↩ Sagen er nemlig den, at de meget ►pluddervælske Øgenavne “conservativ og liberal,” som paa Øieblikkets Kragemaal skal betyde de stædige og de løbske Statsmænd af Haandværk, med alle deres Svende og Drenge og Dagleiere, de er ligesom hvad man i ►Kortenspil kalder “►Fisk eller Slentringer,” der kan gaae for hvad det skal være, da de i sig selv er saa godt som slet ingen Ting, og derfor har man i 📌Frankrig tit med samme Ret kaldt Folk conservative idag, som man kaldte dem liberale igaar, fordi igaar løb de efter Minister-Pladsen alt hvad de kunde, og idag stod de paa den saa stivt, som mueligt. Naar man derfor tager det allerstrængest med bemeldte Øgenavne, og siger conservativ er hvem der holder paa alt det Bestaaende, men liberal kalder vi hvem der holder Skridt med Tiden, ►Folke-Stemmen og Folke-Villien, saa er man endda lige nær; thi dersom ellers ►det Borgerlige Selskab har et vist Maal, man skal stræbe at naae, og da i alt Fald ►det Borgerlige Selskab har en stor Indflydelse paa hele Menneskelivets Lykke og Ulykke, Vee og Vel, saa maa ►aabenbar den ædle og kloge Statsmand kiendes paa noget ganske andet end hans overveiende Hang enten til at ►fire eller hale, 173enten til at holde fast eller at lade gaae, thi Sagen er immer først, hvad han holder paa og hvad han lader gaae, og dernæst, hvordan han bærer sig ad med begge Dele. Engelskmanden bruger derfor det rette Udtryk om hvad man i et Statsraad skal agte paa, naar han kalder det Midler og Veie (means and ways), thi den bedste Vei til Maalet og de rette Midler til Øiemedet, det er hvad det giælder om, og Vildfarelser og Misgreb er netop allerskadeligst, naar de for Øieblikket har de fleste Stemmer for sig. Har ⓘ man nu ikke andet Maal for sin Stats-Klogskab end 👤Ludvig Philip og hans Ministre, som blot vilde beholde deres Stilling saa længe og benytte sig selv af den saa godt, som mueligt, da er det ►vistnok klogest at hænge Kappen paa begge Skuldre og at ►fire og hale, som Vinden blæser, men har man Folkets og Rigets sande Vel for Øie, da stiler man stadig derefter, og er der et Morads, man maa over, da slaaer man en Bro, saa godt, man kan, om saa end to høirøstede Partier sætter sig imod, fordi det ene vil blive ved at vade i Dynd til Knæerne, og det andet vil dandse paa ►Gynger, som hvertandet Øieblik brister under dem og, faaer de ⓘ Lov at ►raade, under hele Riget.