Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Danskeren 1

138Desuagtet vil jeg ingenlunde nægte, at 📌Danmarks Stilling endnu er meget betænkelig, saa der maa visselig “Mod og Mands-Hjerte” til at see Faren, som er aabenbar Livsfare, under Øine, men nu, da især Langelegen ved 📌Slesvig og 📌Dannevirke klarlig har bevist, at vi, Gud skee Lov! for Alvor har taget Mod og Mandshjerte til os, saa er 📌Danmarks Stilling ingenlunde fortvivlet, men er tusind Gange bedre end den var førend Krigen, eller har været i flere hundrede Aar; thi saalænge hele 📌Europa, og hardtad vi selv med, tænkde, vi ikke kunde taale Nogen rørde ved os tillands, uden at vi drattede omkuld, da var 📌Danmarks Stilling fortvivlet, men nu, da vi baade har viist Verden og mærket det selv, at, trods vor Smalhed mellem Skuldrene og vor høie Alder iblandt Folkene, kan vi dog endnu, naar det endelig skal være, vove en Dyst med de Unge, de Største og de Stærkeste, nu har det, med Guds Hjelp, ingen Nød, naar vi kun hader Tydsken ligesaa oprigtig midt i 📌Sælland som ved 📌Dannevirke, og slaaer ham allevegne ligesaa drøit for Panden med vor Munds Ord, som paa Grændsen med de knytte Næver. Ja, det er mit faste Omkvæd, at kan vi blot, ved denne gode Leilighed, blive alle aabenbare Tydskere og al kiendelig Tydskhed kvit, da vil Alting igien blive saa oprigtig Dansk hos os, som 139det var i Frode Fredegods uforglemmelige Dage, og da bliver det først igien i 📌Danmark ret en “Lyst at leve!”