Den Danske og den Tydske Theologi.
✂ Det er gaaet med den Danske og den Tydske Theologi omtrent ligesom med Kongeriget 📌Danmark og Hertugdømmet 📌Holsteen, at de har længe været sammenkoblede imod Naturen, og Følgen har naturligviis været, at det Tydske ►hovmestererede og mishandlede det Danske, men hos mig og mine Venner har dog den Danske Betragtning af Christendommen, ►alt en Tidlang gjort sig giældende, saa Christendommen er os ingen fremmed Lov, lagt paa Landets Børn, deres Hoved og Hjerte, Tro og Tanke, men et Evangelium, et glædeligt Budskab om Frelseren, som alle Mennesker, altsaa ogsaa de Danske, har frit Forlov til, paa eget Ansvar, at troe og tilegne sig lidt eller meget af, ligesom de vil, og kan naturligviis ikke levende tilegne sig meer af end de i deres Hjerte føle sig bevægede til.
✂ At nu Tydskerne, selv naar de løfter Religions-Frihed paa Papiret til Skyerne, slet ikke kan finde sig i denne Danske, virkelige Troens og Tankernes Frihed, men vil med deres saakaldte videnskabelige Skriftfortolkning true og tvinge os til at være ►Indsiddere i deres theologiske ►Lærebygninger og tage den Danske Fornuft og Forstand fangen under den Tydske ►Kulsviertroes Lydighed, det er saa ►følgelig en Sag, at jeg ei skulde nævne det, naar ikke det 125Tydske Aag var blevet saa gammelt i 📌Danmark, at selv i disse den Danske Opvækkelses Heltedage, vover en Tydsk Doctor midt iblandt os at ►løfte Tydsketroens Herreskjold mod vor Danske Theologi, og den saakaldte “►Danske Kirketidende” lader sig bruge af ham til Vaabenplads.
✂ Uagtet jeg derfor kun blæser ad hele den Tydske Theologi, der bærer sig ad med Christendommen ligesom Fanden med Frelseren, da han gik til ham i Ørken og sagde: ►er du Guds Søn, saa giør disse Stene til Brød, saa maa jeg dog erklære, at vil den saakaldte “►Danske Kirketidende” pleie Venskab med Fienden, da maa jeg, hvor ondt det end visselig giør mig, erklære den for udansk og afbryde al venskabelig Forbindelse med den.