Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Danskeren 1

Der er nu saaledes Krigen med Slesvig-Holstenerne og med Tydskerne paa Slump, som altid har været vant til at tage meget meer i Munden, end de kunde gabe over, og som nu ikke blot har taget hele 📌Sønderjylland, men hele 📌Dannemark i Munden, og vilde aabenbar sluge os med Hud og Haar, om de kunde; men De veed nok, at det er det Danske Folks Mening, saavelsom min, at den Stumpe er ikke blot lidt for stor, men især meget for god til Tydskerne, saa med Guds Hielp skal de ikke engang faae den Stumpe saa langt ned, at de kløges og kvæles i den, men de skal bide deres Tænder istykker paa den først, saa de giver Slip og siger om 📌Dannemark, ja selv om 📌Sønderjylland, ligesom Ræven sagde om Rønnebærrene, jeg gider ikke havt dem, for de er saa sure! Men De veed jo ogsaa nok, at Krigen med Tydskerne 552er hidtil ligesaalidt gaaet efter det Danske Folks Hoved som efter mit, uden forsaavidt, at vor kiække Ungdom har slaaet ærlig til paa Tydskerne, naar de bare fik Lov, thi de er jo nær ved at blive fortvivlede over, at de ikke maatte blive ved, mens de var ad, og var meget godt ifærd med at lære Slesvig-Holstenerne Krebsgang og Tydskerne Dansk; saa et Dansk Ord paa Rigsdagen, som kunde faae Krigen med Tydskerne til at gaae efter det Danske Folks Hoved og Hjerte, det vilde være Guld værd, selv for Tydskerne, som derved vilde ikke blot faae Leilighed til at skrive nye Bøger, men blive nødt til at tænke nye Tanker!