Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Danskeren 1

Med disse “Dagblade,” med begge “Morgenbladene” for mig, kan jeg da, i det mindste til “Aftenbladene” kommer omkring, trøstig sige, at trods alle “Fædrelandets” Salver og Plastere, og trods alle den gamle “Statstidendes” opbyggelige Betragtninger, trods Ministeriets Taushed og Vaabenstilstandens Længde, ja, trods Rigsdagen paa “den brede Basis,” trods den ligened til Væveren i 📌Mehrn udvidede Valgbarhed, og trods al den Velsignelse, som det “constitutionelle Monarchi med demokratisk Grundlag” enten allerede har bragt for Dagens Lys eller giemmer i sit Skiød, trods alt det og trods “Fædrelandets” Trods paa sine egne Selv-Modsigelser, saa seer det for Øieblikket meget beklageligt, bedrøveligt og begrædeligt ud, især med Hensyn paa 📌Slesvig og de tohundredetusinde Danskere, som har levet der, skiøndt “levet bandsat” hidindtil, og maae nu under den saakaldte “Vaabenstilstand”, 518hardtad ligesaa god som en Fred, ikke engang faae Lov til at leve bandsat i Hjemmet, men slaaes ihjel eller smides i Fængsel, eller drives ud for Fode, saasnart de blot ymter om, at 👤Frederik den Syvende er ogsaa deres Konge, og at Dannebrogen er dem meget kiærere end det sortogrødtgyldne Tydske Flag, der længselsfuldt venter paa den Danske Flaade!