Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Den Christelige Daabspagt

Var det derfor sandt, hvad man har paastaaet, at vi, ved at hævde den apostoliske Troes-Bekiendelse, og i det hele Daabs-Pagten, som Ord af Herrens egen Mund og som det ufravigelige, men ogsaa eneste Vilkaar for det Gienfødelsens og Fornyelsens Bad, som Daaben efter Herrens Indstiftelse er, nærmede os Paven og hvad man har kaldt Papisteri, da gjorde det jo hverken fra eller til, thi ligesom 👤Luther holdt paa de tre Troes-Artikler, paa hele Daabs-Pagten og paa Daaben i Faderens, Sønnens og den Helligaands Navn, skiøndt han godt vidste, han havde det altsammen tilfælles med Paven i 📌Rom, som havde blandet meget af sit Papisteri derimellem, saaledes maae vi jo ogsaa holde fast paa den eneste christelige Betragtning af Daabs-Pagten og af det uopløselige Baand mellem Troen og Daaben,” enten vi saa har den tilfælles med Paven eller ikke, og enten han har blandet noget af sit Papisteri deri eller ikke. Det er imidlertid ogsaa Vrævl med al den Snak om Pavens og hans Papisteries Sammenhæng med Daabs-Pagten, som et Ord af Herrens egen Mund og som det eneste Saligheds-Vilkaar, thi vel siger Paven meget rigtig, 196at man skal skille Daabs-Pagten og i det hele hvad vi kalder Sacrament-Ordet fra alt andet, under Navn af Herrens egen mundlige Meddelelse (Traditio Dominica), men han giør det ingenlunde selv, saa han hører i denne Henseende netop klarlig til de Skriftkloge, om hvem Herren byder at gjøre hvad de siger men ikke hvad de gjør, thi blandt alle skriftkloge Skolemestere er der aabenbar Ingen, der mindre end Paven følger eller kan være tjent med at følge hans eget gode Raad, og betragte Daabs-Pagten som Herrens egen Munds Ord og Salighedens eneste Vilkaar, eftersom derved Overtroen paa ham selv som 👤Christi Statholder, og paa alt hans Papisteri om Salighedens Vilkaar, er aldeles udelukt. Eller kan dog ikke enhver, som har sund Menneske-Forstand, begribe, at Paven i 📌Rom er det største Vrævle-Hoved under Solen, naar han først og fremmerst udraaber: hvo som har Øren at høre med, han høre! det er Herrens egen Munds Ord, at hvem der forsager Djævelen og alle hans Gierninger og alt hans Væsen, og troer paa Gud-Fader og paa 👤Jesus Christus Hans eenbaarne Søn og paa den Helligaand, alt som vor apostoliske Troes-Bekjendelse lyder, hvem der giør det og lader sig døbe derpaa i Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn, han har med den Helligaand faaet Fred med Gud ved Syndernes Forladelse, og er gjenfødt til det evige Liv og skal fornyes derefter af den Helligaand, naar Paven først og fremmerst udraaber det, men derpaa tager os ved Ærmet og siger: det var nu Her rens Ord og Indstiftelse, men hør nu hvad jeg, som 👤Sanct Peders Efterfølger, Himmerigs Dør197vogter og 👤Christi Statholder, har at melde, og det er, at vil du blive salig, ja, vil du ikke udelukkes af den hellige Kirke og overandvordes til Satan og brænde i Skiærsilden, da maa du gjøre og lade alt hvad jeg faaer isinde at byde og befale! Naar derfor vore høilærde og sprænglærde Folk synes ikke at kunne fatte saa soleklar en Sandhed, da er det kun, fordi de har den ubehagelige Følelse, at det gaaer igrunden dem med Daaben og Daabs-Pagten, ligesom det gaaer Paven, saa de vrævler ogsaa utilladelig, naar de først opretter Daabspagten med os og døber os paa Herrens Vegne, med den Forsikkring, at vi derved faaer Syndsforladelse og gjenfødes af Aanden til det evige Liv, og derpaa fortæller os, at vil vi blive salige, da er der meget andet som vi, paa deres Ord, som skriftkloge Sjælesørgere, maae troe og gjøre, da vi ellers, trods Daabs-Pagten, med samt vor Tro og Daab efter Herrens Indstiftelse, med “hans Fred” og den “evige Velsignelse i det himmelske Bad” gaaer Glip ad den evige Salighed.