Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Danskeren 1

saaledes kommer aabenbar vor Tyndhed i Modersmaalet nærmest af, at vi har pløiet alt formeget i de fremmede og især i de døde Sprog, saa Modersmaalet blev os fremmed og al vor Tale til Folket kun lidt meer eller mindre kold og stiv, død og magtesløs; men dels kunde vi dog med samme Ret lade Folket især i Hovedstaden høre, at de slet ikke har holdt deres Modersmaal i Ære, men sat en Ære i at brække paa allehaande 591fremmede Sprog, ja, jeg kan godt huske den Tid, da ærlige Danske Handværksmænd, der ikke kunde selv et tydsk Ord, dog lod deres Børn staae til Confirmation i Tydsk Kirke, fordi det var ligesom lidt fornemt. Alle saadanne Beskyldninger og Undskyldninger nytte os imidlertid paa ingen af Siderne, saa vi giør klogest i paa begge Sider at bekiende, at Ulykken kommer af, at vi allesammen har været meget for begiærlige efter at roses, meget for bange for at lastes og især at udlees af de Fremmede, saa det er noget, vi herefter maa tage os iagt for, og kappes om at faae Skaden oprettet, saa vi ikke blot lærer at forstaae hverandre i Alt hvad der angaaer Fædernelandet, men faaer ogsaa en fælles Oplysning om dets sande Tarv og en fælles Lyst til at fremme den paa alle mulige Maader.