Danskeren.
Et Ugeblad.
1848. Onsdagen den 7de Juni. Nr. 12.
Randersmændene.
✂ (Gaaer som ►Niels Ebbesens Kæmpevise).
✂
Da Preuseren plyndred i 📌Nørre-Jylland,
Han ►giøre det aldrig mere!
Hans ridende Bud kom til 📌Randers By,
Om Penge, jo længer, jo flere!
✂
Det rygtedes da fra 📌Kiøbenhavn,
Vor Styrke hun var kun ringe,
Vi turde med den de Mange ei,
De Preusere ►gaae paa Klinge.
✂
Da kogde det i de Randersmænd,
De kan det ret aldrig glemme,
Det var mellem dem 👤Niels Ebbesen
Lod spørge, om 👤Geert var hjemme.
✂
Da meldte de frit et Manddoms-Ord:
Hvem lader sig vel ►forbluffe!
178Man immer har mest af daarligt Gods,
Thi spørge man: af hvad Skuffe?
✂
Og havde 👤Niels Ebbesen tænkt ►som saa,
Mandtallet var alt for ulige,
Da havde ei heller han været den Helt,
Som reddede 📌Dannemarks Rige!
✂
Vel ere vi Randersmænd kun faa,
Langt færre end ►Danehoben,
Dog vil vi lære den Tydske Hær,
At Jyden tør ►end bære Vaaben!
✂
54
(PS7)
Og falder vi da for Overmagt,
Skal dog man i 📌Norden sige:
Ved saadanne Fald fra Arildstid
Bestaaet har 📌Dannemarks Rige!
✂
Tak ►have for Ordet, I ►Dannemænd!
Det ►mindes jo længer, jo heller!
Det ►dundre om Ørene, hver en Gang,
Mens Fjenderne plyndre, vi ►tæller!
Kongeriget 📌Danmark og Hertugdømmet 📌Slesvig eller 📌Sønder-Jylland.
✂ ►Døden skal have en Aarsag, siger Ordsproget, og Meningen dermed er ingenlunde, hvad man heller ikke behøver at sige hinanden, at Døden, ligesaavel som alt ⓘ hvad der skeer, ligesom enhver anden 268 (VU5) Virkning, maa have en Aarsag, men Meningen er den, at man ikke skal indlade sig for dybt paa, hvad der nærmest har været Aarsag til Døden, saa man derover glemmer, at ►Døden staaer bestandig for Dørren og finder let Anledning til at smutte ind, og er i alt Fald ikke bange for at ►falde med Dørren ind i Huset.
✂ Som det nu er med Døden, saaledes er det i alle Maader med den Tydske Krig, thi dels er Tydskerne ret egenlig Dødbider-Folket, og dels har det altid været 📌Danmark, de ►hængde paa Dørrene og brød ind i ved enhver Leilighed, saa det er vor gamle Klagesang: Ledet er af Lave! Naar man derfor siger, det er egenlig ved Hertugdømmet 📌Slesvig vi er ►raget i Krig med 📌Tydskland, da siger man dermed igrunden ikke andet end at der, hvor vi grændser til Tydskerne, der var det nu, som altid, vi nærmest stødte sammen med dem, thi Tydskerne har selv baade sagt og viist os, at om vi idag, for at undgaae et Sammenstød, overlod dem 📌Slesvig, da vilde de imorgen bevise os, at 📌Nørre-Jylland hængde endnu langt nøiere sammen med 180📌Sønder-Jylland, end 📌Slesvig nogensinde havde hængt sammen med 📌Holsten, saa mellem dem behøvedes ikke engang en Binde-Streg, og overlod vi dem saa ogsaa, for reent at blive dem kvit, 📌Nørre-Jylland, da vilde de finde det soleklart, at ikke blot havde de, som 📌Jyllands Besiddere, en Broderpart i den Danske Flaade, som altid har forbundet 📌Øerne med 128 (US9) 📌Jylland, men at de, for 📌Danmarks egen Skyld, maatte see til at faae 📌Øerne med, da ligesaa lidt 📌Øerne som 📌Jylland alene, men kun begge Dele under eet, udgjorde det fra Arildstid vel bekiendte 📌Danmarks Rige med 📌Eideren til Grændse!
✂ Jeg veed jo nok, at Mange, endogsaa midt i 📌Danmark, vil sige, at Tydskerne er ikke nær saa slemme, som jeg afmaler dem, og at enhver jo dog kan begribe, de i alt Fald vilde skamme sig ved til Slutning selv at beraabe sig paa 📌Eider-Grændsen, som de fra Begyndelsen satte sig med Hænder og Fødder imod, men ⓘ det bryder jeg mig ikke om, thi jeg har ►alt længe indseet, at vil man lære at forstaae og behandle en Mand, da maa man ikke fordybe sig i det barnagtige Spørgsmaal: er han god? er han slem? men rette sig efter, hvad man hører ham sige og seer ham giøre, overladende Resten til ham selv og Vorherre, og jeg har ligeledes lagt Mærke til, at hvad en af os vilde skamme sig ved i Freds-Tid og i sit eget Navn at sige eller giøre, det er han i Krigstid og i Fæderne181landets Navn 269 (VU5) saalangt fra at skamme sig ved, at han meget mere roser sig af det. Jeg lader det derfor gierne ►staae ved sit Værd, om Tydskerne, i det Hele og i det Enkelte, er bedre eller slemmere end Danskerne, men alle hvem der har Øren, kan høre, at Tydskerne er grændseløse i deres Selvroes, og at, skiøndt Gud veed, vi har roest dem nok, giør de det netop giældende mod os, at ►den maa rose sig selv, som har onde Naboer, og enhver som har Øine, kan ligeledes see, at det Grændseløse hos Tydskerne er dem ikke ►i Klæderne skaaret, men i Kiødet baaret, thi dette Grændseløse, som de selv kalder det Overvættes (►das überschwengliche) seer man ligesaa vel i alle deres Bøger og ►Lærebygninger, som i deres Krav paa 📌Slesvig, paa 📌Bøhmen, paa 📌Posen, og, da de umuelig kan blive ved Jorden, paa hele den ⓘ usynlige Verden ovenikjøbet.
✂ Dog, det var egenlig ikke om det Grændseløse, men om 📌Danmarks rette Forhold til sit Grændseland, til Hertugdømmet 📌Slesvig eller 📌Sønder-Jylland, jeg vilde sige min Mening, og vel kan det synes lidt for tidlig, da hele 📌Slesvig for Øieblikket er i Fiendens Vold, men jeg har altid fundet med 👤Themistokles, det er dog bedre ►at komme for tidlig, om man end faaer lidt Smæk for det, end at komme for silde, saa man faaer slet ingen Ting. Jeg har nemlig den Tanke, at kommer vi ikke idag, saa kommer 182vi dog nok, med Guds Hjelp, imorgen til 📌Eideren igien, uden at der mylrer Preusere ud ad ⓘ 📌Rendsborg, og følgelig uden at Slesvig-Holstenerne kan forbyde 129 (US9) Danskerne at giøre ved 📌Slesvig hvad de vil, og tør forsvare for Slesvigerne, for Gud og deres egen Samvittighed, og dermed tillige for Efterslægten, og i denne Tanke vil jeg sige min Mening om, hvad Danskerne helst skulde giøre.
✂ Var jeg nu en Tydsker, da ►udviklede jeg hvad der, efter mit tydske Hoved, var det eneste rette, fornuftige og ærefulde, uden at tage Omstændighederne i mindste Betragtning, og jeg maatte da ►nødvendig komme til den Slutning, at alt det Udanske i 📌Slesvig enten skulde ⓘ udryddes eller lade ⓘ sig fordanske, eller trælle for os; men da jeg nu er en Dansker, saa gaaer jeg netop den modsatte Vei, som man jo altid maa, naar man staaer midt i 📌Slesvig, og vil ikke sønderned til 📌Tydskland, men vil nordop til 📌Danmark, og jeg tager da, saavidt mueligt, alle Omstændigheder i Betragtning, og indretter mit Raad derefter.
✂ At nu Danskerne, under ingen Omstændigheder, ►enten med Rette 270 (VU5) eller med Fordeel kan indlemme hele Hertugdømmet i Kongeriget, eller under nogetsomhelst Navn eller Paaskud smække det dertil, det har jeg, ligefra Begyndelsen, udtalt og, saa godt jeg kunde, viist, saa det forudsætter jeg her, som en afgjort Sag, og forestiller mig kun 📌Danmark i Tvivlraadighed om, hvad man 183helst skal giøre ved det, man hverken maa skyde fra sig eller trække til sig?
✂ Svaret synes nu vel ligefrem at være, at det skal man lade staae, ►ligesom man lader den Steen ligge, man ikke kan løfte, men dels har 📌Slesvig længe staaet paa saa svage Fødder, at det er et Spørgsmaal, om det kan og vil staae længer paa dem, og dels synes mange, det gaaer slet ikke an, at lade Hertugdømmet 📌Slesvig staae enten som afhængigt eller uafhængigt ved Siden ad det sig selv regierende Kongerige 📌Danmark.
✂ Det Sidste er ►vist nok en meget slem Omstændighed, men dog kun fordi Indbildning er værre end ►Pestilense, ⓘ thi naar Danskerne saae, at der i den Forfatning, de ønskede sig, virkelig var noget, der vilde bringe dem i en skæv Stilling til 📌Slesvig og derved til 📌Tydskland, da maatte de dog vel være saa kloge og saa gode ved sig selv, at de ændrede Formen for Virkelighedens Skyld, eller tillod Klæderne at passe til Kroppen.
✂ Dog, lad os først see, hvad der, efter de Omstændigheder, vi ikke selv giør eller kan forandre, maatte findes raadeligt, naar vi havde 📌Slesvig i vor Magt! Enten kunde vi nemlig da prøve at give det Hele en ligedan Stilling til Kongeriget, eller 130 (US9) vi kunde prøve at dele det, saa Danskerne fik det i alle Maader ligesom vi, og Tydskerne saa godt, som de, under Dansk ►Høihed, kan have det.
✂ 184Det Sidste vilde, baade som det nemmeste og som det læmpeligste, være langt at foretrække, naar ikke paa den ene Side de Slesvigske Danskeres Bifald var meget tvivlsomt, og paa den anden Side 📌Flensborgs, Frisernes og Angelboernes ►nærværende Stilling saa tvetydig, at de vist ikke selv veed, hvor de vil hen, og kunde dog ikke godt blive staaende midt imellem begge, naar ►Skilsmissen gik for sig.
✂ Derfor var det vanskeligste, og for Slesvigerne selv byrdefuldeste, dog ►vist nu det sikkreste, altsaa det raadeligste, da Sikkerhed er det første, man paa sine Grændser maa stræbe at opnaae, og Hertugdømmet 📌Slesvig kunde med endeel Uleilighed, som her ikke maatte spares, ►vist indrettes saa viselig, at Indlemmelsen i Kon 271 (VU5) geriget af alt det ligeartede ingenlunde forebyggedes, men forberedtes.
✂ Det Første, vi nu ved denne Leilighed maatte skiænke vor fulde Opmærksomhed, er naturligviis, hvad Regieringen, som en sædvanlig Godseier, hidtil næsten aldeles ⓘ oversaae, nemlig den nedarvede Folke-Forskiel og de virkelige Folke-Sprog, der, som bekiendt, er Dansk, det saakaldte Plattydsk, Frisisk og i 📌Angeln et halvdansk og ⓘ halvtydsk Kragemaal.
✂ Til alle Tider har det været sandt, ikke blot at Almuen kun høist ►stymperagtig kan lære og bruge et andet Tungemaal end det, den fra Barnsbeen hører ⓘ i Hjemmet, men ogsaa at Modersmaalet hos os alle 185er Vilkaaret for en levende, hiertelig Udvikling og Oplysning, men giennem Middelalderen tabde de fleste Folk næsten ganske Følelsen heraf, hvortil det mægtig bidrog, at Latinen fra 📌Rom udraabtes for et helligt Sprog, hvori der ene kunde tales ►værdelig om gudelige, altsaa ogsaa om de høiere menneskelige Ting. Mangensteds skiftede derfor Folkene Tungemaal, men hvor det ikke skedte, og hvor Modersmaalet ved Reformationen blev Kirkesprog, der er vi sikkre paa, at Modersmaalet, hvortil Kiærligheden i dette Aarhundrede allevegne vaagner, kan holde sig, og der skal vi, saavidt det staaer til os, sørge for, at det bliver saa frugtbart, som mueligt, til Folkets Udvikling og Oplysning.
✂ I ethvert Grændse-Land er denne Opgave vanskelig, da selv Almuen der let kommer til ►at tale med to Tunger i een Mund, og bliver ligegyldig ved dem begge, og intetsteds er Opgaven 131 (US9) vel vanskeligere end i 📌Slesvig, hvor Plattydskerne har ►vant sig til at høre ►Høitydsk i Kirken, hvor Mange af de Danske baade i Kirke og Skole er optugtet til at foragte deres Modersmaal, hvor Angelboerne har glemt det Ene, uden at lære det Andet, og hvor endelig Friserne holde fast ved deres Tungemaal, uden at det dog er blevet ►enten Kirke- eller Skole-Sprog.
✂ Heraf maatte vi imidlertid ingenlunde lade os afskrække fra at gaae den naturlige, eneste rigtige Vei; men vel paabyde de store Vanskeligheder al muelig For186sigtighed, saa vi ►ikke nøde Godt i Ondt, men nøies med at sætte det Bedste i levende Bevægelse, og overlade Resten til Folkene selv, til Fremtiden og Forsynet. Overalt skulde vi da sørge for, at Præster og Skolelærere var hiemme i Folke-Sproget, hvor de ansattes, og blandt Danskere maa Skole-Sproget ►nød 272 (VU5) vendig► være Dansk, men har Kirke-Sproget der hidtil været ►Høitydsk, da maae Præsterne ogsaa kunne prædike deri, og være forpligtede til at giøre det hveranden Søndag, saalænge der findes Tilhørere. Hos Plattydskerne maa ligeledes Skole-Sproget være plattydsk, og, da Kirke-Sproget der allevegne længe har været ►høitydsk, maa det ogsaa vedblive hveranden Søndag, medens naturligviis ogsaa al Kirke-Tvang ⓘ og Skole-Tvang ophæves, saa hvem der ikke er fornøiet ►enten med Sproget eller Lærdommen i den offenlige Kirke og Skole, frit kan søge sin Oplysning og Opbyggelse, hvor han venter at finde dem. Hos Friser og Angelboer maa det endelig overlades til Præsternes egen ⓘ Skiønsomhed, hvormegen Brug de med Nytte kan giøre af Folkesproget, medens de naturligviis maae kunne og ville bruge ►Høitydsken, som det eneste, hvori ⓘ Almuen fra Barnsbeen har været tiltalt om gudelige og aandelige Ting.
✂ Tages dette iagt, da vil Misfornøielsen være ubetydelig, og snart hendøe, men Fornøielsen ved at høre store og ►underlige Ting paa sit Modersmaal daglig voxe, og derved hele den store Opgave lettes betydelig.
✂ 187Ved den ►almindelige Lovgivning kan vel ikke anvendes ►uden Dansk og Plattysk, men ved Friserens ►Hjemling maa dog hans eget Sprog herske, og ved et folkeligt Forligelses-Væsen maa Rettergangen saavidt muelig forebygges. Alle Medlemmer af ►Overretten og Sagførerne maa kunne tale og skrive baade Dansk og Plattydsk og i det mindste een af begge Slags maa tillige kunne Frisisk.
✂ 132 (US9) Godt nok, vil man vel sige, ⓘ men hvor tager man de Dommere, Sagførere og Præster fra, som kan og vil gaae denne, vel meget naturlige, men dog ny og ubanede Vei? Fra først af maa man naturligviis nøies med hvad man kan finde, men ligesom vi alle veed, der ved hensigtsmæssige ►Planteskoler kan og maa sørges for folkelige Skolelærere, saaledes maae vi vel alle kunne forstaae, at der paa samme Maade kan og bør sørges for folkelige Præster, Dommere og Sagførere, thi herefter, som hidtil, at vente dem fra 📌Kiel, falder dog vist Ingen ind, og Middelalderens Kloster-Latin, som igrunden endnu er alle Universiteternes Grundsprog, passer ►aabenbar til Folkelivet og Modersmaalene, ►som en knyt Næve til et blaat Øie. En Folkelig ►Høiskole i 📌Flensborg, som Hertugdømmets ►Navlekule, vilde derimod godt kunne omfatte det Hele, og naar man ikke forlangde meer end det Nødvendige, ⓘ vilde man paa et Par Aar kunne have det.
✂ 188 273 (VU5) Nu at finde en nogenlunde uvildig Øvrighed, der naturligviis maatte kiende alle tre Folkesprog, og fremfor alt skatte Folkelivet, det blev vel ikke saa vanskeligt, men at indrette et ►Folkeraad, der virkelig udtalde de Splidagtiges Mening og dog tjende til ►Forligelsemaal, det er ►vistnok ►Knuden, om hvis Løsning man godt kan være bekiendt at ►mistvivle, men da det er en ►Knude, ikke vi, men Fortiden har knyttet, saa kan vi ogsaa godt være bekiendt at overlade dens Løsning til Fremtiden, naar vi blot sørge for, at Ingen faaer Lov til at overhugge den og derved giøre Ondt værre. Dette veed vi nu kun altfor godt, de Slesvigske Plattydskere vilde have gjort saa aldeles paa ►Høitydsk, at baade skulde ►Høitydsk hersket enevældig i det ►Slesvigske Folkeraad, og tillige skulde hele 📌Slesvig være forsvundet i ►det Høitydske ⓘ Forbund►, og det er da en ►ⓘ følgelig► Sag, at vi maae aldeles udelukke det ►Høitydske fra det ►Slesvigske Folkeraad, hvor det kun kan giøre Ondt, og vi maae ei alene berettige men forpligte Folkets Talsmænd til at bruge deres Vælgeres Tungemaal.
✂ Dette Forslag, veed jeg meget godt, vil og maa have alle ►Høitydskens og Ensformighedens talrige Forgudere og deres endnu langt talrigere Eftersnakkere imod sig; men kan vi ikke see, at i Hertugdømmet 📌Slesvig har ►Høitydsken og Ensformigheden gjort lutter Ulykker, saa dem maae vi aldrig meer med Flid sætte i 189Virksomhed, da maae vi ►nødvendig bære os dumt ad, og tør vi ikke prøve paa den eneste kloge Indretning af 133 (US9) Hertugdømmets Sager, da bør vi naturligviis opgive hele Indretningen.
✂ Men hvad Kraft skulde saa det ►Slesvigske Folkeraads Beslutninger have?
✂ Dette Spørgsmaal synes hos Kiøbenhavnerne at være Klippen, hvorpaa alle kloge Raad om Hertugdømmet 📌Slesvig maa strande, fordi vi jo hverken kan være saa taabelige at lade Hertugdømmets splidagtige Indbyggere afgjøre noget, hvorpaa Kongerigets ►Enighed og Velfærd beroer, eller være hierteløse nok til at lade Plattydskerne, naar de blot kan faae de fleste Stemmer i Raadet, undertrykke vort eget Kiød og Blod og vort eget Modersmaal i Hertugdømmet.
✂ Det er altsaa klart nok, at det ►Slesvigske Folkeraad maa nøies med en raadgivende 274 (VU5) Stemme, saa Afgiørelsen overlades Kongen af 📌Danmark, som Grændselandets Hertug, men da Kiøbenhavnerne slet ikke synes selv at ville nøies med en raadgivende Stemme, finder de det ►sagtens ikke ædelmodigt at indskrænke Slesvigerne dertil. Det Klogeste var nu ►vist nok i alle Maader, at Kiøbenhavnerne beflittede sig paa Nøisomhed, som det eneste Middel til at forebygge idelig Misfornøielse, og jeg kan virkelig ikke see rettere end at, hvor man har en virkelig fribaaren Grundlov, en virkelig fri ►Folkestemme og et virkelig an190svarligt Ministerium, der sikkres og befæstes ingenlunde, men der sættes netop Folkets og Rigets Lykke og Frihed paa Spil, ved at give de fleste Stemmer paa hver Rigsdag ►Hals og Haand over Friheden og over os alle! Men kan nu Kiøbenhavnerne slet ikke forstaae, hvilken rædsom Magt de fleste Stemmers uindskrænkede Herredømme (►absolutum dominium) er, førend de selv har prøvet det, saa skulde de dog derfor ikke, af en misforstaaet Ædelmodighed, vrage den eneste Indretning, vi uden Daarskab kan give det ►Slesvigske Folkeraad, hvis Afhængighed slet ikke blev større end den ►Canadiske Forsamlings af det Storbrittanniske Parlament. Desuden baade kunde og burde vi tilføie, at saafremt og saasnart som to Trediedele af de Slesvigske Danskeres valgte Talsmænd stemmede ►derfor, skulde hele det Danske 📌Slesvig indlemmes i Kongeriget, og da skulde det ►Slesvigske Folkeraad, i Henseende til alt hvad der ikke angik Kongeriget, faae de samme Rettigheder, som det Danske.
✂ Hvad man nu end ellers kan have at indvende mod dette mit Raad, vil man dog finde, det er meget ►billigt og meget læmpeligt, uden alt ►Hensyn paa det fæle Oprør, hvori Saamange 134 (US9) af Slesvigerne har taget virksom Deel, og det er jeg vis paa tiltaler den Danske Ædelmodighed; men jeg ønsker dog ikke Ædelmodigheden drevet et Skridt videre end Omhuen for 📌Danmarks Sikkerhed og Danskhedens Overherredømme paa sine gamle Enemærker kan tillade. Derfor maa jeg ►nødvendig sige min Mening reent ud om Staden 📌Slesvig og 📌Dannevirke, hvortil Paaske-Slaget maa have henledt alle ►Dannemænds spændte Opmærksomhed.
✂ At nemlig Stillingen ved 📌Dannevirke endnu er af stor Vigtighed ved vort Grændse-Forsvar, men at de Danske der er meget ilde tjent med at have den fiendtlige ►Gottorpske Hofstad i Ryggen, det ►lærde vore heltemodige ►Landeværns-Mænd nylig saa godt, at det bør være os alle uforglemmeligt, og den ny Heltegrav ved 📌Dannevirke, som føiedes til de utallige Gamle, giør 191os det dog vel umueligt herefter at lade Fienden ustraffet spotte 📌Dannevirke og uforstyrret træde de Danske 275 (VU5) Heltes ►Støv under Fødder. Alt hvad vi derfor uden Grusomhed kan giøre for at holde den ►Gottorpske Hofstad i Ave og, om mueligt, blive den aldeles kvit, det er paa een Gang retmæssigt Nødværge og et Dansk Skyldoffer til vore heltemodige ►Kæmpers Ihukommelse.
✂ At nu Staden 📌Slesvig aldrig meer, saalænge 📌Danmark ►raader over Grændselandet, ►enten bliver ►Landsøvrighedens Sæde eller ►Folkeraadets Mødested, det forudsætter jeg naturligviis, og maa atter her pege paa 📌Flensborg, som Ligevægts-Stedet, hvor Tungen staaer stille, og hvor Dansk og Tydsk, ligesom Sø og Land, trækker omtrent lige stærkt.
✂ Jeg forudsætter fremdeles, at en Deel af ►Hofstadens Indbyggere selv vil finde det Danske Overherredømme saa uhyggeligt, at de helst flytte over 📌Eideren, men jeg mener tillige, at vi baade paa alle mulige Maader skal lette dem Flytningen, og ved alle tilladelige og tilraadelige Midler besvære dem Opholdet ved 📌Dannevirke og de Danske Heltegrave.
✂ Det bedste Middel baade hertil og til Grændse-Forsvaret mener nu jeg, vilde være Anlæggelsen af en Fæstning, der baade bar 📌Dannevirkes uforglemmelige Navn og hvilede paa en Deel af den dyrebare Grund, som kiærlige ►Dannemænds Hjerteblod giennem et Aartusinde har indviet til 📌Danmarks Forsvar.
✂ At vi nemlig maae giøre alt hvad vi kan, for at faae 📌Rendsborgs Fæstningsværker nedrevet, del følger af sig selv, og stole paa dem kan vi allenfalds umuelig herefter, men Er 135 (US9) faringen maa tillige have lært os, at en Grændse-Fæstning i en fiendtlig Stad er selv for Tyranner kun til liden Nytte, og for Danske kun til Skade, saa vil vi have en Grændse-Fæstning ved 📌Dannevirke, maae vi ogsaa sørge for en Dansk eller dog Nordisk Befolkning i Hadeby eller hvad 📌Dannevirke-Byen ellers kom til at hedde, og denne By 192maatte, ved en Undtagelse, have aldeles Danske Øvrigheder, Love, Indretninger, Friheder og Rettigheder, saa 📌Nordens ►Løvemod, Tankegang og Tungemaal der, saavidt og saalænge som mueligt, kunde nedarves, og da 📌Slesvigs Danske Befolkning endnu strækker sig omtrent lige dertil, kunde det maaskee lykkes lige til Verdens Ende.
Efterskrift.
✂ Just, som jeg var i Begreb med at slutte denne Betragtning, hørde jeg, at Dannebrog atter vaier i 📌Frederits, og at den maaskee snart, uden videre Sværdslag, kan komme til at vaie ved 📌Dannevirke, saa Afgiørelsen af det Slesvigske Spørgsmaal kommer nu maaskee med Nødvendighed baade hurtigere og langt anderledes, end jeg vilde ønske.
✂ To Ting vover jeg imidlertid at haabe, ogsaa ved denne Sagernes Vending kan og vil naaes, den ene, at Indlemmelsen i Kongeriget kommer til at staae alle Slesvigske Danskere aaben, ikke blot for Øieblikket, da endeel af dem vil findes forblindede eller tvivlraadige, men for bestandig, og den anden, at de udanske Slesvigere, langt fra at nødes til i nogen Henseende at ►skride for Danske, paa ingen Maade kommer til at giælde for hvad de hverken er eller vil være, og naar kun disse to Ting naaes, faaer jeg at trøste mig over hvad der ellers glipper, skiøndt Øieblikket i det Hele er kommet, da det med Danskheden, ligesom med 📌Danmarks Rige, maa bære eller briste.