►Om den Christelige Børnelærdom.
✂ (Af N. F. S. Grundtvig.)
✂ Naar vi, som med 👤Morten Luther har skildt os fra Paven i 📌Rom og afskaffet alt hvad vi ansaae for ►Papisteri, hører tale om den Christelige Børnelærdom, da tænker vi derved enten paa, hvad de Præster, vi anseer for christelige, lærer Børnene eller kræver lært af dem til den offenlige Overhøring, som finder Sted hos os, før Børnene ►stædes til Altergang, enten det, eller vi tænker paa de fem Parter i 👤Morten Luthers Børnebog, som vi kalder hans ►lille Katekismus. I første Fald er vor Tanke om den christelige Børnelærdom svævende og ubestemt, og i sidste Fald forudsætter vi som en afgjort Sag, at “luthersk” er i alle Maader det samme som “christelig”, og at man kan blive christelig oplært ved at læse en Bog og lære den udenad, men ingen af disse Forudsætninger kan holde Stik, thi det følger af sig selv, at den christelige Børnelærdom skal indbefatte alt det Grund-Christelige, som Vorherre 👤Jesus Christus selv og Apostlerne, som havde hans uindskrænkede Fuldmagt, har lagt til Grund i Menigheden, som Apostelen 👤Paulus skriver: ►ingen kan lægge anden Grundvold end den, som lagt er: 👤Jesus Christus►. Vi maae derfor ikke iblinde forudsætte, at hvad 👤Morten Luther eller nogen Lærer i Menigheden mange hundrede Aar efter Apostlernes Dage kalder den christelige Børnelær98dom, ogsaa virkelig er det, men vi skal spørge os for hos Menigheden, hvad det er for en Grund-Vold, Apostlerne har lagt paa 👤Christi Vegne, og lagt ikke i en Bog men i Menigheden selv som en Forsamling af Christne Mennesker.
✂ Hvad vi derimod paa en Maade iblinde maa forudsætte, det er, at 👤Christus har en Menighed paa Jorden og at vi kan finde den, men dette forudsætter vi allerede ved Spørgsmaalet om den christelige Børnelærdom, thi hvor der ingen Forældre er, der 4 (VU) er heller ingen Børn, saa at, var der ingen christne Forældre 332 (US) meer paa Jorden, da var der heller ingen christne Børn, og var der ingen 👤Christi Menighed paa Jorden, saa var der heller ingen christelige Mennesker, ►enten unge eller gamle, og ingen menneskelig Børnelærdom, der med Rette kunde kaldes christelig. Naar vi derfor i Alvor spørger om den christelige Børnelærdom, da maa det forudsættes, at vi enten allerede selv er Medlemmer af 👤Christi Menighed eller tænker dog paa at blive det, naar vi faaer at vide, hvad det Grund-Christelige er, og kan blive enige med os selv om at gaae ind derpaa, og jeg forudsætter saaledes her, at den saakaldte Lutherske Menighed, hvori jeg ved Daaben blev optaget, var og er en Afdeling af den 👤Christi Menighed, som Apostlerne grundede efter 👤Christi egen Indstiftelse og paa hans Vegne, og som skal vare til Verdens Ende, saa at 👤Morten Luther, langtfra at stifte en splinterny Menighed, baade før og siden han skildte sig fra Paven i 📌Rom, var 99et Medlem af og en tro Tjener i Vorherres 👤Jesu Christi Menighed.
✂ I denne 👤Christi Menighed maae vi nu alle vide, at Daaben i Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn er den eneste Optagelse, med det Vidnesbyrd, at denne Daab skeer ikke blot med Vand, men med ►“Vand og Aand,” og er derfor ingen blot saakaldt Kirkeskik (Ceremoni) men er et himmelsk Gienfødelses-Bad, hvorved den Helligaand i Vorherres 👤Jesu Christi Navn skiænker os Synds-Forladelse og himmelsk ►Børne-Ret med det evige Livs Haab. Dette siges og vidnes nemlig udtrykkelig ved enhver Daab i den 👤Christi Menighed, som 👤Morten Luther var Medlem af og Lærer i, og som ogsaa jeg er Medlem af og Lærer i, saa dette er unægtelig en god Deel af denne Menigheds Vidnesbyrd om den ⓘ christelige Børnelærdom, thi det hører unægtelig til det Grund-Christelige, baade, paa hvad Maade og ved hvilke Midler man bliver en Christen og hvad et Menneske vinder ved og bliver igrunden til, ved at blive en Christen, ►det er: ved virkelig at optages i 👤Christi Menighed.
✂ Men ligesom nu ►Døbelsen med Vand i Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn lærer os, paa hvad Maade og ved hvilket Middel et Menneske optages i 👤Christi Menighed og bliver en Christen, og ligesom Herrens Velsignelse ved Daaben 5 (VU) “Fred være med dig!” lærer os at der ved at blive en Christen vindes Fred med Gud ved Synds-Forladelse, og ligesom Herrens 100Bøn: ►Fadervor, der med Daaben er lagt i hele 👤Christi Menigheds Mund, og ved Daaben lægges i hver enkelt Christens Mund, lærer os, at Mennesket ved at blive Christen, bliver et Guds Barn; saaledes lærer Daabs-Pagten os baade, hvad det er for en Fa 333 (US) der, hvad det er for en Søn, og hvad det er for en Helligaand, i hvis Navn et Menneske døbes til Christen, og lærer i det hele, hvad der udkræves af ethvert Menneske, som ved ►Daaben efter Herrens Indstiftelse vil optages i 👤Christi Menighed, nemlig Forsagelse af Djævelen med alle hans Gierninger og alt hans Væsen, og Tro paa den Gud-Fader, som er den eneste sande Gud, Himmelens og Jordens Skaber, og Tro paa den Gud-Faders eenbaarne Søn, som er Menneske-Sønnen 👤Jesus Christus, og Tro paa den Helligaand, ved hvem 👤Maria-Mø undfangede og fødte 👤Jesus, og som er den guddommelige Sjæl i hele 👤Christi Menighed, og i de Helliges Fællesskab om Vorherre 👤Jesus Christus, og i ham om Synds-Forladelse, Kiøds-Opstandelse og evigt Liv, ►alt som den apostoliske Troes-Bekjendelse ved Daaben lyder.
✂ Dette Menighedens lydelige Vidnesbyrd ved Daaben, om Daaben i sig selv, om dens Vilkaar og om dens Frugt, dette 👤Christi Menigheds Vidnesbyrd, der maa tages og troes som hans Apostlers og hans eget Vidnesbyrd, forplantet fra Mund til Mund og fra Slægt til Slægt, som hans egen Munds Ord, der aldrig maa vige fra hans Menigheds Mund og hvorfra hans Aand aldrig skal vige, men altid følge med og beseigle Vidnesbyrdet, det er da i aller101egenligste, allerstrængeste og allerlivsaligste Forstand den Christelige Børnelærdom, der ikke blot kan og skal oplyse alle ⓘ Mennesker, som har Øren at høre med, om Gienfødelsen til Guds Børn ved Tro paa 👤Christi Evangelium, men som tillige kan og skal paany oplive det aandelig halvdøde Menneske, saa den christelige Børnelærdom har og ►meddeler 👤Christi Evangeliums ►saliggiørende Kraft i den Helligaand til alle de Menneske-Hjerter, som troer dette Herrens og hans Menigheds Vidnesbyrd.
✂ Dette Vidnesbyrd og denne christelige Børnelærdom svarer da ogsaa vidunderlig godt til hvad ►Skriften betegner som ►“👤Christi ►Lærdom,”► hvorved han selv bliver hele sin Menigheds Læremester, og hvad 6 (VU) ►Skriften beskriver som ►det Guds Vidnesbyrd om sin eenbaarne Søn og det evige Liv i ham, som ►meddeler alle dem, der troende tilegner sig Vidnesbyrdet, det evige Liv, og hvad ►Skriften peger paa som det ►Troens Ord, der skal være Sjælen i hele vor christelige Prædiken, og bringe Menigheden 👤Christus saa nær som Ordet i dens Mund og i dens Hjerte,► saa den spørger aldrig om, ►hvem der vil fare op til Himmelen at hente 👤Christus ned eller fare ned i Afgrunden, at hente ham op fra de 334 (US) Døde►, men føler sig med dette Ords Bekiendelse i sin Mund og med Troen derpaa i sit Hjerte, ►Saligheden vis.
✂ Kommer vi nu med denne christelige Oplysning tilbage fra Menigheden til 👤Luthers ►lille Katekismus, som den Bog, der længe hos os har baaret Navn af den christelige Børnelærdom, da finder vi ►vistnok, at af alle Bøger, vi har læst, er 102der ingen, som har større Krav paa at bære dette Navn, saavidt som en Bog kan bære det, fordi den heeltigjennem minder os om den christelige Børnelærdom, som vi har fundet ved 👤Christi Menigheds Daab, men vi seer dog tillige, at 👤Luthers ►Katekismus lige saa lidt som nogen anden Bog af en enkelt skriftklog Christen, eller om det var af en Apostel, taaler i mindste Maade nogen Sammenligning med Vidnesbyrdet og Børnelærdommen i hele Menighedens Mund med levende Røst.
✂ Det falder mig nu vel tungt at ►udføre dette ⓘ videre, deels fordi 👤Luthers ►Katekismus virkelig betegner et ►Kæmpeskridt til christelig Oplysning og har i tre Aarhundreder bidraget mere end nogen anden Bog til at fæste Øie paa Troen og Daaben, og deels fordi den lille Bog er mig personlig inderlig kiær baade fra Barnedagene og fra mine første Præsteaar, men nu, da man vil beraabe sig paa denne Bog imod Menighedens og Herrens Mund, nu vil det være nødvendigt at vise, at selv som en Beskrivelse af den christelige Børnelærdom, der jo dog aldrig kunde træde isteden for det levende og ene gyldige Menigheds-Vidnesbyrd, selv som Beskrivelse har den lille Bog store Feil og Mangler, da den baade indeholder ⓘ formeget og forlidt, og beskriver kun Brudstykker af den christelige Børnelærdom uden at pege paa deres christelige Følge og Sammenhæng, og den sammenblander endelig Menighedens Vidnesbyrd med Enkeltmandens Mening derom og Forklaring deraf.
✂ 7 (VU) Der er formeget i 👤Luthers ►Katekismus, som 103en Beskrivelse af den christelige Børnelærdom, thi den første Part med de ti Bud, hører, som 👤Luther netop selv har opdaget, oplyst og paa det Stærkeste indpræntet, ikke til den christelige Børnelærdom, og kun derom er her Spørgsmaalet, saa det er en ganske anden Sag, om christelige Forældre og Lærere gjør vel eller ilde, klogt eller daarligt i at indprænte deres ►Lærlinger de ti Bud af ►Mose-Loven, til Oplysning om ►den guddommelige Lov, som 👤Christi Evangelium ingenlunde er kommet for at afskaffe, men netop for at bekræfte,► og, med ►Borttagelse af Lovens Forbandelse, i Kiærlighed at opfylde.
✂ 335 (US) Eet er nemlig, hvad der er 👤Christus og hans Evangelium ►eiendommeligt, og udgiør det Grund-Christelige, som heelt og holdent, men ogsaa udelukkende alt Andet, maa udgiøre den Christelige Børnelærdom, og noget ganske Andet er det, hvad og hvormeget 👤Christi Evangelium forudsætter hos de Menneske-Børn, der skal kunne findes baade villige og ►bekvemme til at troe Evangelium og ►saliggiøres af Guds Naade, thi netop fordi Evangeliet, som Guds Kiærligheds Tilbud, forudsætter Loven, som Guds Kiærligheds Paabud, netop derfor er Evangeliet selv ingen Lov og kan ikke indbefatte ►enten lidt eller meget af Loven i sig.
✂ Men ligesom 👤Luthers ►Katekismus, naar den betragtes som en Beskrivelse af den christelige Børnelærdom, indbefatter formeget, ved at medtage de ti Bud af ►Mose-Loven, saaledes indbefatter den ogsaa forlidet, ved at udelade Forsagelsen 104af Djævelen og alle hans Gierninger og alt hans Væsen, som ►aabenbar hører til det Grund-Christelige, da den er en uadskillelig Deel af den Christne Menigheds Daabs-Pagt, altsaa et af Vilkaarene for Optagelse i den Christne Menighed, og kun derved bliver ogsaa den Christelige Daabspagt i Aand og Sandhed forsvarlig, som det eneste Vilkaar for Indgang i Guds Rige.
✂ Endelig beskrives den Christne Menigheds Tro, ►Herrens Bøn og ►Herrens egne Indstiftelser: Daaben og Nadveren, i 👤Luthers ►Katekismus kun udenfor deres christelige Sammenhæng, som om de, udenfor den, havde hver sin særskilte Hjemmel og Vigtighed, uagtet det er vist, at de saakaldte “tre Troes-Artikler” har kun deres rette Hjemmel og Vigtighed som uadskillelige Dele af den Christne Menigheds uforanderlige Troes-Bekiendelse ved 8 (VU) Daaben, og at denne Troes-Bekiendelse kun har Gyldighed som Daabs-Vilkaar i sin Forening med Forsagelsen. Ligesaa vist er “►Herrens Bøn” kun Udtrykket og Beseiglingen af hele Menighedens Haab, som Guds Børns Haab, fordi den ved ►Daaben efter Herrens Indstiftelse er lagt i hele Menighedens Mund, og Daaben er kun et Gienfødelsens og Fornyelsens Bad i uopløselig Forening med Daabs-Pagten, ligesom endelig den hellige Nadver kun er 👤Christi Legems og Blods Fællesskab under Forudsætning af Troen og Daaben.
✂ Heraf følger da soleklart, at selv forsaavidt, som en Bog med mindste Ret kan bære Navn af den “christelige Børnelærdom,” selv forsaavidt trænger vi til en meget bedre Børnelærdoms-Bog end 105👤Morten Luthers, som en Beskrivelse af ►Herrens egne Indstiftelser: den hellige Daab og den hellige Nad 336 (US) vere,► med alt hvad der oprindelig og væsenlig hører til dem, og intet, slet intet mere, da deels Herrens egne Indstiftelser maae forudsættes at indeholde alt hvad der hører til at blive et Guds Barn, og til med ►Børne-Ret at arve det evige Liv, og da tillige Herrens egne Indstiftelser er det eneste, der med Sikkerhed og Klarhed kan henføres til Herren, ►uden hvem vi slet intet kan gjøre, og kan saaledes kiendes fra alle andre Enkeltmænds Ord og Gierning, og giøre hans Aand kiendelig fra alle andre Aander.
✂ En saadan Beskrivelse af den christelige Børnelærdom, der ogsaa gjorde opmærksom paa, at Nadver-Ordet ikke hører til den christelige Børne-Lærdom i egenlig Forstand, men er Børne-Lærdommens ►Forklaring for de Voxne, som skiænker dem Guds Riges Førstegrøde; en saadan Bog kan nuomstunder maaskee findes uundværlig og kan ►aabenbar gjøre megen Nytte, naar den bruges ret, men den kan ►aabenbar gjøre ligesaamegen Skade ved at misbruges, og skiøndt den vil have det tilfælles med ethvert enten synligt eller usynligt Liv og Lys, med alt hvad der virkelig opliver og oplyser, og da først og sidst med 👤Christi Evangelium, saa bør vi dog, baade ved at skrive og ved at anbefale en saadan Bog, giøre os al mulig Flid for, at dens rette Brug kan være saa kiendelig fra dens Misbrug, at derved, saavidt muligt, forebygges al ►uvitterlig Misbrug.
✂ Hertil vil det ingenlunde være nok, at vi paa det høitideligste forsikkre, at vi hverken sætter en saadan 106Bog isteden for eller ved Siden 9 (VU) ad Herrens og hans Menigheds forenede, lydelige, lyslevende Vidnesbyrd ved Daaben og Nadveren, men vi maae tillige saa klart som muligt vise, at alt det ►Skin af christeligt Liv og Lys, som en saadan Bog kan have, det laaner den af det virkelige Liv og Lys i Herrens egne Indstiftelser, saa at sit gudelige ►Livs-Skin laaner Beskrivelsen af det Guds Børns Liv, som Herren med sit lydelige Guddoms-Ord skaber og skænker i Gienfødelsens og Fornyelsens Bad, og fremdeles med sit lydelige Guddoms-Ord nærer og styrker, opelsker og mætter i sit Legems og Blods Fællesskab, og sit christelige ►Oplysnings-Skin laaner Beskrivelsen af ►det Livets Lys, som Herren selv har tændt, og ikke sat under Skieppe, men sat i Daabs-Pagtens Ord paa en Lyse-Stage, til at skinne for alle dem, som er i Huset. Derhos skal vi vise, saa klart som mueligt, giennem hele Menighedens Levnets-Løb, lige fra Apostlernes ►Kiøds-Dage indtil vore; at naarsomhelst det rette Forhold mellem “Herrens Røst” og dens Beskrivelse glemtes i Menigheden, da var den saakaldte 337 (US) Rettroenhed, om end nok saa bibelsk, dog kun et ►Skin uden Kraft, der hverken kunde udbrede, forsvare eller bevise sig selv, ja vidste end ikke, at den sande Christendom kan og skal det, og at den hverken kan eller vil udbredes, forsvares eller bevises med verdslige Midler, det være sig verdslig Magt, verdslig Viisdom eller verdslig Tillokkelse.
✂ Naar man nu siger, hvad mange baade har sagt og vil sige, at denne Christendom er ikke “det ►Ny Testamentes” Christendom, da har man jo paa en 107vis Maade ►Skinnet for sig, thi naar man ved “det ►Ny Testamente” kun forstaaer den Bog, man selv har givet Navn af “det ►Ny Testamente” og ikke den “ny Pagt” selv, som er “Daabs-Pagten”, da bekiender vi jo selv, at vor Christendom er ikke nogen Bogs Christendom, men er 👤Christi og hans Menigheds Christendom, men det er jo i vor Mund kun det samme, som at vor Christendom er ingen død, men en levende Christendom, ingen Skygge men en Virkelighed, og de, som ►raabe paa ⓘ “det ►Ny Testamentes” Christendom, vil dog vel ikke selv indrømme, at de derved ikke mene noget levende, virkeligt og 10 (VU) virksomt, men kun et livløst ►Skin og en magtesløs Skygge!
✂ Mener man derimod, at den Christendom, som vi udlede af og bygge paa 👤Christi og hans Menigheds forenede, lydelige, lyslevende Vidnesbyrd ved ►Daaben og Nadveren, efter Vorherres 👤Jesu Christi egen Indstiftelse►, at den Christendom skulde ikke stemme overeens med den ►Apostel-Skrift, som man kalder “det ►Ny Testamente,” da skal man vist til Dommedag blive Beviset skyldig, thi vi tør dristig paastaae, at vor Christendom ikke blot stemmer overeens med hele den Deel af det saakaldte “►Ny Testamente”, som enten selv udgiver sig for ►Apostel-Skrift eller kan med Grund udgives derfor, men at det er den eneste Christendom, som stemmer overeens dermed.
✂ Ligesaa lidt nemlig, som ►Apostel-Skriften kalder sig selv “det ►Ny Testamente”, ligesaalidt udgiver den sig nogensteds selv ►enten for den christelige Grundvold og Børnelærdom, eller for ►Troens 108Regel►, for Herrens Røst, for Livets Kilde eller for 👤Christi Legem, saa at naar man udgiver den for lidt eller meget af alt dette, som dog, efter ►Apostel-Skriften, skal findes i den sande Christendom, da gjør man det i ►aabenbar Modsigelse med ►Apostel-Skriften, der heel igjennem henviser til et lydeligt, lyslevende, almægtigt Guds-Ord til os alle, som er baade ►“Aand og Liv”, og det den himmelske Faders egen Aand og Vorherres 👤Jesu Christi eget Liv, saa ingen Christendom, der fattes denne 338 (US) Aand og dette Liv, kan paa nogen Maade stemme overeens med ►Apostel-Skriften.
✂ Ligesom nu Christendommen, efter ►Apostel-Skriften, skal virkelig være en ►Guds Kraft til ►Salighed►, saaledes skal denne Guds Kraft ogsaa efter samme Skrift aabenbare og bevise sig selv i sin Virkning hos alle de Troende og Døbte, som udgjør 👤Christi Folk og Menighed paa Jorden, saa denne Menighed i “Menneske-Sønnens” Fodspor voxer en guddommelig Væxt, fra christelig Barndom til christelig Manddom, ja, til at staae Maal med Herren selv, ikke som hans Medbeiler, men som hans Brud og Ægtemage, og dog skal man finde, at alle de, der vil lægge en anden christelig Grundvold end den, som er lagt i og ved ►Daaben og Nadveren efter Herrens egen Indstiftelse, de enten vil slet intet vide af et nyt, 👤Christi Menighed ►eiendommeligt Menneske-Liv i Herrens Aand, men anseer det for lutter saakaldt mystisk ►Usands og sværmersk Indbildning, 11 (VU) enten det, eller de viser dog klarlig, at de slet intet veed derom, da de udgiver noget for aandeligt Liv og for christelig Væxt og Fuldkommenhed, der 109hverken ligner Menneske-Livet eller kan stemme overeens med ►Apostel-Skriften.
✂ Endelig er det klart, at efter ►Apostel-Skriften skal baade den sande Christendom, som Aabenbaringen af den Himmelske Faders Kiærlighed, uden al Sammenligning være meest tiltalende for “de Smaa” i alle Maader: de Umyndige, Enfoldige og Ydmyge, og tillige skal Erfaring vise, at den ægte Menighed bestaaer fornemmelig af dem, der slet ingen Anseelse har i denne Verden, ►enten for ►Høibyrdighed, Rigdom, Magt eller Lærdom og ►Vidskab, saa det er ►aabenbar umueligt, at en saakaldt Christendom der skal udledes af og bygges paa Bøger, og især paa en gammel Bog, hvis Oprindelse er dunkel, hvis Ægthed hvert Øieblik kan giøres tvivlsom, hvis ►Grund-Sprog kun kan være meget Faa og selv dem meget ufuldkommen bekiendt, og hvis rette ►Forklaring maa blive et Tvistens Æble, mellem troende og vantroe, ægte og uægte Boglærde, til Verdens Ende, at en saadan Christendom skulde stemme overeens med ►Apostel-Skriften, eller at en Menighed, hvori de verdslig Lærde og Forstandige udgjorde Sjælen og Kiernen, skulde efter ►Apostel-Skriften være apostolisk.
✂ ►Vistnok kan man, uden klar Selvmodsigelse, paastaae, at vor Christendom, som vi udleder af og bygger paa 👤Christi og hans Menigheds forenede, lydelige og lyslevende Vidnesbyrd i og ved ►Daaben og Nadveren efter Herrens egen Indstiftelse, at heller 339 (US) ikke den svarer til den apostoliske Beskrivelse, heller ikke den har den Aand og det Liv i sig, som ►Apostel-Skriften forudsætter og som maa findes i det 110👤Christi Evangelium, der virkelig skal være en ►Guds Kraft til ►Salighed for alle de Troende;► men da denne Christendom dog ►aabenbar er den eneste, der muelig kan svare til den apostoliske Beskrivelse, saa har vi under dens Forsvar to store Fordele over alle vore Modstandere: den ene at kunne pege paa Fremtiden, som den, der ene kan afgiøre Trætten, og den anden at kunne vise, at vor Christendom staaer og falder med Vor Herre 👤Jesus Christus i Himlen og hans Menighed paa Jorden.
✂ Hvad nemlig det Første angaaer, da er det klart, at kun Fremtiden kan klarlig vise, om vor Christendom svarer til den apostoliske Beskrivelse eller ikke, thi om vor Christendom er en ►Guds Kraft til 12 (VU) ►Salighed►, det kan kun sees paa dens ⓘ Virkning hos Menneskeheden, efterat den er traadt i Kraft, altsaa efterat en Menighed, stor eller lille, frit har tilegnet sig denne ved og i Daaben og Nadveren opviste Christendom, og har vundet en Stilling, hvori den er kiendelig fra enhver anden saakaldt christelig Menighed; thi saalænge vi er blandede med en heel Hob, der af verdslige Grunde tilsyneladende har Bekiendelse, Daabspagt, Daab og Nadver tilfælles med os, da maa Virkningen af Guds-Kraften, som kun kan finde Sted hos de Færreste, nødvendig staae i Skygge, hvor den nemt kan oversees, og desuden følger det, baade efter ►Apostel-Skriften og efter Menneske-Livets Love, af sig selv, at Menigheds-Livet kun ved Løbe-Banens Ende naaer sit Maal, saa det under Væxten umuelig kan findes fuldvoxent, altsaa heller ikke fuldkommen svare til Be111skrivelsen, som Aanden foreløbig har givet af ►hvad han, som randsager Alt, kiender forud.
✂ Og nu det andet, at vor Christendom, som vi udleder af og bygger paa 👤Christi og hans Menigheds forenede, lydelige og lyslevende Vidnesbyrd i og ved ►Daaben og Nadveren efter Herrens egen Indstiftelse, staaer og falder med 👤Christus og hans Menighed, det følger ogsaa af sig selv, da man ikke kan opvise nogen Menighed med en anden Daab og Nadver, som muelig kan være bygget paa 👤Christi egen Indstiftelse, saa at dersom vores ikke heller var det, da havde 👤Christus nu heller ingen Menighed, og havde i mange Aarhundreder ingen havt paa Jorden, og kunde da heller ikke være Guds eenbaarne Søn, ►med al Magt i Himlen og paa Jorden, havde ikke været og kunde ikke blive hos sin Menighed ►alle Dage til Verdens Ende.
✂ 340 (US) Alle muelige Indvendinger mod den Christendoms Ægthed, som vi udleder af og bygger paa 👤Christi og hans Menigheds forenede, lydelige og lyslevende Vidnesbyrd i og ved ►Daaben og Nadveren efter Vorherres 👤Jesu Christi egen Indstiftelse►, dem kan vi da smile ad og skal see ►►henveires som Avner for Vinden►, naar vi kun staaer fast i Troen paa 👤Jesus Christus og paa den Helligaand, som er baade Faderens og Sønnens, baade Kiærlighedens og Sandhedens Aand, den guddommelige Statholder i Guds-Riget, saalænge det kun er aandelig tilstæde, men denne Tro er ►vist nok, baade efter ►Apostel-Skriften og efter al christelig Erfaring, altid ►hernede ►omleiret af Tvivl og udsat for Fare, da den, som i Guds Øine er langt dyrebarere end Guldet, ogsaa maa gjennemgaae Ild112prøven, men dog er det en stor 13 (VU) Trøst, at hvor Barne-Troen, som hos os, langtfra at skulle bære Børne-Lærdommen, bæres af denne, som Herrens egen ►Lærdom, der faaer Barne-Troens Frister strax med ham at giøre, som har beviist, han er den ►“Kvindens ►Sæd” som knuser Slangens Hoved►, og vil altid vise, han er ►den gode Hyrde, af hvis Haand ingen Ulv kan rive Lammet. Denne Herrens Børne-Lærdom er nemlig det ►“Troens Skjold,” hvormed vi kan udslukke alle den Ondes gloende Pile, og da vor Løbe-Bane mellem Daaben og Nadveren netop er den levende Vei mellem Troen og Kiærligheden, saa voxer vort christelige Haab ved hvert Skridt, som Guds-Barnets Herligheds-Haab, og bliver snart, ved sin ►vidunderlige Styrke i Kamp mod al Frygt, kiendeligt for os som ►“👤Christus indeni os”►, i hvem vi mægte Alt, netop naar vi troer og føler, at ►uden ham kan vi slet intet giøre.