↩ Naar vi nemlig ret fatter Kiærlighed til vort Fæderneland, og føler, at vi ikke kan undvære det, da faaer vi ikke blot Mod til at forsvare det, naar det kommer i Fare, men da faaer vi ogsaa Lyst til at giøre Alt hvad vi kan til Fædernelandets Gavn og Ære, og det er vidunderligt, hvilken ►mærkelig Forskiel det giør, ►enten vi under vor daglige Dont og Syssel kun tænker paa os selv og vor egen Smule Fordeel, eller vi ogsaa tænker paa vort lille, men elskelige Fæderneland, som trænger ►høit til alle sine Kræfter og har baade Gavn og Ære af alle sine dygtige, flittige og virksomme Børn, hvor ⓘ ubetydeligt det end ved første Øiekast kan synes, hvad de arbeide paa. Dette er ►vist nok Noget, som de Fleste endnu aldrig tænker paa; men blusser kun Fædernelandskiærligheden rigtig op igjen, da vil en af de første Oplysninger, Alle vil ønske sig, være 590Oplysning om, hvad der virkelig er til Ære og Gavn for Fædernelandet, og da vil de med Forundring see, at det er sjelden hvad der ►glimrer mest, men fremfor Alt den ►jævne, stille og uanseelige Virksomhed, der trives i, et muntert og venligt Samfund, og denne ligesaa forædlende som glædelige Oplysning vil aldrig udeblive, hvor Folkets gamle, naturlige Kiærlighed til sit eget Modersmaal vaagner med Styrke.