Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Danskeren 1

↩ Nu at vække et Folk, der ikke blot af Naturen har hvad vi kalde et “godt Sovehjerte”, men som gaaer i Søvne og drømmer, det er lysvaagen, det er 588►vist nok en stor Konst, som langt overgaaer vor Forstand, og Folk, der gaaer i Søvne, kan desuden let komme til Skade, naar man kalder høit paa dem, saa man giør bedst i at bie med sine gode Raad, til de vaagne af ►dem selv; men ►til Lykke vaagner ogsaa i vore Dage alle Folk efterhaanden ligesom af dem selv, saa selv det Danske Folk, der har sovet haardest fordi det sov sødest, er i den sidste Tid ►aabenbar begyndt at vaagne, blandt andet ved det store Rabalder i 📌Slesvig-Holsten, hvor det lod, ►som hele 📌Tydsklands eller 📌det hellige Romerske Riges Magt stod for Porten og vilde tage ikke blot 📌Slesvig, men hele 📌Jylland fra os, ja, vilde sluge hele det lille 📌Danmark, og, hvis vi blev ved at tale Dansk, ►skiære os saaledes for Pip, at hele Tungen ►gik iløbet.