Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Danskeren 1

Ja, om saa end alle andre Folk paa Jordens Kreds kunde slaae deres Pjalter sammen og blive rige deraf, saa kan det Danske og Tydske Folk det dog i Evighed aldrig. Det Tydske Folk har nemlig altid været som Pharaos magre Kiør, der aldrig blev federe af Alt hvad de slugde, saa en langt federe Mundfuld end det lille 📌Danmark vilde aldrig være at kiende paa det store 📌Tydskland, og for Dansken at holde halvt med Tydsken, det var aabenbar som at give sig 10i Ulvs Mund, hvoraf der hverken heelt eller halvt slippes ud igien. Eller har man virkelig glemt, kan man nogensinde glemme i 📌Danmark, at det Tydske “der Teufel hole” klinger langt anderledes end “skynd dig Ole!” anderledes høit og bydende, haardt som Flint og stærkt som Brændeviin! Eller veed man ikke, hvormed Tydskerne ved 📌Weichselen aabenlyst sætter Mod i deres Brødre ved 📌Elben og ved 📌Eideren; veed man ikke, det er med den rene Regning, at da Tydskerne i firehundrede Aar har været vore Skolemestere og Dydsmønstre, saa at al vor saakaldte “Intelligens” er Tydsk, det jo da kan aldrig feile, at naar vi skal holde Raad med Tydskerne, maae vi lade dem raade, og snakke dem med den grundige Videnskabelighed, det “gewaltige” Sprog og den uhyre store Literatur efter Munden!