↩ 565Spørge vi nu, hvad det er, der i Aandens Verden maa lignes ved Soel og Maane og Stjerner, da seer man strax, det er Sang, Tale og Skrift; thi der er intet andet end Ordet, som kan give os indvortes Oplysning; men her ►mærke vi strax, at alle vore ►Lignelser halte, thi kun naar alle Mennesker havde eet Tungemaal og eet Hjertelag, og de alle vidste hvad de skulde sige og ►talde reent ud af Skiægget og skrev som de talde, kun da vilde der være en Sang og Tale og Skrift, der i alle Maader lignede Soel og Maane og Stjerner, og udbredte ligesaa ►almindelig og velgiørende en Oplysning. Nu derimod, da Tungemaalene er mange, ►Stamihakkerne endnu flere, ►Hjertelagene yderst forskjellige og de ulæselige Bøger utallige, nu maae vi nøies med langt mindre Lighed og indskrænke os til at sige, at i 📌Dannemark og i ethvert Land ligner den folkelige Sang, Tale og Skrift i en vis Grad Soel og Maane og Stjerner, saa at, saavidt de rækker, kan de udbrede ►almindelig Oplysning, som Alle, selv de Blinde, har godt af, og som er den eneste naturlige Oplysning, medens Alt hvad der kun skinner for enkelte lærde Mænd i Krogene, det er en konstig Oplysning, der maa lignes ved den, der udvortes kommer fra ►allehaande Lygter, Lys og Lamper, som man selv gjør.