↩ Ogsaa i denne Henseende er det en stor Fornøielse for en Dansk at tænke paa den anden April 1801, thi da var det ikke et Rige ►i Maanen, der, som 📌Slesvig-Holsteen nu, paa 📌Danmarks Bekostning vilde sætte sig ned paa Jorden, men det var 📌Engeland, Verdens største Sømagt, der ikke ⓘ blot erklærede os Krig, men skikkede os en af de største Flaader paa Halsen, som 108📌Engeland kunde udruste, og det under Anførsel af den berømteste og forvovneste Admiral, og det var kun med Halvparten af den store Flaade han ►løb over under 📌Amager og ►greb os an, og nu sagde Folk naturligviis: hvad kan det nytte, om I ogsaa slog 👤Nelson tilbage? ligger saa ikke 👤Parker med ligesaa stor en Flaade under 📌Kalkbrænderiet, og sæt, at I ogsaa kunde slaae den, saa er der mere hvor det kom fra, og 📌Engeland vilde jo blive saa forbittret, at det for sin egen Æres Skyld ei kunde hvile, før 📌Danmark var tilintetgjort. See, det var der meget mere Rimelighed i, end at nu alle Folk i 📌Tydskland, der altid har ►ligget i Haarene paa hverandre og giør ►saa endnu, skulde fordi vi ►klappede Slesvig-Holstenerne lidt af, blive ved at sende Hær paa Hær mod det uskyldige 📌Danmark og hverken første eller anden Gang saae Forfald; men hvormegen Fare der end kunde været for, at Krigen med 📌Engeland vilde blevet uendelig og tilsidst utaalelig for det lille 📌Danmark, saa tænkde de Danske dog: det nytter ikke at sørge for den Dag, man kanskee aldrig lever, og ►naar Himlen falder ned, da falder naturligviis Fuglene med, og da de havde gjort deres Bedste den anden April, see, da havde Engelskmanden dog ingen Lyst til at vinde flere Seire af det Slags, og dermed var den Krig forbi.