↩ Nu altsaa er det snart afgjort, om det Danske 12Folk, som staaer og falder med 📌Danmarks Rige, vil leve eller døe, leve i sin Moders Skiød eller døe i Slesvig-Holstenernes Arme, og jeg troer endnu, at alle Danskere, ligesom jeg, vil ikke blot foretrække Livet, men selv Døden i 📌Danmarks, vor Moders Skiød, for Alt hvad der kan findes i 📌Slesvig-Holsteens Favn, man ►kalde det saa Død eller Liv, og byde os, med al Verdens Guld, alle 📌Tydsklands Bøger i Tilgift! Denne min Tro grunder sig naturligviis, som al virkelig Tro, paa en ►vidunderlig men klar Anskuelse og paa en dunkel men dyb Følelse, nemlig paa Anskuelsen af Folke-Livet som et sammenhængende Heelt, og paa Følelsen af min ►hjertelige Eenhed med Folket, selv i den ►Slægt, der hidtil ikke fattede Folke-Aanden og derfor ei heller kunde reise sig i Aandens Kraft til ægte Dansk Bedrift. Af Troen udspringer Haabet, og naar derfor kun det Danske Folk, saa at sige eenstemmig, vægrer sig ved at opoffre 📌Danmarks Rige for 📌Slesvig-Holsten, for hele 📌Tydskland, ja, for hele Verden, da skal intet andet bringe mit Danske Haab til at ►glippe, hvor urimelig stort og æventyrligt dette Haab end midt ►paa Marken synes de Fleste.