↩ Dog, jeg er i saamange Aar blevet misforstaaet, naar jeg talde og skrev om Uforligeligheden mellem Dansk og Tydsk, at vil jeg tænke nu at blive forstaaet, maa jeg beflitte mig paa den største Tydelighed, som Danskheden, uden paa Tydsk at skiæres op, tillader, og skiøndt Misforstaaelsen ►vistnok har mange Grunde, er dog nok en af de vigtigste den, at naar jeg talde om Grunddansk og ►Høitydsk, da tænkde man kun paa Sønderjydsk og Plattydsk, som i det mindste i Munden kun altfor let løbe sammen, skiøndt det igrunden klæder dem meget bedre, naar de slaaes end naar de kysses. Modsætningen mellem Grunddansk og ►Høitydsk er derimod ligesaa klar, som den er dyb, thi den er som mellem et Dronning-Hjerte, der ►iløn vil styre Hovedet, og et Skolemester-Hoved, 64der ►aabenbar mishandler Hjertet, eller skulde det i vore oplyste Tider ikke være indlysende baade af Folke-Historierne, af Literaturerne og af den daglige Erfaring, at Tydskheden med et meget haardt og stridbart Hjerte har baade sin Styrke og sin Hede i Hovedet, medens Danskheden med et meget vittigt, men ogsaa meget skiørt Hoved, har hele sin Styrke og Varme i Hjertet, saa den Danske Efterligning af Tydskheden maa, aandelig talt, enten blive en vittig Spas eller det meest usammenhængende Daarskab, og ►hiertelig talt, et grueligt Selvmord, ganske af samme Slags, som det, 📌Danmarks Rige maatte begaaet ved at forbinde sig i en halvtydsk og kun paa Papiret halvdansk Heelstat med 📌Slesvig-Holsteen.