Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Danskeren 1

↩ 596Anvende vi nu dette paa vor fælles Virkekreds, paa 📌Danmark, vort gamle Fæderneland, da er det ►vist nok hvad man paa ►Pluddervælsk kalder et meget “sangvinsk” og hvad jeg paa Dansk vilde kalde et meget ungdommeligt Haab, at Lederne paa vor Rigsdag skulde i den Grad fornægte ►dem selv, at de ikke blot meer end sædvanligt tog ►Hensyn paa Fædernelandets særegne Vilkaar og paa det Danske Folks Dyder og Lyder, Mangler og Fortrin, og stræbde at ►læmpe sig lidt efter vort saakaldte langsomme ►Begreb og fattige Modersmaal, men at de baade i alt hvad vi skal have tilfælles med Folket, ærbødig bøiede sig for det Folkelige, og vovede at slaae en tilsyneladende splinterny Vei ind, hvorved de, langtfra at kunne ►regne paa Roes ►enten i Tydske, Franske eller Engelske Blade, maatte vente at beklages og ►belees som Danske Dummerhoveder, der, langtfra at holde Skridt med Tiden, ►aabenbar gik ►Krebsgang og stræbde at befæste sig i det gamle Barbari.