↩ 297Men ligesom det nu ene og alene er Guds Faderlighed, der kan ►meddele os Villien til at bede “Fadervor” rettelig, saaledes er det ene og alene Vorherres 👤Jesu Navn, der kan ►meddele os Magten dertil, som i det hele Magten til at være Guds Børn, og det har sin dybe Grund deri, at Vorherre 👤Jesus Christus er Gud-Faders eenbaarne Søn, hvad der vel ved første Øiekast synes at udelukke os fra ►Børne-Retten i den himmelske Faders Huus, men viser dog kun, nøiere betragtet, Nødvendigheden af Tro paa Guds eenbaarne Søns Navn og af at bede “Fadervor” i hans Navn, for at kunne virkelig være Guds Børn og bede denne Bøn. Da nemlig Gud er fra Evighed til Evighed alt hvad Han er, saa maa Gud ogsaa, for i Sandhed at være Fader, være Fader 55 (VU) fra Evighed, og de, som i Tidens Løb skal blive Guds Børn, kan da kun blive det ved Troen paa Gud-Faders eenbaarne Søn fra Evighed, hvorfor ►Skriften ogsaa, ved at kalde os Guds ►udkaarede Børn, sætter forsvarligt Skiel mellem os selv og Gud-Faders egen, eenbaarne Søn. Naar imidlertid denne ►Udkaarelse skal være en sand ►Ætledning og ►Knæsætning, der virkelig giver os ►Børne-Ret og evig Arve-Ret til Guds-Riget, da maae vi ikke blot oprindelig staae i et saadant Forhold til Gud-Faders eenbaarne Søn, ►ved hvem Alt er ►blevet►, at vi kan have fuldkomment baade aandeligt og hjerteligt Fællesskab med ham, men det maa ogsaa være Troens Hemmelighed, at dette Fællesskab indtræder ved Troen, saa vi komme til den Følelse og den Lykke, at alt den eenbaarne Søns 298er vores, ligesom alt vores er hans, altsaa komme til den samme Eenhed med Sønnen, som den fuldkomne Kiærlighed evig har medført mellem Faderen og Sønnen. At bede “Fadervor” i 👤Jesu Navn, det er derfor ikke blot at bede det som hans Bøn, og det er ikke Nok, at vi kun vente Bønhørelse for hans Skyld, men vi maae bede “Fadervor” paa hans Vegne, ligesom han beder det paa vore Vegne, altsaa i Følelsen af vor Eenhed med ham, ved Troen, i den Helligaand. Derfor var det selv Apostlerne umueligt at bede i Vorherres 👤Jesu Navn, førend de havde faaet Gud-Faders Aand tilfælles med ham, og er os umueligt uden samme Aand, som lader os føle Fællesskabet med Herren, og bevidner netop vor guddommelige ►Børne-Ret i den eenbaarne Søn ved at give os Magt til at bede Fadervor i Vorherres 👤Jesu Navn.