Grundtvig, N. F. S. Danskeren 1

46

Den Danske Løvinde.

1

📌Danmarks Løve! ryst din Manke!
Rynk dit høie Bryn!
Reis dig op som Kæmper ranke,
Og udslyng dit Lyn!
Brøl, saa alle 📌Nordens Løver
Høre kan, du Hjelp behøver,
Anguls-Løven, halv begravet,
Springe over Havet!

2

See Lindormen, hvor han skrider
Frem med Brask og Bram!
Yngel hans fra alle Sider
Ægger, følger ham!
See, med Ild og Edderstrømme
Op de vil paa Marken rømme!
📌Danmarks Løve! tab ei Modet!
Kæmp til Hjerteblodet!

3

Kiærlig, som en Dannekvinde,
Øm og blid som hun,
Svarer 📌Dannemarks Løvinde:
Lille er jeg kun,
Uden Manke, mat, blødmundet,
Alderstegen, senebundet,
Kun til Harm og Sorg og Smerte
Jeg har Løvehjerte.

4

Heel forraadt, jeg, halv forvandlet,
Kaldt den “Danske Ko,”
Døer, udmalket og mishandlet,
Let, mens Græs mon groe,
Blev min Løve-Afkom fremmed:
En i Dalekarle-Hjemmet,
En i 📌Jylland, Fader-Magen,
En i 📌Trøndelagen!

5

47Bundet er med Runer ramme
Baade de og jeg;
De, som Tyrekalve tamme,
Brumme, brøle ei;
Baandet ei for Staal kan briste,
Kun med Læmpe og med Liste
Løser det fra begge Ender
Fine Jomfruhænder.

6

Findes dog endnu i Lunden
Skjoldmø, Haand ved Haand,
Stiger end fra Harpebunden
Modersmaalets Aand,
Briste skal som Traad og Tvinde
Tryllebaand, som Løver binde,
Baade jeg og Sønner mine
Løses da af Pine.

7

Naar da 📌Nordens Løver hæve
Sig med Brøl i Sky,
Da skal ei for Ørne bæve
Skovens Due bly,
Da skal paa Lindorme-Vrimlen
Regne Lyn, som Ild fra Himlen,
Seier-Skriget, som en Torden,
Dundre over 📌Norden!

8

Tidlig da i Vaar udspringe
Skal den Danske Bøg,
Lærken sig som Ørnen svinge
Dristig over Høg;
Maale sig med Markens Hvede
Skal den hvide Rug paa Hede!
Over Lyng, hvor Bækken rinder,
Voxe skal Kiærminder!

9

48I, som slaae Guldharpens Strænge,
Skjalde under Øe!
Skal i deiligst Vang og Vænge
Løvers Æt uddøe!
Pigebørn af Dannekvinder!
Ingen løser hvad I binder,
I, som løse kan med Læmpe,
Kom og lad os kæmpe!

10

Løser I med Skjoldmø-Blodet,
Og den søde Mund,
Runebaand af Løve-Modet
I den grønne Lund!
Løser op med List og Læmpe,
Mens i Takt vi Tonen dæmpe,
Spille kun paa Strænge klingre
Som med Pigefingre!

11

Lad os i Livtonen kappes
Dog endnu engang,
Saa Lindormen løveklappes
Trindt i 📌Danevang!
Skulde da end Strængen briste,
Blev den Daad da end vor sidste,
Sødt med Sang for Suk opgivet
Blev dog Kæmpelivet!