Den Danske, den Tydske og den Franske Sag.
VII.
✂ ►Døer Selvhave, da findes aldrig hendes Mage. Det er et af de saakaldte 👤Peer Lolles Ordsprog, der vel, med saameget andet Gammel-Dansk, er gaaet af Moden, men maa dog ►sagtens hos os ligesaa godt kunne komme i Moden igien, som det er timedes saa meget Gammel-Tydsk og Gammel-Fransk, ja især Gammel-Latinsk og Gammel-Ægyptisk, som vi ordenlig har gravet op med vore Negle og gjort megen Stads ad, just fordi det var ældgammelt og mosgroet, dødt og magtesløst. Det er jo desuden vort gamle ►Mundhæl, at ►hvem der har lange Negle, vil nok grave sin Oldemoder op, og det skulde fremfor alt vi Bogorme stadig have for Øie, saa, da det nu engang er vor Lyst og vor Lodd at ligge og gnave paa Ord og grave i Bøger, vi dog gravede noget op, som i sin Tid havde været noget værd for skikkelige Folk, og gnavede Rusten af noget, som var 226værd at see paa endnu. Begge Dele er nu ►aabenbar Tilfældet med vore Oldefædres og Oldemødres Ordsprog og ►Mundhæl, for de gik i sin Tid imellem Folk som rede Penge, og mange af dem er ligesom Guld og Sølv og Ædelstene, der godt kan taale at giemmes, om det saa var i tusind Aar, og kan, efterat have ligget tusind Aar i Jorden, med lidt Uleilighed gives samme Glands igien, som de havde i gamle Dage.
✂ Men da man, som Tydskerne, aldrig kommer vidt, naar man vil tage Alting med, baade hvad man finder og hvad man møder underveis, saa vil jeg, paa Fransk, ►bryde overtvært med den Bemærkning, at i det gamle Ordsprog: ►døer Selvhave, da findes aldrig hendes Mage, der er ►aabenbar et naragtigt Ordspil med i Spillet, for da vi paa bredt Dansk udtaler “Mage og Mave” omtrent eens, saa har det lydt, som om ►Selvhaves Mave blev reent borte, naar hun døde. Hovedsagen paa Dansk er imidlertid den, at skiøndt “►Selvhave” er hvad man kalder et selvgjort Ord, er det dog saa godt gjort, at vi strax seer, hvad det skal betyde, og at skiøndt Ordsproget er gaaet af Mode, bliver det dog sandt til Verdens Ende, at hvad man ikke selv har, det maa man lede ►om og har tit ondt ved at finde, og findes aldrig saa godt til Hverdagsbrug, da det kun er Tyvene, der tager ligesaa frit til Andres, som til deres eget, og der immer, paa en eller anden Maade, kommer en 227Regnskabs-Dag, da det giælder om, hvad der er ens eget.
✂ Dette gamle Ordsprog vilde jeg derfor raade alle Danskere at tage op igien, men da ►det Brede ikke længer falder os saa godt i Munden, og Rimelighed dog i alle Maader er det bedste, saa foreslaaer jeg, at vi herefter skulde sige: døer ►Selvhave, da gaaer alting af Lave; thi saaledes veed vi nok, Ledet kom af Lave, ►søndernede, da vi ikke længer selv havde Nøglen til det, saa der mylrede ikke blot Tydskere ind i ►svære Mængde, men Danskheden blev kiørt ud som Feieskarn og smidt paa Møddingen. Selv at have og virkelig besidde sit Fæderneland, det er da Hoved-Sagen for ethvert Folk, thi her er det ikke nok, som det lød i gamle Dage, at ►naar Selvhave døer, findes aldrig hendes Mage, men naar ►Selvhave blot ligger tilsengs, saa de Fremmede gaaer over alting, da gaaer alting af Lave, og ligesom vi nok veed, ►det er altid i et ordenligt Huus “vor Moder” som gaaer med Nøglerne, saaledes er Modersmaalet ogsaa Hovednøglen til alting i et Land, og naar den Hoved-Nøgel er i de Fremmedes Haand, naar Modersmaalet er i deres Vold, da er et Folk aldrig sikker paa, hvad de har eller ikke har. Naar derfor den Danske Sag virkelig skal vindes, da er det ingenlunde nok, skiøndt det ►nødvendig hører til, i 📌Slesvig paa en skikkelig Maade at slaae saamange 228Tydskere ihjel som mueligt, men vi maae uden al Barmhjertighed slaae ►Tydsken ihjel overalt hvor vi finder den i 📌Danmark, om det saa var i vor egen Mund og i vort eget Hjerte, for, skiøndt ►Tydsken baade hjemme og i andre Lande finder sig godt i at trælle, og har ordenlig Roes paa sig for at være tro som en Hund og at slide som et Bæst, saa er det dog anderledes med den i 📌Danmark, dels fordi vi ikke nænner at behandle flittige Arbeidere som Trælle, og dels fordi ►Tydsken, som alt det ►Trælbaarne, er igrunden herskesyg, saa hvor den ikke selv har Trællekaar, der faaer det Føielige dem, og skal ikke andet ⓘ sige end at ►Tydsken er en stræng Herre.
✂ Saaledes aandelig at slaae ►Tydsken ihjel ►herinde, saa vi langtfra, som hidtil, i topmaalt Daarskab at kræve Tydsk til nogensomhelst Dansk Bestilling, eller taale et eneste Tydsk Ord paa den Danske Rigsdag, i Regelen aldrig vilde lukke vor Mund op paa Tydsk herhjemme, eller taale i vort eget Land at tiltales paa Tydsk, det veed jeg nok, Kiøbenhavnerne ►sædvanlig anseer ikke blot for rædsomt, men for ►daarekistegalt; men det er dog slet ikke andet end en nødvendig Opoffrelse af den Tydske “►Gribsmutter” for at redde den Danske “►Selvhaves” vor egen søde Moders Liv, og man behøver jo kun at have reist udenlands, hvad ingen 229giør meer end Kiøbenhavnerne, for at vide, det er Skik i alle andre Lande, at de Fremmede snakker de Indfødte efter Munden og siger Tak til, naar de bliver forstaaede. Vil man sige, at 📌Danmark, som et lille Land, ikke kan giøre de samme Fordringer til Fremmede, som et stort, da er det saa falsk en Beskedenhed, at derefter skulde 📌Danmark ⓘ for længe siden have opgivet hele sin Frihed og Selvstændighed, og ►mærkeligt er det, at Kiøbenhavnerne, der jo netop er berømte for deres Nordiske Sympathier, her kan glemme, at i sproglig Henseende 📌Danmark dog ligesaa lidt som 📌Holsteen staaer alene, og at de tre Nordiske Riger dog vel har Ret til at kræve samme Opmærksomhed af de Fremmede, der vil giæste dem, som de otte og tredive Tydske ►Herskaber. Desuden er det her ikke engang saameget Spørgsmaalet, hvad vi vil kræve af de Fremmede, som hvad vi hidtil, enten af den usleste Trældomsfrygt, eller i den yderste Forblindelse, har krævet af os selv og vore egne, i det vi krævede Tydsk, som et Vilkaar for at ansees for noget og blive til noget i 📌Danmark, og det maa dog ►nødvendig slaae Kiøbenhavnerne, at det var ikke blot uhyre latterligt, men maa ►lægges af, naar vi ikke enten vil lade ►Tydsken ►raade over os, eller staae for al Verden som oprørske Trælle, der slaaes med vor Herre!
✂ 230Jeg veed det jo nok, det er ikke nær saameget den Tydske “►Sprækkenop” som den Tydske Læsning og den Tydske Grammatik, Kiøbenhavnerne mener er ethvert dannet Menneske, følgelig ogsaa alle oplyste ►Dannemænd, uundværlige, saa jeg faaer vel trøste dem med, at da Sproget er dødt i alle Bøger og opløst i alle Grammatiker, som er Sprog-Gravene, saa kan man godt læse Tydske Bøger og lære Tydske Grammatiker udenad, fordi man ikke fører eller taaler Tydsk Snak i sit Huus, ligesom man godt kan beundre døde Tydskere og giøre Pillegrimsreiser til deres Grave, fordi man slaaer alle de levende Tydskere ihjel, som jager paa Danskernes Enemærker. Men naar Kiøbenhavnerne hører, at den Tydske Læsning og den Tydske Grammatiks Udenadslæren, med tilhørende Tydske Stileøvelser, dog i 📌Danmark herefter maa være en aldeles fri Sag, som Regieringen paa ingen muelig Maade kræver ►enten af sine geistlige eller verdslige Embedsmænd, endsige da af sine Krigsmænd, Skovridere og Landsbyskoleholdere, ja, som ingen ægte ►Dannemand vil lokke eller tvinge sine Børn eller taale, at de lokkes eller tvinges til, da vil de ►sagtens finde Trøsten noget fattig, da Erfaring synes at have lært, at Danskerne, naar de er kommet til ►Skiels-Alder, og maae ►raade dem selv, sjelden eller aldrig forsluger sig paa Tydske Bøger og allermindst paa 231Tydske Grammatiker. Men Kiøbenhavnerne maae jo dog skamme sig for, hvad det har at betyde med deres ►Frisindighed og deres Kamp for Folke-Selvstændigheden (Folke-Suveræniteten), naar de ikke engang vil lade Aandens Verden, som de ikke kan beherske, være fri, og naar de ikke engang vil lade Folket selv ►raade for sin egen Boglæsning, skiøndt al Erfaring lærer, at her giælder klarlig Ordsproget: ►man kan vel nøde et Faar til Vands, men ikke nøde det til at drikke.
✂ Men skulde da herefter de stakkels Danske Børn ikke lære andet end Dansk, og skulde man selv hvert Øieblik støde paa Præster, Dommere, vel endog paa Professorer, der ikke kunde Tydsk?
✂ Hvad de stakkels Danske Børn angaaer, da skulde man have ►staklet dem itide, mens de ikke engang ►lærde Dansk, saa det duede eller ►klækkede, og var da frie nok for at lære nogetsomhelst andet tilgavns, hvormeget man end proppede i dem, eller hvorfor ►stakler man ikke ligesaavel de Tydske, de Franske og de Engelske Børn, fordi de ikke lærer Dansk, og lære ►sædvanlig intet andet Sprog end deres Modersmaal! Enten maa man jo igrunden have den Tydske Tro, at hverken Dansk eller Nordisk i det Hele er et eget menneskeligt Tungemaal, hvormed et Folk kan ►behjelpe sig, ligesaa godt som Tydskere, Franskmænd og Engelsk232mænd med deres, eller man modsiger sig selv i samme Aandedræt, og paastaaer, iblandt andet, at de Danske Damer, selv om de kan Fransk, er dog høilig at beklage, naar de ikke kan Tydsk!
✂ Hvad dernæst de Danske Præster, Dommere og selv Professorer angaaer, som Kiøbenhavnerne mener, maatte skamme sig ved ikke at kunne Tydsk, da tør jeg mene, de skulde dog langt snarere skamme sig ved ikke at kunne Dansk, som duer og som ►klækker noget, og dog er det i Regelen den nødvendige Følge af, at fremmede Sprog, og især at Tydsk, ved deres Dannelse ei blot sættes over Modersmaalet, men modsættes Modersmaalet, som Dannet modsættes Raat og Barbarisk, og nu, da alle jo tilstaaer, at Folket skal ►raade, saa maa jo eet af to skee: enten maa Folket fortydskes eller vi, som skal tale hvad Folket gider hørt og skrive hvad de gider læst, vi maae fordanskes. Med eet Ord saa godt som fireogtyve: enten maa ►Tydsken indføres i alle Danske Skoler, som forleden i det Slesvigske, eller ►Tydsken maa ►udføres, kiøres ud, af dem alle, thi den Middelvei, at fortydske alle Talere og Skrivere i 📌Danmark, mens alle de, der kun skal være Tilhørere og Læsere, skal blive ved at være Danske, den er dog alt for mageløs baade latterlig og sørgelig til et Øieblik længer at følges, da Følgen jo ►nødvendig maatte blive opblæst 233Tomhed paa den ene og tyk ►Fæiskhed paa den anden Side. Skal der altsaa blive ved at være et Dansk Folk, der ikke giør sin nordiske og menneskelige Art og Byrd ►uslukkelig Skam, da maae vi alle spytte ad den ►ramtydske, ærerørige og utaalelige Beskyldning, at man ikke fuldt saa godt paa Dansk som paa Tydsk kan blive en dannet og oplyst Mand, til i hvilkensomhelst Stilling baade at tjene og ære sit Folk og sit Fæderneland, og jeg tør endnu godt lægge til, at selv, hvor det ret egenlig giælder om grundig og udbredt Sprog-Kundskab, som hos en Professor i Verdens-Historien, kan en Dansker blive langt dygtigere uden at kunne Tydsk, end en Tydsker kan uden at kunne Dansk, fordi der i 📌Danmarks og vort 📌Nordens Aand og Tungemaal, Poesi og Historie, er langt mere eiendommelig Stort og Godt, end i hele 📌Tydsklands, der kun “►lever af Vrag” og er blevet “rig af Rov”.
✂ Det Sidste er, som sagt, kun mit Tillæg, paa eget Ansvar, og man seer let, at denne videnskabelige Paastand maa staae eller falde med mit gamle Omkvæd, at vort 📌Norden baade har havt og vil faae langt mere at betyde i Menneske-Slægtens det store Levnetsløb end 📌Tydskland med alle sine Snese ►Høiskoler, Millioner Indbyggere og utallige Bøger, men det Første, at ►Tydsken maa udelukkes af alle de Danske Skoler, som holdes 234paa offenlig Bekostning, og at man herefter kun med ►aabenbar udansk Sindelag kan lade sine Børn lære Tydsk, det er en ►reen Regning, der staaer eller falder med Danskheden og 📌Danmarks Rige. Det har heller ingen Nød, at jo den ►nærværende Krig, hvorunder Tydskerne baade ►aabenlydt siger og aabenlyst viser, at kun 📌Danmarks og Danskhedens Undergang kan tilfredstille dem, vil baade hos de Danske Børn og den Danske Folkemængde føde Had til Tydskerne og Modbydelighed for alt Tydsk, saa det giælder kun om, at vi som føre Ordet og Pennen, ei vil bekæmpe dette Had og denne Modbydelighed som Laster og Fordomme, men opelske og nære dem som uadskillelige fra de Danske Hoveddyder, som er Danskhed og Fædernelands-Kierlighed. Her vil man jo, især imod mig, som christelig Præst, med meget ►Skin giøre giældende, at dette Tydskerhad er uchristeligt, men dertil svarer jeg, at vort Forhold til Christendommen er en Samvittigheds-Sag for os, hver især, som ►Trediemand slet ikke har Lov til at blande sig i, men at vort Forhold til Danskhedens og til 📌Danmarks uforsonlige Fiender er en Folke-Sag, som vi alle skylder 📌Danmark Regnskab for, og vi skal enten frasige os den Danske Indfødsret, med alt hvad deraf følger, eller vi skal erklære 📌Danmarks og Danskhedens uforsonlige Fiender 235Krig paa Liv og Død. Kan man vise mig, at ►Tydsken og Tydskheden ikke hører til ►Danskens og Danskhedens uforsonlige Fiender, da falder Hadet bort af sig selv, men kan man ikke det, men maa indrømme, at skjøndt ►Tydsken og Tydskheden paa sine egne Enemærker ei har det mindste at frygte af ►Dansken og Danskheden, saa hade Tydskerne dem dog ►uforskyldt, da faaer man vel ogsaa at tillade os, som paa vore Enemærker har alt at frygte af ►Tydsken og Tydskheden, at vi til Nødværge hade dem igien.
✂ Hvor læmpelig jeg ønsker ►Tydsken og Tydskerne behandlede selv i Grændselandet, hvor de har gjort os al muelig Ulykke, og føre nu Krig for at udrydde vort Modersmaal og skammelig lemlæste det Danske Folk, det har jeg nylig viist, og at jeg ikke for nogen Priis vil tillade Tydskerne i Fred at undergrave den Grænsevold, de ei med Krig kan kuldkaste, eller i Længden at udpidske og udpine det Folkeliv, de ikke med eet kan afskiære, det tør jeg godt være bekjendt for Gud og al Verden!
✂ Dette er nu den folkelige ►Forklaring af det sande Ordsprog, at ►døer Selvhave, da gaaer Alting af Lave, men der er ogsaa en ►borgerlig ►Forklaring deraf, som jeg maa indskærpe mine kiære Landsmænd, og ligesom vi hist mødte Tydskeren, som vi, for ►Selvhaves Skyld, maae slaaes med til Dommedag, saaledes møde vi her Franskmanden, hvis Vin og 236Vittighed vi maae tage os iagt for, hvor det gjælder ►Selvhave, baade indvendig og udvendig.
✂ Den indvendige ►Selvhave, som har ►alle Fem samlede, veed vi nok, maa tages iagt for Vinen, men den maa tages dobbelt iagt for enhver Ruus, der varer meer end een Nat, og den udvendige ►Selvhave, som er hvad vi kalder Eiendoms-Retten, har naturligviis ikke blot alle Tyve og Røvere af Haandværk, men ogsaa de fleste Dovnere, ►Dobblere, Drukkenbolte, og nuomstunder en heel Deel blødhjertede Sværmere, imod sig, saa den vilde nu allevegne blive overvældet, dersom ikke daglig Erfaring ►lærde, at Eiendoms-Retten ikke blot er ►det Borgerlige Selskabs Grundlov, men ogsaa dets Grundvold, saa naar den tages bort, synker hele Bygningen i Grus.
✂ Modsætningen af de faa Rige og de mange Fattige er, om end ikke allevegne lige stor og skiærende, saa dog allevegne stor nok til i vore selvraadige Dage at sætte Eiendoms-Retten i Livsfare, da det for den ►overfladelige Betragtning er en smal Sag at raade Bod paa den oprørende Ulighed, ved at tage fra de Rige og give til de Fattige; men kan vi ellers ►blive kloge af Andres Skade, da er det en stor Lykke for os, at vi frem for alt i 📌Paris, som alles Øine vogte paa, kan klarlig see, at de saakaldte ►National-Værksteder, som vil sikkre alle Arbeidere, baade 237gode og slette, god Fortjeneste, er paa gode Veie til at undergrave alt hvad de ei opsluge, uden dog selv at kunne bestaae! Sagen er nemlig den, at var alle Mennesker, baade de Fattige og de Rige, Dydsmønstre, da var det ingen Sag at ►skifte og dele broderlig imellem dem, men da behøvedes det ikke, thi da havde alt, uden Love og ►Borgerligt Selskab, ►jævnet sig selv. Nu derimod, da vi er alle Syndere, maa det naturligviis blive splittergalt, naar vi alle behandles som Dydsmønstre, og det af Folk, der selv er Syndere og tit nogle af de Groveste, saa enhver Øvrighed, der vil træde i Forsynets Sted og lære Vorherre, hvordan Han skulde ►skiftet Lodd og Lykke, saa det gik ►ligeligt til, den maa ►nødvendig ikke blot beskæmme sig selv og begaae himmelraabende Uretfærdighed, men, standses den ikke snart i Farten, giøre alle baade Rige og Fattige grændseløs ulykkelige.
✂ Enhver klog og menneskekiærlig Øvrighed vil derfor ►lade den Steen ligge, som ingen Haand kan løfte, og kun alvorlig stræbe, ved den størst muelige Nærings-Frihed og Eiendoms-Sikkerhed, at fremme den jævne Velstand og ønskelige Ligevægt, mens den, saavidt mueligt, ved velgiørende Indretninger sørger for de Børn og Gamle, Syge og Vanføre, som findes hjelpeløse i deres nærmeste Kreds.
✂ Eiendommen maa nemlig være i høi Grad sikker, naar de Fleste, som har noget, dermed skal 238stræbe at sætte Folk i Virksomhed og Næringsvei, da de ellers enten lægge Pengene paa Kistebunden eller seer til at slippe bort, men Kapitalerne maae ingenlunde være saaledes frie, at de Rige dermed kan ødelægge hvad vi kalder de ►Utrængte, som hverken er fattige eller rige, men har deres Udkomme, og kan og bør i ethvert Land være de talrigste.
✂ Nærings-Veiene maae altsaa i høi Grad giøres og holdes frie, saa de hverken bindes ved Laugstvang, Bevillings-Klemme og Toldforbud, eller bebyrdes med ►Nærings-Skat og Fattig-Skat, eller undergraves af store Fabriker, men man maa slet ikke lægge an paa at sikkre de Næringsdrivende deres ►Ophold, da man derved kun føder Dovenskab og alt Ondt, forgriber sig paa Eiendommen og standser den fri Omsætning, der, ligesom Blodets fri Omløb i vort Legeme, er Vilkaaret for ►det Borgerlige Selskabs sunde Tilstand.
✂ Franskmændene vilde derimod, ved den store Revolution, og vil nu igien frigiøre Kapitalerne og binde Næringsveiene, Ingen give Sikkerhed, men alle Forsørgelses-Ret, hvoraf Følgen tilsidst maatte blive, at alle sloges om alt, til det var fortæret, og aad saa hverandre.
✂ Man veed det jo nok, at da i denne Verden ingen Ting er fuldkommen, saa kan heller hverken Sikkerheden eller Friheden eller nogen Regel 239være det, og det er ingenlunde blot ved Jernbanerne, der nu igien, ligesom ved Reformationen, vil løbe endeel med, der, strængt taget, kan kaldes Indgreb i Eiendoms-Retten, og alle Baand paa Nærings-Veiene lade sig neppe løse; men det giælder her som altid derom, at de, der staaer for Styret, styre den rette ►Kaas og ei den modsatte, saa enhver er saa sikker som mueligt paa hvad han virkelig besidder, og enhver kan saa frit, som mueligt, søge sin Næring, hvor han troer at finde den.
✂ ►Døer Selvhave, da gaaer alting af Lave, og ►enhver er en Tyv i sin Næring, det er to gamle Ord, som vore nye Statsmænd derfor alvorlig maae lægge paa Hjerte, naar de vil styre lykkelig mellem de to store Rokkestene (►Symplegadiske Klipper) som spærre Havnen, og i 📌Danmark, hvor Selveiernes Antal er godt i Tiltagende, og hvor de store Fabriker Gud skee Lov! er faa, vil det ikke falde vanskeligt at redde ►Selvhaves Liv, afskaffe al anden Forsørgelses-Ret end den indbyrdes mellem Forældre og Børn, og at indføre saa stor en Nærings-Frihed, at det kan gaae, som der staaer i Visen:
✂ ►Faa har for meget og Færre for lidt.
✂ Det forstaaer sig selv, at skal saa stort og saa godt et Maal naaes, da maae vore Statsmænd tænke paa andet end almindelig Valgret og nøiagtig Stem240metælling, hvorunder jo baade ►Selvhave kan døe og Alting gaae af Lave og alle Folk sulte ihjel, de maae først og sidst tænke paa virkelig Frihed og Lighed og Broderskab, som de kan findes, maaskee ikke hos noget af de store Folk, men kan sikkert findes, naar de rettelig søges, og voxe, naar de omhyggelig næres og opelskes, hos det lille Danske Folk, der har en mageløs Kiærlighed til det ►Fredegode i alle Maader og vil, for at naae og beholde det, giøre alle muelige Opoffrelser.