Om 📌Jyllands Befrielse og mine Jydske ►Hovmestere.
✂ 📌Jyllands Befrielse fra sine uforskammede Tydske Giæster, med de oprørske Slesvig-Holstenere i Spidsen, som gierne vilde ædt det op med Hud og Haar, det er en saa vigtig, saa lykkelig, saa glædelig, saa ►uformodentlig og, vi kan godt lægge til, en saa ►vidunderlig Begivenhed, at ved Siden ad den kan det synes ikke blot latterligt, men barnagtigt at lægge mindste Vægt enten paa det løse ►Blad ►“om Jyllands Befrielse” jeg den ellevte Mai, i min store Vaande, lod trykke, eller om mine Jydske ►Hovmestere, som gav mig “►Snyder” for det i ►Aarhuus-Avis, i ►Viborger-Samler og i ►Fædrelandet. For min Person maatte jeg derhos saameget bedre kunne forbigaae mine Jydske ►Hovmestere med Taushed, som maaskee de to Ubenævnte ligesaalidt som den Benævnte er virkelige Jyder, men alle Tre derimod synes at have endeel tilovers for min Person, og kun at hvæsse deres Penne mod mit ►Blad for den gode Sags: 194for det ædle Danske Blods, den mageløse Jydske Taalmodigheds og det ►nærværende ►umistelige Ministeriums Skyld. At jeg nemlig enten letsindig eller hjerteløs skulde raade til at rutte med det Danske Blod, som vi har lidt nok af, eller at jeg skulde miskiende den Jydske Taalmodighed, som jeg altid har ►berømt, det fristes ►vist Ingen af mine Læsere til at troe, saa, havde jeg gjort mig skyldig i noget af hvad mine Jydske ►Hovmestere beskyldte mig for, maatte det ene være deri, at jeg med mit ►Blad vilde, om jeg kunde, svække Tilliden til det ►nærværende Ministerium. ►Vistnok har jeg nu ogsaa herom allerede i ►“Danskeren” udtrykt mig saa aabenhjertig og saa skiønsom*I Nr. 5 ►“om den Danske Konge og de Tydske Forrædere” og i Nr. 9 ►“Om Forslaget til en ny Skatte-Udskrivning under Krigen.”, at det vilde være tilfredstillende for alle Ministeriets veloplyste Venner, men da jeg ogsaa ved denne Leilighed har maattet finde, at vor saakaldte politiske, som jeg paa Dansk vilde kalde fædrelandske, Oplysning ligger i Svøbet endnu, saa maa jeg see til, om denne for Øieblikket vigtige Sag, at udtrykke mig endnu tydeligere og mere tilfredstillende, da Ingen kan føle dybere end jeg, at den Danske Folke-Sag, som paa een Gang er en Livs og Velfærds, Freds og Friheds Sag for hele Riget, skal bringe alle personlige Yndlings-Tanker og alle Parti-Hensyn til Taushed.
✂ 195For denne Hoved-Sags Skyld vil jeg da ogsaa her fremlægge ►Bladet, som det var, da jeg ikke tør ►regne paa, at alle mine Læsere baade kiende og huske det, og det dog ene selv kan vise, om det var lagt an paa at drille Ministrene eller at tjene den Danske Sag.
✂ “►Gjort Gjerning staaer ikke til Ændring, og det nytter da ikke videre at tale om, hvorvidt 📌Jyllands Besættelse af Fienden kunde være forebygget eller dog gjort ham stridig, det nytter ikke engang at tale om, hvorvidt det var nødvendigt, at 📌Hekla skulde sprude Ild ind i 📌Jylland og dermed opægge Fienden ei blot til at bombardere 📌Middelfart, men Ingen veed, til hvormegen Haardhed og Grusomhed mod det arme 📌Jylland, som er værgeløst i hans Haand.
✂ At man derimod i 📌Kiøbenhavn synes saa ligegyldig ved alt dette, at man, langtfra at tale om den snarest mulige Landgang med al vor Styrke til 📌Jyllands Befrielse, snarere lykønsker os til, at Fienden ret skal sætte sig fast i 📌Jylland, for at han des vissere kan blive afskaaret, naar Svenskerne kommer, det er sønderknusende for det Danske Hjerte.
✂ Vil man virkelig spørge, om vi skal gaae over og lade os slagte i 📌Jylland til ingen Nytte; da maa jeg virkelig svare: ja, naturligviis, ligesom vore ►Løveunger ved 📌Dannevirke nys lod sig slagte for gamle 📌Danmark, efter Hverdagssnak: til ingen Nytte, og ligesom de troe og kække Jyder saa tit har ladet 196ⓘ sig slagte paa Øerne og paa Havet, til ingen anden kiendelig Nytte end et gyldigt Beviis paa, at det Danske Folk hængte ordenlig sammen til at staae Last og Brast med hinanden til sidste Mand!
✂ Neppe har Nogen følt sig dybere bevæget end jeg ved den ►fostbroderlige Røst fra vore Nordiske ►Grander, og neppe er Nogen mere overbeviist om, at vi høilig kan have den ►fostbroderlige Hjelp behov i den store Tydske Krig, hvis Maal og Ende Ingen veed, men hverken var vi Hjelpen værd, ikke heller kunde den i Grunden nytte os, dersom vi havde tabt den Danske Fædernelandskiærlighed, der lader os føle, at vi har vore Fædre og Mødre, Brødre og Søstre, Koner og Børn i alle de ►Landskaber, som fra Arilds-Tid har i 📌Danmarks Navn og for 📌Danmarks Skyld døiet ondt og godt med hverandre.
✂ Jeg siger derfor reent ud, at det er enten hjerteløst tænkt eller tankeløst sagt, at vi, naar vi har en Styrke, der kan rykke i Marken, skulde koldsindig beregne, om vi ikke, ved at opsætte 📌Jyllands, det forladte, trofaste 📌Jyllands Befrielse, til vi kunde naae den for lidt bedre ►Kiøb; thi faaer 📌Nørre-Jylland det Indtryk, at vi betragter det som en nøgen, ubefolket Hede, eller dog som et halvfremmed Land, vi ikke vil vove stort for at vinde tilbage da har vi tabt 📌Jyllands Hjerte, og det kan 197hverken vore Nordiske Fostbrødre eller al Verdens Magt ►enten tilbagevinde eller erstatte os.
✂ Derfor raader den Danske Fornuft, der altid, ligesom vor Herre, seer først paa Hjertet, til at vove alt, saasnart som mueligt, for at befrie 📌Nørre-Jylland, thi selv om det for Øieblikket mislykkedes, saa sikkrede vi os derved dog Besiddelsen af 📌Jyllands Hjerte, som ikke blot maa være hele 📌Danmark dyrebart, men ►uskatteerligt.
✂ Men hvorfor skulde vi tænke, det vilde mislykkes? Tvivler Nogen af os om, at hvor vi end fandt det raadeligst at begynde, vilde alle Jyder som Een reise sig med Glæde, slaae til med hvad der faldt dem bedst i Haanden og holde ud til sidste Blodsdraabe? Og er der da ikke den høieste ►Rimelighed for, at med Guds Hjelp, som det ►vistnok er Galskab at glemme, hver en Preuser, der ikke blev liggende paa Veien, enten snart kom over 📌Koldingaa, eller gik til Hvile i den!
✂ Derfor, har gamle 📌Danmark endnu Lyst til at leve og see gode Dage, da ►kæmpe 📌Danmark som en Løve for 📌Nørre-Jylland, hvordan det saa end skal gaae med Resten, thi uden 📌Nørre-Jylland er der intet 📌Danmarks Rige, og Riget maa dog være tilstede, for at kunne afgiøre sit Mellemværende med andre Riger og Lande!”
✂ 198Hvorledes nogen velvillig Læser heri kunde finde andet end Yttringer af levende Deltagelse i 📌Jyllands sørgelige Skæbne og i det 📌Danske Riges ►øiensynlige Livsfare, med Yttringen af det inderlige Ønske, at man her ikke vilde lade sig styre af koldsindig Beregning men af varm Fædernelands-Kiærlighed, det vilde være uforklarligt, naar man ikke vidste, hvor stor en Rolle blinde Parti-Hensyn og luftige politiske Hjernespind endnu, desværre, spille ►herinde. ►Nu, det er jo intet Under, saa hovedkulds som vi er kommet ind i ►Statsmandskabet, i de store Verdens-Begivenheder og i det splinterny ►Tidsrum, og det har, med Guds Hjelp, ingen Nød, at ►jo vi Danskere, som gode ►Dannemænd, vil opoffre vore Hjernespind og Partihensyn, med saameget andet og kiærere, for gamle 📌Danmarks Fred, Ære og Velfærd, naar vi først ret faaer Øinene op og bliver rigtig vendt (orienterede) i den splinterny Egn; men at dette holder haardt, kan jeg godt mærke paa mig selv, saa naar jeg turde, for gamle 📌Danmarks Skyld, da overlod jeg gierne Pennen saavelsom Roret til hvem der helst vilde bære Ansvaret baade for Penne-Førelsen og for Stats-Styrelsen.
✂ Da jeg imidlertid er en gammel Fædernelands-Ven, da jeg er en Historie-Skriver, der, under al sin Grandskning, fæstede Øie paa de Love, Menneske-Livet stadig, og i Folkenes store Levnetsløb 199klarlig følger, og da jeg endelig har havt Leilighed til at kiende Tankegangen og Tilstanden i det fribaarne, klarøiede og ►lovfaste 📌Engeland bedre end de Fleste, saa føler jeg mig paa det stærkeste forpligtet til, med spændt Opmærksomhed at betragte Tidens Tegn og Tidens ►Løb, især i mit Fæderneland, med al Flid at ►klare mine egne Anskuelser om det Betimelige, som altid er det bedste, og at bidrage alt hvad jeg kan til et lykkeligt Udslag for 📌Danmark af de saare indviklede og farlige Omstændigheder, hvori det ►aabenbar befinder sig.
✂ Uagtet derfor vor Jernbane-Tid giør det nødvendigt baade at fatte hurtige Beslutninger og, om mueligt, at udføre dem i samme Øieblik, hvorved der let indløber Feil, saa kan jeg dog forsikkre baade mine Jydske ►Hovmestere og alle mine Læsere, at jeg, som aldrig var en meget letsindig Skribent, aldrig har været det mindre end nu, da jeg klarlig seer, at ikke blot Ministrene, men alle ►Dannemænd, og ei mindst de Danske Skribenter, har et stort Ansvar, baade for Samtid, Efterslægt og for Verdens-Historiens Høiesteret, da det ingenlunde blot er Hertugdømmerne 📌Slesvig og 📌Holsteens Stilling til 📌Danmark, men 📌Danmarks og hele vort 📌Nordens Stilling til 📌Tydskland, til 📌Engeland, til 📌Europa og til hele Menneske-Slægten, der nu skal afgiøres og vil blive afgjort, enten til vort mageløse 200Held eller vor ubodelige Skade, enten til vor udødelige Ære eller vor ►uslukkelige Skam.
✂ Under disse Omstændigheder maa enhver oplyst ►Dannemand være rede til ligesaa vel at vove det Hele, som til at opoffre sig selv, og jeg kan forsikkre mine Jydske ►Hovmestere, at turde jeg troet, jeg, enten ved at staae eller falde, kunde bidrage mere til 📌Danmarks Frelse, end ved at sidde stille med aabne Øine og flydende Pen, da skulde jeg for længe siden, ligesom begge mine Sønner, have meldt mig til Tjeneste hos Krigsministeren, og jeg skulde gjort det med Fornøielse, da jeg kan see, han er en dygtig Mand, der ikke bygger Kasteller i Luften, men veed hvad han vil, og udvikler en Driftighed, der hos os endnu er en saa sjelden Dyd, at den maa dobbelt berømmes. Om jeg derfor end vilde, som jeg ikke vil, noget Menneske “tillivs” ►uden hvem der ►aabenbar vil 📌Danmark tillivs, da kan mine Jydske ►Hovmestere være sikkre paa, det blev ikke Krigsministeren, der ikke blot i alle Maader vilde være mig meget for stærk at brydes med, men som jeg ønsker og haaber skal selv i Verdens-Historien om 📌Danmarks Opreisning faae Navn af den ►Umistelige.
✂ Naar jeg derfor i ►Bladet om ►Jyllands Befrielse udtrykde min Overbeviisning om Nødvendigheden af hurtig Hjelp, uden Spørgsmaal om hvad derved maatte voves, da vidste jeg vel, at denne Over201beviisning slet ikke deeltes af det Parti, der kalder vort ►nærværende Ministerium sit, og kunde da frygte for, at den heller ikke var Krigsministerens, men just derfor skulde jeg, efter min Forstand, yttre den, og kunde det saameget sikkrere, som der var ingen Fare for, man iblinde fulgde mit Raad.
✂ Paa den ene Side maa nemlig jo dog enhver, som med Liv og Sjæl er 📌Danmark hengiven, see langt mere paa Midlerne til 📌Danmarks Redning end paa nogen Person, eller paa noget andet Parti end det Danske Folk, og paa den anden Side er det ikke et folkeligt Ministeriums Venner, men netop dets Fiender, som maae ønske, det skal drømme sig selv ufeilbart og urokkeligt, eller tee sig, ►som det var baade almægtigt og alvidende; men dertil frister man dog ►aabenbar et Ministerium, ved med lukkede Øine at holde det i Kjolen og, saavidt mueligt, binde Munden paa alle Indvendinger ikke blot mod Ministeriets Handlemaade, men ogsaa mod dets muelige Tankegang. Vil derfor det igrunden slet ikke overlegne Parti hos os, som kalder sig det ministerielle, virkelig giælde for det Danske, ja, vil de ikke i Blindhed undergrave det Ministerium, de synes at troe paa, da maae de virkelig ikke blot kunne finde sig i, at jeg, som ønsker det ►nærværende Ministerium ►frit Mod, god Lykke, mange Aar, stor Ære og alt hvad som godt er, siger reent ud hvad jeg mener om dets Greb paa den store 202Verdens-Begivenhed, hvori det blev deres store men vanskelige Kald at gribe Dansk og Nordisk ind, men de maae opmuntre mig dertil af alle Kræfter, da det umuelig kan skade, men ►lettelig gavne baade Ministeriet og den Danske Sag!
✂ Jeg veed jo nok, hvoraf det kommer, at vort saakaldte liberale Parti er af ganske andre Tanker, thi ►hvad der hidtil er prædiket paa Tagene hos os, som den høieste politiske Viisdom, det er jo det fine, franske Hjernespind fra 👤Ludvig Philips Tid, hvorefter ethvert Parti-Ministerium, der veed, det staaer og falder med Folke-Meningen, og kan dog umuelig behage alle, maa see til, paa alle muelige Maader at sikkre sig de fleste Stemmer i ►Folkeraadet, som den eneste berettigede ►Folkestemme, og at beherske Dagbladene, som Udtrykket for den offenlige Mening; men at dette “gyldne Greb” paa ►Stats-Klogskaben er af Fransk Guld, der kun glimrer, men aldrig holder Prøve, det skulde dog ikke blot 👤Ludvig Philips og 👤Guizots, men især 👤Napoleons Historie have lært os, og naar man vil vide, hvordan et Parti-Ministerium bedst kan holde sig, og, naar ►saa skal være, med Æren trække sig tilbage, da skulde man dog virkelig itide gaae over 📌Kanalen og, lidt grundigere end 👤Guizot og 👤Ludvig Philip, studere den Engelske Forfatnings og de Engelske Parti-Ministeriers Historie.
✂ 203Da vilde man blandt andet lære, hvad jeg har lært, at ethvert Ministerium, der vil hvile trygt paa Folke-Meningen, maa stille Fædernelandets Ære og Fordeel i Spidsen, som hævet over alle Parti-Hensyn, og det i alle Maader det virkelige Fæderneland, uden alt Tillæg af egen Indbildning, og dernæst maa det, baade i ►Folke-Raadet og i Dag-Bladene holde den offenlige Forhandling aaben, om hvad der i hvert givet Tilfælde er Fædernelandet værdigt og gavnligt, saa Partierne i Ordets Kreds har frit Spillerum (fair play). Derved faaer nemlig ikke blot Mod-Partiets Misundelse og Misfornøielse Luft, saa de ►sædvanlig ei giør videre Skade, men derved hindres Tvisten fra at spilles over i Hjernespindets ufrugtbare eller Personlighedernes farlige Egne; derved holdes Ministeriet og dets Parti bestandig i Aande og nødes til at være paa deres Post; og derved alene kan Ministeriet bestandig have den nødvendige Oplysning om, hvad det tør haabe, hvad det kan vove, og ►naar det er klogest at trække sig tilbage. Denne Oplysning maa imidlertid ethvert Ministerium helst ønske sig og faaer tillige sikkrest af de selvstændige Medlemmer i ►Folkeraadet og de uafhængige Penne i ►Læseverdenen, som, uden alle Parti-Hensyn, kun har Folkets og Fædernelandets Tarv for Øie; thi dels er Roes kun noget værd af hvem der tør laste, og dels vil der fra denne Side 204komme mangt et Vink, som man kan benytte uden at blive giældbunden. Jeg er ogsaa ganske vis paa, at denne Tankegang er ligesaa ægte Dansk og Nordisk, som den er Engelsk, thi naar jeg i forrige Tider, efter min Børnelærdom her hjemme, gjorde Engelskmanden Indvendinger mod endeel af dette og meget andet i det offenlige Liv, som stridende mod en høiere Theori, og han da koldsindig beviste mig, at det har sin gode Virkning (it works well), da maatte jeg ►nødvendig indrømme, at den Theori, der ikke kan forliges med det ►Løb, hvori Kræfterne har deres gode Virkning, den maa være meget slet, og kan umuelig have hjemme i “►Kæmpers Fødeland”, hvor man altid seer paa Virkningen.
✂ ►Enten derfor min Mening om 📌Jyllands Befrielse var ret eller gal, saa burde man indsee, at Yttringen deraf var i sin ønskelige Orden, og gav Ministeriet mere Oplysning om den virkelige Folke-Mening i dette Stykke, end alle de Blade, der prækede og alle de Breve, der aandede blind, uindskrænket Tillid til Krigsministerens Almagt og Alvidenhed, thi det saaes ikke blot heraf, hvad en gammel Fædernelands-Ven og folkelig Ordfører tænkde om den vanskelige og meget vigtige Sag, men Maaden, hvorpaa ►Bladet optoges i de Jydske Aviser, ►lærde ogsaa, at dets Tankegang var paa ingen Maade Jyderne fremmed eller mod205bydelig, saa det vel kunde fortjene at overveies endnu engang, hvad man helst skulde giøre.
✂ Spørgsmaalet var nu ►aabenbar, som jeg ⓘ sagde, om man, saasnart vore Tropper, ligesaa godt anden som første Gang, kunde rykke i Marken, skulde gaae over til 📌Jylland og giøre sit Bedste, eller man, ved at bie paa fremmed Hjelp, skulde staae Fare for at 📌Jyllands Hjelpekilder eller dog dets Taalmodighed udtømdes, og hvad end Krigsministeren fra Begyndelsen kan have tænkt herom, saa veed vi dog, at han, i de samme Dage, da mine Jydske ►Hovmestere holdt ►Straffeprækenen for mig, besluttede sig til uden videre Ophold at komme 📌Jylland til Hjelp. Da det nu ligesaa lidt den treogtyvende som den ellevte Mai lod sig beregne, om vore Tropper i 📌Jylland vilde faae med en overlegen Styrke at giøre, saa skal det lære mine Jydske ►Hovmestere, at skiøndt Krigsministeren ►vistnok baade regner meget bedre og meget hellere end jeg, saa er han dog enig med mig om, at i den ligefra Begyndelsen meget vovelige Krig, vi har med hele 📌Tydskland, gaaer det ikke an at regne saa nøie ►paa en halvsnees Tusind Mand meer eller mindre, som man ellers, efter Konstens Regler, skulde. Ja, at Krigsministeren til Slutning vilde og maatte slaae en Streg over ►Regningen, som ubetimelig, det burde mine Jydske ►Hovmestere forudseet; thi efter hvilket Regnestykke mener 206de vel, det var, at vore 8000 Mand blev staaende ved 📌Dannevirke, efter ►Konst-Sproget, ►i Luften, mens Preuserne, med Jernbanen og hele 📌Tydskland i Ryggen, kunde voxet til 100000, uden at vi engang vidste det, og voxde virkelig, efter deres egen Angivelse, til henved 30000 Mand, som vilde baade knust og slugt os med eet, om de havde faaet Lov og ►Lykke til det. Hvormange Fiender der var i 📌Jylland, veed jeg rigtig nok ikke, men at Preuserne uden Hannoveranerne ikke var saa mange, som med Hannoveranerne, det følger dog af sig selv, og da vore ►Løveunger, efter Tilstødet af Reserven, var endeel flere end da de stod og stod med Ære ved 📌Dannevirke, saa maatte 📌Nørre-Jylland jo været meget lidt ►vært i 📌Danmarks Øine, naar det ikke vilde vovet nær saa meget for 📌Jyllands Befrielse, som for Stillingen ved 📌Dannevirke, der dog, efter Krigsministerens eget Skiøn, i Længden ei med den Magt lod sig forsvare.
✂ Jeg taler her frit om Vovespillet ved 📌Dannevirke, dels fordi at om end jeg tav, vilde dog hverken Tydskerne eller Verdens-Historien tie, og dels fordi jeg finder ethvert saadant Vovestykke af os under denne Krig ikke blot forsvarligt, men nødvendigt; thi skulde vi fulgt ►Regnebogen, da maatte vi aldrig begyndt Krigen, men ►har vi sagt A, maae vi ogsaa sige B, og det var ægte Dansk-Nordisk, at vi sagde A, det var ikke blot ►Stærkodder, som aldrig talde sine Modstandere, før han havde slaaet dem, men det var, iblandt andre, ogsaa 👤Niels Ebbesen, der aldrig var blevet 📌Danmarks Befrier, dersom han havde brudt sig om, at hans tredsindstyve Mand var i Tal ingen Ting mod Grev 👤Geerts Tusinder. Selv som Præst ved 📌Vartou maa jeg vide, hvad jo staaer i ►Skriften, at ►hvem der kun kan stille titusind Mand i Marken, maa betænke sig vel, før han dermed møder ham, der kommer med Tyvetusinde, men naar 📌Danmark til sit eget 207Forsvar møder hele 📌Tydsklands tredobbelte Styrke, da kan og skal det trøste sig ved, at det er langtfra at være første Gang, men er Danskernes gamle Vane, der fra Arildstid følde, at til Markens Forsvar havde de altid ligesaa megen ►Lykke som de havde ►Løvemod med sig, og da vi nu, Gud skee Lov! har opdaget, at vi af ►Løvemodet har langt mere tilbage, end vi selv vidste, saa skal vi ogsaa trøstig ►regne paa, at vi af god ►Lykke har langt mere ivente, end Tydskerne drømmer om. Har derfor end Aaret 1848 allerede overrasket os selv og Tydskerne med mange lykkelige Vendinger for 📌Danmark, hvoraf den sidste ei engang var Preusernes ►Udfart af 📌Jylland, men Danskernes ►Indfart i 📌Slesvig, saa skal vi dog ingenlunde tænke, at Lykken er udtømt, men kun, hvor det giælder Markens, og i det Hele Modersmaalets, Fædernelandets og Danskhedens Forsvar, kun med frisk Mod trække paa 📌Danmarks gode ►Lykke, og smile, naar Tydskerne lader os høre, at hos os ►er Lykken bedre end Forstanden!
✂ Under disse gode Varsler vil jeg tage venlig Afsked med mine Jydske ►Hovmestere, som jeg er vis paa, dog slet ikke ønskede, at 📌Jyllands Taalmodighed skulde blevet sat paa en haardere Prøve, end Tilfældet var, og vilde selv fornøiet sig ved det, om vore Tropper var kommet tidsnok til at hjelpe Preuserne med ►Indpakningen, har ►vist ogsaa ►alt fornøiet sig over, at de var ►paa gode Veie dertil og kom netop tidsnok til at vise, at den Danske Hær, som man længe havde ⓘ læst om i de Tydske Aviser, var Tydskerne nærmere end de enten tænkde eller ønskede. Men det er iaar et besynderligt Veir med Mørke og Solskin og Mørke og Solskin igien over 📌Danmark hverandet Øieblik, saa det kan let hænde sig, jeg skriver en af Dagene et ►Blad igien, som slet ikke huer mine ►Hovmestere, og derfor vil jeg bede dem at læse mine ►Blade to Gange, førend de tænker, enten at de er skrevet med 208Letsindighed, eller at det er saadanne ►Blade, der sætter ondt Blod i Folk!
✂ For Resten ►være det mit Raad til alle ►Dannemænd: aaben Færd i alle Maader, og ingen ►Kiællinge-Snak om, at det maa dølges for os hvad der tænkes og hvad der skeer, for at det ikke skal forraades til Fienden! Uden Aabenhed og Offenlighed i alt hvad der angaaer det Hele, kan den varme Deltagelse i Fædernelandets Vee og Vel aldrig bestaae, og dog er den vor eneste skjulte Hjelpekilde i den store Kamp, hvortil Fienden gierne maa vide, vore synlige Midler kun er faa og smaa. Lad os derfor ►frede om denne vor skjulte Hjelpekilde, der ei kan forraades til Fienden, men røber sig kun selv paa Kampens Dag i ►Løvemodet, i Aandsnærværelsen, i Sindigheden, Kraften og Klarheden, der, til vor Lykke, altid overraske Fienden og skal, med Guds Hjelp, kun overtræffes af Lykken, som følger dem!