Vort andet Minister-Skifte iaar.
✂ Det er ►vist nok langt mere end man skulde ønske, at have to Minister-Skifter om Aaret, og i 📌Danmark, hvor de visse Levebrød spille saa uforholdsmæssig stor en Rolle, har det en egen Ulæmpe i Følge med sig, ikke fordi de ministerielle Levebrød derved blive meget uvisse, men fordi Minister-Stillingen her ►lettelig kan blive den sikkreste og korteste Vei til et baade vist og stort Levebrød, og fremdeles fordi Ministrenes Medhjelpere endnu hos os ansættes som Kongelige Embedsmænd, der, naar de følgende Ministre ei kan bruge dem, maae have Naadsensbrød. Det ►nærværende Skud-Aar er imidlertid især i 📌Danmark saa klar en Undtagelse fra det sædvanlige, at vi tør haabe, det ingenlunde vil blive et Mønster-Aar for Fremtiden, og 📌Danmarks Stilling er for Øieblikket i det Hele saa grundfarlig, at under den maae vi ønske, om det 578saa var hundrede Minister-Skifter i eet Aar, naar det var Vilkaaret for Fædernelandets Redning fra det store Skibbrud, der baade indvortes og udvortes staaer os for Øine. Jeg derfor, som ►alt længe har vedkiendt mig den Overbeviisning, at Danmark ei kunde frelses under 👤Tscherning-Ministeriet, med mindre 👤Tscherning kunde omskabes, jeg maa ►nødvendig være veltilfreds med, at det Ministerium er faldet, under hvilket 📌Danmark ikke kunde frelses; men deraf følger ingenlunde, at jeg maa være veltilfreds med det følgende Ministerium, hvordan det saa er; thi her giælder for mig ingen Persons-Anseelse, jeg ønsker fremfor alt Fædernelandet reddet, om det saa var under den største Dosmer eller under min ►arrigste Fiende, og jeg vilde ønske de allersnildeste Mænd og mine egne bedste Venner styrtede fra Minister-Bænken, naar de sad iveien for Fædernelandets Redning.
✂ Hvad det nu er, som ikke blot jeg kalder, men som alle ►Dannemænd maa kalde Fædernelandets Redning, det er ►vist nok i det Hele Befrielsen fra det fremmede Aag og Befæstelsen af alt det ►Eiendommelige, men det nærmeste og ►øiensynligste er dog Kongerigets Forsvar, ⓘ Hertugdømmet 📌Slesvig eller 📌Sønderjyllands Udrivelse af den Tydske Rigs-Ørns Kløer, og de Danske Slesvigeres Befrielse fra det ►høitydske Aag, der nu er blevet baade dem og os utaaleligt.
✂ 579Disse Ting ligger os unægtelig nærmest, da vi alle kun forstaae, at kom 📌Danmark ►aabenbar i Tydskernes Vold eller blev dog saa lemlæstet, at Riget ei meer kunde staae paa sine egne Been, da nyttede det ikke alt hvad vi snakkede eller besluttede om Afkastelsen af det fremmede Aag og Befæstelsen af det ►Eiendommelige, og dernæst mærker vi hver Dag, at mange, som seer det grant, at naar 📌Danmark ikke kan beholde 📌Slesvig og nøde 📌Holsteen til at være skikkelig, da kan 📌Danmark ikke bestaae, men at de samme dog ingenlunde alle endnu kan see, at 📌Danmarks Redning kun var Galgenfrist, naar ikke Folkeligheden og Modersmaalet, naar ikke Danskheden i alle Maader seirede over alt det Fremmede paa sine Enemærker.
✂ Derfor maae vi ved Bedømmelsen af ►nærværende Minister-Skifte holde os til det nærmeste, som alle ►Dannemænd har Øie for, da det tillige er Vilkaaret for Danskhedens Seier i det Hele, saa Hoved-Spørgsmaalet bliver, om vi nu har faaet en Krigs-Minister, der med hele 📌Danmarks Styrke vil og tør komme Danskerne i 📌Slesvig til Hjelp og vove alt for Rigets Ære, Frihed og Selvstændighed, og om han rimeligviis af det øvrige Ministerium faaer Lov til at giøre hvad han i denne Henseende vil?
✂ Dette vil nu efter mine Tanker snart vise sig; thi hvad jeg sagde under det forrige Ministerium, gjentager jeg under dette, at tør man ikke, som Sagerne staaer, 580rykke ind i 📌Slesvig og for det første sikkre den Danske Deel og forsvare det Hele til det Yderste, uden at spørge enten store eller smaa Magter om Forlov, da er det ►nærværende Ministerium igrunden ligesom det forrige, da kan 📌Danmark heller ikke frelses under det.
✂ Uagtet derfor den stiveste Latiner vel i fem Kongeriger, som Minister for det Danske Skolevæsen, ►nødvendig maa være mig, som Dansker, en hvas Torn i Øiet, saa vil jeg lade, ►som jeg ikke saae Latineren paa Ministerbænken, og uagtet hele Ministeriets Sammensætning synes meget skrøbelig, saa vil jeg ogsaa trøste mig derover, naar det kun bliver ramme Alvor med Krigen, under Anførsel af den modigste og folkeligste Mand, vi kan finde, og glipper det Sidste, da siger jeg nu som før, at det nytter slet ikke, hvor guddommeligt man vilde finde det ►nærværende Ministerium i Fredstid, eftersom Krigen, for at føres hæderlig og endes lykkelig, først og fremmerst kræver et modigt og ►kraftigt Krigs-Ministerium. Et saadant ventede Ingen vissere end jeg, da 👤Tscherning kom i Spidsen, og Ingen kunde sætte høiere Priis end jeg paa de Egenskaber, der giorde ham skikket til ved 📌Danmarks Redning at skaffe sig selv udødelig Ære; men hans ulyksalige Mistillid til 📌Danmark og til alle Redningsmidlerne berøvede ham denne Ære, og satte Riget i den yderste Fare, saa 581den Krigsminister, jeg af mit Hierte havde ønsket Navn af “den Umistelige”, maatte jeg selv høirøstet kalde “den Utaalelige”.
✂ Saaledes hænger det sammen med mit i Bladene omtalte saakaldte “heftige Angreb” paa Krigsministeren i det saakaldte “hemmelige Møde” i Manges Paahør, og skiøndt jeg ikke finder mig berettiget til her at give “hemmelige Efterretninger”, vil mine ►Kyndinger dog omtrent kunne slutte sig til Resten, naar jeg betroer dem, hvad der er min egen Sag, hvad der var mit faste Forsæt at sige til den ærede Krigsminister lige i hans Øine.
✂ “Naar jeg reiser mig for at rette et Spørgsmaal til Dem, da er det ikke for at indlade mig paa nogen enkelt Forholdsregel, som De har taget, end ikke paa den, som jeg giøs ved at høre, at nemlig paa 📌Als skal alle Kanoner, ►saa nær som to, paa Deres udtrykkelige og kun paa Deres gjentagne strænge Befaling, være taget fra Skandserne. Nei, hverken paa denne Enkelthed, eller paa nogen enkelt Beslutning, hvori De har deeltaget, vil jeg idag for lukkede Dørre indlade mig, end ikke paa den gruelige Vaabenstilstand, hvorom jeg igaar for aabne Dørre, gid ogsaa for aabne Øren, kort og godt yttrede mit Skiøn.
✂ Nei, det Spørgsmaal, jeg idag, som en fribaaren ►Dannemand, tager mig den Frihed at rette til den Danske og paa Dansk ansvarlige Krigsminister, det 582Spørgsmaal skal, om det vil lykkes, aldeles passe ⓘ til Stillingen ►inden ►lukte Dørre, og til den Hemmeligsfuldhed, hvori vort ►nærværende Ministerium har indhyllet sig, skiøndt, efter mine Tanker, blandt andet, meget ubetimelig, da “Mundlighed og Offenlighed” netop nu er Tidens Krav og Tidens Løsen, og, efter min Overbeviisning, ogsaa Tidens ►Tarv.
✂ Det er da et Samvittigheds-Spørgsmaal, som jeg vil rette til Krigsministeren, men dog ingenlunde et saadant Samvittigheds-Spørgsmaal, som mange maaskee vilde vente af mig udenfor Huset. Nei, selv udenfor Huset er jeg slet ikke nysgjerrig efter Næstens Hemmeligheder, men har nok i mine egne, og enten man troer det eller ikke, saa kiender jeg dog ganske godt min Stilling her i Huset, som Dansk Rigsdagsmand for 📌Præstø-Amts fjerde Valgkreds, saa at, ligesom det er mit eneste Navn ►herinde, saaledes skal jeg stedse stræbe kun at lade den Danske Rigsdagsmand udtale sig i denne Kreds.
✂ Det er da ene og alene om den “Mistillid” til det Danske Folk, til 📌Danmarks Styrke og 📌Danmarks ►Lykke, som Krigsministeren aabent og ærlig har vedkiendt sig, jeg vil spørge, idet jeg vel takker Krigsministeren for hans Ærlighed og Aabenhjertighed paa det ærlige og aabenhjertige Danske Folks Vegne, der altid sætter selv en ærlig Spotter høit 583over en ►hykkelsk ►Jabroder, men maa dog paa det samme Danske Folks Vegne, og jeg tør sige, ud af Dets inderste Hjerte, spørge Krigsministeren, hvordan han noget Øieblik kan vente eller noget Øieblik forlange det Danske Folks Tillid, naar han selv kiender og bekiender sin ⓘ Mistillid til Folket, til Hæren, til Frivilligheden, til ►Lykken, til Alt hvad der muelig kan frelse Fædernelandet, kan redde det gamle Kongerige fra den skammelige Undergang, hvoraf det ►aabenbar trues, og trues ingenlunde fordi det Danske Folk har manglet eller mangler endnu Fædernelandskiærlighed til at udholde og opoffre eller Kraft og Mod til at kæmpe, ikke heller fordi 📌Danmarks berømte, mageløse ►Lykke midt i Ulykker har svigtet; men ene og alene fordi Krigsministeren ►alt i sex Maaneder af Dødskampens ►Jubelaar har viist det Danske Folk, den Danske Krigshær og 📌Danmarks ►Lykke en grændseløs, en gruelig, en, saavidt jeg veed, i hele Verdens-Historien under lige Omstændigheder mageløs Mistillid.
✂ Troer Krigsministeren virkelig, at denne Mistillid er retfærdiggjort eller endog i mindste Maade undskyldt derved, at den er fra ifjor, da er Krigsministerens Tro mig endnu langt ubegribeligere end hans Mistro. Men begribeligt eller ubegribeligt, saa skal jeg som Dansk Rigsdagsmand giengiælde Krigsministerens Aabenhjertighed efter vort gamle ►Ord: ►som man raaber 584ⓘ i Skoven, saa faaer man Svar►; thi naar Krigsministeren siger: “Mistillid tilbunds”, da svarer Skoven, da svarer den Danske ►Folkestemme giennem mig og jeg tænker giennem mange Rigsdagsmænd: Mistillid tilbunds!”
✂ Heraf vil nemlig Læseren kunne slutte, at hvis jeg ogsaa ►inden ►lukte Dørre ligner mig selv, da maa jeg have indrømmet den afgaaende Krigsminister alt hvad der hører til at være det med Ære, undtagen den Tillid til den Danske Sag, det Danske Folk og 📌Danmarks ►Lykke, som han selv med Flid fralægger sig, saa hele vor Uenighed bestaaer kun deri, at den Danske Tro paa 📌Danmarks Lykkestjerne, som seent eller aldrig gaaer ned, og det Nordiske Haab, at ogsaa nu og herefter skal Tydskerne lære, at de i det mindste mod ⓘ 📌Norden har deres Grændser, som de ei ustraffet kan overskride, denne Tro og dette Haab, som jeg forudsætter hos alle ►Dannemænd, de, mener han, maa end ikke kræves af den Danske Krigsminister midt under Krigen med 📌Tydskland, fordi de ikke er efter hans Regnebog, ja, de, mener han, kan neppe nok taales hos mig og andre Drømmere, de maae ikke ændses, om de end besjæle hele det Danske Folk; de maa ikke have Lov til at prøve, om de ikke dog endnu, som i Aartusinder, kunne redde det ældgamle 📌Danmarks Rige fra Skam og Undergang!