Grundtvig, N. F. S. Danskeren 1

Dansk Svanesang.

Mel. Moders Navn har en himmelsk Lyd.

1

📌Dannemark er det gamle Navn
Paa Landet ved Belt og Sunde,
Faure Skjoldmøers Fødestavn,
Mens Fuglene sang i Lunde;
Fuglen synger end ved Belt,
Mon ei meer for nogen Helt
Af vor Skjoldmø-Stamme!

2

Vreden Tydsker fra Arildstid
I Sønder var 📌Danmarks Plage,
Tit man saae dog i Uffe-Strid
Den stærkeste var den Spage,
Har ei Vermund Sønner fleer!
Synger Skrep nu aldrig meer
Holger Danskes Vise!

3

📌Dannevirke og 👤Dannebod
Er hellige Danske Minder,
50Rødmer ikke af Skjoldmøblod
Nu længer de Danske Kinder!
Tydsken træder under Fod
📌Dannevirke, 👤Dannebod,
Hvor er Dannemanden?

4

Bøge-Skoven er kun til Baal,
Naar Fuglen ei meer kan sjunge,
Fædreland uden Modersmaal
Er Hjerte foruden Tunge,
Det er Tydsker-Sangen prud:
📌Danmarks Tunge rev jeg ud,
Stumt er 📌Danmarks Hjerte!

5

Fædreland er et helligt Ord,
Hvor Hjertet endnu har Stemme,
Giør Vidunder i Syd og Nord
Hvor Manddom endnu har hjemme;
Skal det spørges over Strand:
Magtesløst er Fædreland
Paa den Danske Tunge!

6

📌Dannevirke og Dannebrog
De smelte i Munden sammen,
Glemmes de over det Tydske Sprog,
Begravet er Skjoldmø-Stammen,
51Da har ingen Dannemand
Meer paa Jord et Fædreland,
Da er 📌Danmark øde.

7

📌Danmark synger sin Svanesang,
Som Fuglen naar Dagen hælder,
Fløite-Fuglen, som slaaer i Vang,
Naar mildt det i Skoven kvælder.
Tonen er vemodig sød:
Moder din er stædt i Nød,
Kom dog, Holger Danske!