↩ Dog, hvormeget der end saaledes var at sige om hvert Trin paa den Himmel-Stige, som ►Herrens Bøn “Fadervor” i Sandhed er, naar Bønnen modtages af hans Mund, oplives og oplyses af hans Aand, saa maae vi dog aldrig mere glemme, at vi med Pennen ikke kan udsige et eneste Ord med vor egen, endsige da med Guds egen Aand og Livs-Kraft, men kan med Pennen kun pege paa den Mund, hvoraf Guds-Ordet udgaaer, og pege paa det Hjerte, hvori det ved Troen gaaer ind og ►fæster Bolig, og at dette Finger-Peg kun er dem til Oplysning, som har ►opladte Øine for ►det store Lys, der er oprundet over os, hvor vi sad i Mørke og Døds-Skyggens Land, og for disse vil Finger-Peget ►vist nu 300være tydeligt nok, saa de ikke alene seer, at al den Forkiærlighed, de har følt til deres “Fadervor” som Bønnen over alle Bønner, og at al den Lid, de har ►slaaet til “Fadervor”, som den eenbaarne Søns egen Bøn, der altid hos den himmelske 384 (US) Fader er Bønhørelsen vis, den Forkiærlighed og Tillid er guddommelig ►velgrundede, men saa de seer tillige, at der ►vil meget til, i christelig Forstand, “at kunne mere end sit Fadervor,” mens det kun ►vil sige meget lidt, hvad hidtil gjaldt for en stor Roes, at kunne noget som sit Fadervor, saalænge man ikke kan det bedre end de fleste baade Lærde og Læge nuomstunder.