Digtet
✂ Digtet består af fem strofer à otte vers, og det er skrevet i samme verseform som 👤Tegnérs ►“Rings drapa” fra ►Frithiofs saga fra 1825. Der indgår tillige nogle af de samme mytologiske figurer og steder i ►“Rings drapa” som i Grundtvigs digt: ►Odin, ►Valhal og ►Brage, ligesom handlingen i begge digte er henlagt til Norden (se ►Tegnér 1923b, s. 221-224). ►“Rings drapa” er ikke et tilfældigt valg. 👤Tegnér var stærket påvirket af 👤Oehlenschläger. Det er hans digt ►Helge (1814), der giver giver 👤Tegnér idéen til ►Frithiofs saga (►Tegnér 1923c, s. 355), og ►Helge fungerer derfor som palimpsest for 👤Tegnérs saga (►Sturtevant 1921, s. 134 f.).
✂ ►“Hid over Bølgen” er formet som en velkomst til de svenske studenter, og som en opfordring til fredeligt at kappes om at frembringe den bedste digtning. Kappestriden indsættes i en mytologisk ramme, der understreges af digtets arkaiske sprog.
✂ I strofe 1 beskrives studenternes ankomst til København. De ankommer i snekker (vers 2), og de tiltales som gæster og grander, dvs. naboer (vers 3-4). Og de hilses lige så velkomne som foråret og den grønne eng, “Maien”, som naturens tegn på foråret (vers 6). I strofe 2 introduceres den intellektuelle strid mellem universiteterne i Lund og København (vers 2-4). Striden beskrives gennem myten om ►Odin, der stjal skjaldemjøden fra ►Suttung (vers 5-8). I strofe 3 introduceres ►Brage. Han kan med sin digtning, og i kraft af at han råder over skjaldemjøden, dæmpe ikke blot intellektuelle eller digteriske stridigheder, men også stridigheder mellem krigere (vers 2-3). Kappelysten skal nok dæmpes, men ikke helt elimineres, da den er en kilde til handling og digtning (vers 5-8). Strofe 4 beskriver, hvordan digtningen ikke skal besynge enhver handling, men reserveres de sejre eller begivenheder, der er værd at digte om (vers 7-8). I strofe 5 sidestilles digterne og deres digteriske strid med guderne i ►Asgård og ►Valhal (vers 1-2). Både digtere og krigerne er ædle af sind, og begge kæmper de for ædelmod (vers 6-7).
✂ Med sin mytologiske ramme peger digtet på den del af 👤Oehlenschlägers forfatterskab, Grundtvig mente, var den bedste, nemlig den tidlige, der beskæftigede sig med norrøn mytologi. Skønt digtet er formet som en henvendelse til de svenske studenter, bliver det i kraft af måden, hvorpå det inddrager de mytologiske elementer hos 👤Oehlenschläger og 👤Tegnér både en vurdering af 👤Oehlenschlägers tidlige forfatterskab, og til et mindedigt gennem forbindelsen til Lund og kroningen af ham til digterkonge. Dette kritiske perspektiv er karakteristisk for Grundtvigs måde at forvalte genren på. 👤Sune Auken skriver i ►Eftermæle. En studie i den danske dødedigtning fra Anders Arrebo til Søren Ulrik Thomsen (1998), at digtet til 👤Steffens sammen med mindedigtene til bl.a. 👤Frants Volkmar Reinhard, 👤Svend Hersleb, 👤Povel Dons, 👤Johann Gottlieb Fichte og 👤Povel Dons i højere grad er karakteristiske portrætter (►Auken 1998, s. 133). Disse digte:
✂ frembyder nogle af de mest interessante menneskebilleder, den danske dødedigtning overhovedet har. Det siger noget om Grundtvigs sans for polemikken, at næsten alle ovennævnte digte har et ret kritisk blik på afdøde eller hans virke eller polemiserer med afdøde mod en ugudelig eller åndsforladt samtid (►Auken 1998, s. 134).