Den nordiske Enighed
✂ Sangen består af fem strofer a otte vers med krydsrim. Verslinjerne 1, 3, 5 og 7 består hver af fire trokæer, verslinjerne 2, 4 og 6 består af tre trokæer, mens linje 8 altid slutter med en trykstærk enkeltstavelse. Digtet er skrevet på 👤J.H. Stuntz' melodi til 👤Carl Plougs programdigt ►Unge Genbyrds Liv i Norden (1842).
✂ 👤Oehlenschläger nævnes ikke ved navn i sangen. Han beskrives i stedet gennem en sammenligning med ►Brage. I strofe 1 fremstilles et splittet Norden, som dog kan samles gennem digtning “som Vaar ved Fuglesang” (►Grundtvig 1849, s. 10). Norden er splittet af ►Loke ved list (vers 2) og ►Thor med magt (vers 3). De to mytologiske figurer hentyder til de tidligere militære og politiske nederlag til svenskerne. 👤Oehlenschläger skal i skikkelse af ►Brage hele sårene fra disse nederlag. Samlingen af Norden skal ikke ske ved at udviske forskellene mellem de tre lande. Sprogenes forskelle skal bevares, og hver for sig skal de i venskabelig strid kappes om at lovprise den nordiske natur. Digterne skal samle de nordiske folk, og derved “Enes godt dog om at prise / Alt, hvad Livet blomstrer ved, / Enes altid om at vise / Nordisk Broder-Kjærlighed” (strofe 3, vers 5-8). Enigheden skal være et værn mod ydre fjender og med det fælles mål at kæmpe for ”Friheds Sag i ædel Pagt, / Mod al Jorderigs Tyranner“ (strofe 4, vers 6 f.). I strofe 5 vender Grundtvig igen tilbage til 👤Oehlenschläger gennem beskrivelsen af ►Brage. Hans digtning er så stærk, at end ikke en ►fimbulvinter kan lægge hindringer i vejen for Nordens enighed (strofe 5, vers 4-8).