↩ 📌Jyllands Befrielse fra sine uforskammede Tydske Giæster, med de oprørske Slesvig-Holstenere i Spidsen, som gierne vilde ædt det op med Hud og Haar, det er en saa vigtig, saa lykkelig, saa glædelig, saa ►uformodentlig og, vi kan godt lægge til, en saa ►vidunderlig Begivenhed, at ved Siden ad den kan det synes ikke blot latterligt, men barnagtigt at lægge mindste Vægt enten paa det løse ►Blad ►“om Jyllands Befrielse” jeg den ellevte Mai, i min store Vaande, lod trykke, eller om mine Jydske ►Hovmestere, som gav mig “►Snyder” for det i ►Aarhuus-Avis, i ►Viborger-Samler og i ►Fædrelandet. For min Person maatte jeg derhos saameget bedre kunne forbigaae mine Jydske ►Hovmestere med Taushed, som maaskee de to Ubenævnte ligesaalidt som den Benævnte er virkelige Jyder, men alle Tre derimod synes at have endeel tilovers for min Person, og kun at hvæsse deres Penne mod mit ►Blad for den gode Sags: 194for det ædle Danske Blods, den mageløse Jydske Taalmodigheds og det ►nærværende ►umistelige Ministeriums Skyld. At jeg nemlig enten letsindig eller hjerteløs skulde raade til at rutte med det Danske Blod, som vi har lidt nok af, eller at jeg skulde miskiende den Jydske Taalmodighed, som jeg altid har ►berømt, det fristes ►vist Ingen af mine Læsere til at troe, saa, havde jeg gjort mig skyldig i noget af hvad mine Jydske ►Hovmestere beskyldte mig for, maatte det ene være deri, at jeg med mit ►Blad vilde, om jeg kunde, svække Tilliden til det ►nærværende Ministerium. ►Vistnok har jeg nu ogsaa herom allerede i ►“Danskeren” udtrykt mig saa aabenhjertig og saa skiønsom*I Nr. 5 ►“om den Danske Konge og de Tydske Forrædere” og i Nr. 9 ►“Om Forslaget til en ny Skatte-Udskrivning under Krigen.”, at det vilde være tilfredstillende for alle Ministeriets veloplyste Venner, men da jeg ogsaa ved denne Leilighed har maattet finde, at vor saakaldte politiske, som jeg paa Dansk vilde kalde fædrelandske, Oplysning ligger i Svøbet endnu, saa maa jeg see til, om denne for Øieblikket vigtige Sag, at udtrykke mig endnu tydeligere og mere tilfredstillende, da Ingen kan føle dybere end jeg, at den Danske Folke-Sag, som paa een Gang er en Livs og Velfærds, Freds og Friheds Sag for hele Riget, skal bringe alle personlige Yndlings-Tanker og alle Parti-Hensyn til Taushed.