Grundtvig, N. F. S. Danskeren 1

Holger Danskes ny Vise.

1

📌Danmark med de grønne Lunde,
Og med Bølgen blaa,
Jævne Agre, smalle Sunde,
Risle-Bække smaa!
Hjerte har du med de Bedste,
Faaer dog af din Tydske Næste,
Som vil alting “bessermakke,”
Spot og Skam til Takke.

2

Han dig altid med Staalhandske
Klappe vil paa Kind,
Blæser kun ad Holger Danske.
Giør med “Rødskiæg” Vind!
Overvælden, Overhaanden,
Det for ham er Folke-Aanden,
Kraft han kalder kun det Brydske,
Rette Folk kun Tydske.

3

98📌Danmark! naar du staaer i Fare,
Stor er ei din Hær,
Men du har en Sønne-Skare,
Moder-Hjertet værd,
Millioner de opveie,
Havde hver til Arv og Eie
Tusind Liv, han gav dem alle
Før han dig lod falde!

4

Og du har en Engel lille,
Blid og barneglad,
Underlig med Frygt at stille
Bærer han sig ad,
Nynner: Sværde jeg kan døve,
Danne om et Lam til Løve,
Laane Danske Barnesjæle
Heltes Mod og Mæle!

5

Saa, naar du er stædt i Fare,
Af dit Sønnekuld
Danner han en Helte-Skare,
Klar og tro som Guld;
Med sit Nyn han Løvemodet
Aander ind i Hjerteblodet,
Vækker op af Væld derefter
Meer end Bjørnekræfter!

6

99 Brat da blegner Fiendens Speider,
Blaaner Fiendens Hær,
Saa fra 📌Kongedyb og 📌Eider
Spørges Herrefærd!
Huult det runger over Stranden:
Holger Danske er opstanden!
Tusind Liv for hver en Finger,
Saa ublu han tinger!

7

Lad kun Tydsken eftergrandske,
Med sit skarpe Vid,
Om Grødhoved Holger Danske
Var i fordums Tid,
Naar kun altid 📌Holgers Dige
Slaaer en Bom for 📌Romer-Rige,
Naar kun Holgers Kæmpevælde
Trodser Aar og Ælde!