Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Danskeren 1

↩ Naar jeg derfor idag reiser mig for at tale med om den saakaldte “►almindelige Værnepligt”, og dølger 643det ingenlunde, at jeg vil tale derimod, og ønskede mig dertil den mest henrivende Veltalenhed, som kan yttre sig ⓘ giennemgiennem] GV, giennem A vort vel gruelig miskiendte og foragtede, men ligefuldt rige, flydende, deilige, klare Danske Modersmaal, da beder jeg Dem, ikke for min, men for gamle 📌Danmarks, for vore Børns og Børnebørns, for Efterslægtens, Folkets og Rigets Skyld, at høre mig taalmodig, om end Talen tildeels skulde tykkes Dem sær og falde lidt længere end De ønskede; thi jeg har i denne høist vigtige Sag meget at sige, og naar de Gamle har meget at sige, da maa lidt Snaksomhed, som Alderens Feil, holdes dem tilgode.