Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Danskeren 1

↩ Den første Anledning til, at der gik et Lys op for mig, var da, at forleden Dag kom der en ubekiendt Dame op til mig, bestak mig strax med en Gave til de Fattige, og rykkede saa i dybeste Anonymitet frem med sit Ærinde, og med et aabent Brev til mig fra en fornem Dame, med et ►Høitydsk Motto om Mennesker som Løver og Tigre, og hun gav mig ikke engang Brevet, men læste det kun op for mig, som det er Skik hos Diplomaterne, og Omkvædet, baade mundtlig og skriftlig, var den sorte Utaknemmelighed og det djævelske Had, hvormed man i 📌Kiøbenhavn giengiældte Dronningens himmelske Kiærlighed og utallige Velgierninger, og ►Manelsen udgik til mig om dog endelig at formilde de Danske Tigre, eller, da det ►sagtens var umuligt, at bede de liberale Folkeledere at dæmpe Mængdens Raseri, saa det dog ikke skulde gaae til Yderligheder !