1848. Nr. 32.
Danskeren.
Et Ugeblad.
3. Kvartal. Onsdagen d. 25. October. Nr. 4.
Den Danske ►Folke-Stemme
om
Freden, Krigen og Vaabenstilstanden.
✂ 📌Danmark befinder sig for Øieblikket i den ⓘ besynderlige, hardtad utrolige Stilling, at vi har hverken Fred eller Krig eller Vaabenstilstand, saa det kan maaskee synes unyttigt at undersøge, hvilken af Delene der vilde være bedst, naar vi havde den; men det er dog ikke ►saa, thi skiøndt vi ►vist nok for Øieblikket har ligesaa lidt Udsigt til en god Fred, som til en god Vaabenstilstand, saa har vi dog ►alt enstund havt Udsigter til en god Krig, som vilde være langt at foretrække for den fredelige Krigstilstand og den krigerske Vaabenstilstand, hvorunder Landet nu sukker, og hvorved Riget meget snart maatte gaae tilgrunde.
✂ Ja, vel huer Freden mig, som alle ►Dannemænd og ►Dannekvinder, bedst, men derom er de jo alle enige med mig, at en Fred af samme Art 498og paa samme Vilkaar som Vaabenstilstanden af 26de August maae vi meget frabede os, som baade meget for dyrekiøbt, meget for kostbar og meget for skammelig, saa naar kun alle ►Dannemænd saae, at en bedre Fred kan vi umuelig faae ►uden ved en god Krig, da stemde de vist med mig paa at begynde Krigen paany, heller idag end imorgen, da den saakaldte Vaabenstilstand, der aldrig virkelig er indtraadt fra Fiendens Side, umuelig kan forpligte os.
✂ ►Vist nok har jeg ►mærket, at næsten hele det Parti, der i Foraaret hedd “det Danske” og raabde, at der for 📌Danmark var hverken Ære eller Lykke eller selv ►Tilværelse, med mindre Kongeriget paa alle Landkort og paa alle Papirer gik lige til 📌Eideren, at de nu, saavelsom det Ministerium, Partiet kalder sit, hælder til at opgive hele 📌Slesvig og lade det opsluges af 📌Tydskland, bare for at faae en Fred af samme Skuffe, som Vaabenstilstanden; men Tiden har nu saa klarlig viist, hvor lidet og ubetydeligt dette Parti er, at dets Stemme umuelig længer kan giælde for det Danske Folks!
✂ Er der altsaa endnu et Dansk Folk til, da har Det ogsaa en anden Stemme end det saakaldte eiderdanske, men nu ►aabenbar ►afdanskede Parti, og det vil vist findes at være den samme, som min Stemme fra Begyndelsen, ikke at føre Krig med 📌Tydskland for at paanøde de Tydske Slesvigere Dansk Flag 499og Indfødsret, men vel for at ►frie de Danske Slesvigere fra det Tydske Aag og atter ►forbinde hvad Gud har sammenføiet, og hvad der, for ret at trives er hinanden uundværligt. At slaaes til sidste Mand, som de Eiderdanske sagde, hele Folket vilde for at giøre Tydsk til Dansk, det vil det Danske Folk ►vist nok ikke engang for at indvinde den Danske Deel af 📌Slesvig, men virkelig slaaes og bløde for Brødrene i 📌Slesvig, saalænge de ►ærlig vil staae bi, og der er mindste Haab om Seier, det vil Kongerigets Danske Folk ►tilvisse, og har derfor hele Sommeren sukket dybt over, at det ikke skedte, men at Krigshæren stod i Marken, med stor Besværlighed og stor Bekostning til ingen Nytte, fordi de, der havde fremkaldt Krigen, turde ikke føre den, de der havde taget hele 📌Slesvig i Munden, turde ikke engang holde Haand over ►Hælvten!
✂ Det Danske Folk har sukket over dette hele Sommeren, sukket over, at 📌Nørre-Jylland hverken strax blev sat i Forsvarsstand eller siden ilet til Hjelp, og sukket over at det Danske 📌Slesvig ikke efter Hædersdagen ved 📌Dyppel blev mandig forsvaret, men efterhaanden aldeles overladt til Fienden, som netop nu, under den saakaldte Vaabenstilstand, farer ubarmhjertig frem mod Alt hvad der vil blive ved at være Dansk! Det Danske Folk sukker dybt ved Tanken om Vinteren, da man truer os med nye ►Udskrivninger af 500Folk og Penge, nye ►Afretninger og Mønstringer, for ►sagtens imidlertid at slutte en Fred vel endnu værre end Vaabenstilstanden, eller til Foraaret begynde igien hvor man slap, med den falske Krig, der har alle Krigens Besværligheder og Ulykker, men ingen af dens Opmuntringer, fører ikke til Ære, Seier og Fred, men til Skam, til Sløvhed og Død!
✂ Man vil ►sagtens, halv fnysende og halv spottende, spørge mig: hvor er, hvor findes det Danske Folk, du taler om, hvor, udenfor dit eget Kammer, høres de Suk, hvorpaa du udtømmer din Veltalenhed, som om det var med Suk, man kunde slaae Tydskerne, indtage 📌Slesvig og give 📌Danmark Tyngde i Magternes Vægtskaal?
✂ Ja, saaledes vilde Partiet spørge, dersom de kunde tale Dansk, og da de ikke kan, vil jeg spørge for dem, og svare for det Danske Folk, hvortil jeg med Rette regner mig, fordi jeg hverken sætter mig selv eller noget Parti over det Danske Folk, men tager dette Folks Parti mod alle og enhver, var det ogsaa mig selv, der staae Dets Selvstændighed og Frihed, Dets Ære og Lykke iveien.
✂ Jeg veed det godt, det nytter ikke, om jeg herved oplyser, at alle de, der giør ligesaa, og tager det Danske Folks Parti mod alle fiendtlige Personer og Partier, Folk og ►Stammer og Tungemaal, at alle de, og kun de alene, udgiør det Danske 501Folk, thi dels forstaaer Partiet vel slet ikke denne aabne og jævne, Danske Tale, og dels maatte der først være et ►kiendeligt, frivillig sammentraadt “Dansk Selskab” trindt i hele Riget, for at man kunde pege paa hele det sukkende Danske Folk og sige: see der!
✂ Det gaaer heller ikke an at pege paa Rigsdagsmændene, der nu snart skal samles og sige, see der et Udvalg og Udtryk af hele det Danske Folk, og hør, at Dets Stemme er først og sidst et dybt Suk, ved Tanken baade om Krigen og Vaabenstilstanden og den ventelige Fred; thi skiøndt jeg ikke tvivler om, at Sukket jo vil høres ogsaa i denne Forsamling, saa er den dog efter sin Sammensætning langt mere skikket til at forvirre eller kvæle end til at udtrykke det Danske Folks Stemme.
✂ Her er nemlig, paa den ene Side, den store Indflydelse, som en enkelt Partimand ►aabenbar har øvet paa mange af Valgene, og her er paa den anden Side Skaren af de saakaldte Kongevalgte, der hverken er valgte af Folket eller har for største Delen havt mindste rimelig Udsigt til at vælges af Folket. Hvad det nemlig havde at betyde med de saakaldte “store Minoriteter” der ved Kongevalgene skulde tages i ►fortrinlig Betragtning, det er jeg selv et levende Beviis paa, thi skulde nogen Minoritet ved Valget tages i ►fortrinlig Betragtning, da maatte det jo været den for mig, hvorom Valg-Bestyrelsen bekiendte, at den maaskee igrunden var 502Majoritet, og for hvis Valg der desuden er faldet ikke faa ⓘ Stemmer trindt i Riget, og om hvis Danske Folkelighed der dog nok er een Stemme, saa god som titusinde.
✂ Det eneste, jeg da kan giøre for at pege paa Noget, der, uden at være hele det Danske Folk, dog er et kiendeligt Udvalg deraf, hvis Stemme igrunden maa falde sammen med ►Folke-Stemmen, det er at pege paa den Danske Krigshær, der vel for en stor Deel ogsaa er kongevalgt, men som, forsaavidt den har viist Villie og Mod til at stride og lide for 📌Danmarks Rige og hele det Danske Folk, uimodsigelig har beviist, den hører til Folket, og er Dets ægte Udvalg og stærkeste Udtryk.
✂ Ja, paa den Danske Krigshær vil jeg pege og sige: der kan I høre Sukket baade fra og for gamle 📌Danmark og hele det Danske Folk, det dybe Suk baade over den falske Krig, der neppe lod den ærlige komme tilsyne, over den falske Vaabenstilstand, der kun lammer ►Danskens Haand og lægger alt i Fiendens, og over den falske Fred, som, efter alle ►Mærker, skal beseigle Skammen og fuldende Rigets Undergang!
✂ Paa dette ægte Udvalg af det Danske Folk, hvis Stemme er Udelukt fra Rigsdagen, hvor dog den ⓘ Danske ►Folkestemme ene og heel skulde høres, derpaa vil jeg pege, som gyldig Hjemmel for at jeg 503har den Danske ►Folke-Stemme med mig, naar jeg sukker dybt over den Maade, hvorpaa Krigen er ført, over den ►Uskiønsomhed, det Danske Folks Frivillighed har mødt, over den Uvirksomhed, hvori Rigets Magt er holdt, og den spildte Omkostning, hvorved Hjelpekilderne udtømmes, over den Vaabenstilstand, hvorved intet er vundet, men meget er tabt og alt sat i Fare, uden at dog vor Krigshær ►enten har lidt noget Nederlag eller noget Øieblik tabt det ►Løvemod, der varsler om Seier, eller den Fædernelands-Kiærlighed, som 📌Danmarks ►Lykke fra Arildstid har ⓘ fulgt!
✂ Tør man nu spørge, hvad det kan nytte, at Folket sukker, at det ædle, det kiække og trofaste, det kiærlige, det gavmilde og godtroende Danske Folk sukker, ikke over Mangel paa Mod eller Kraft eller Lykke, ikke over nogen Byrde eller Besværlighed, over noget Offer, som Fædernelandets Vel, som gamle 📌Danmarks Ære, Værn og Varighed kræver, men sukker kun over Frygten, Udygtigheden eller Fortvivlelsen, eller hvad det end skal kaldes, det, som i Kongens Raad og Landets ►Styrelse har forhindret og synes nu ved en gruelig Vaabenstilstand at ville forbyde al ►kraftig Benyttelse af Folkets Mod og Rigets Styrke, til vore Slesvigske Brødres Bistand, til vore Grændsers Værn og til Underkuelsen af det skammelige Oprør, hvorved ikke blot det Danske Folks Ære er krænket og Dets Harme optændt, men 📌Dannevirkes Porte, 📌Dan504marks Grændsefæstning forraadt, 📌Danmarks Rige bragt til Randen af Undergang! Skulde saadant et Suk af saadant et Folk, det dybe Hjertesuk af det Danske Folk over Udanskheden i Kongens Raad og Landets ►Styrelse ikke nytte, da sad der ikke længer nogen Konge paa ►Skjoldung-Thronen, som Folket har reist, Folket har baaret, Folket har ►hævdet fra Arildstid, ja, man turde vel sige, da sad der ingen Gud i Himlen, hvis Navn er Fader og hvis Liv og Lyst er Kiærlighed, saa hvor et Folke-Hjerte sukker dybt som det Danske, af ældgammel, trofast og inderlig Fædernelands-Kiærlighed, der maa Sukket ikke blot smelte ►Danekongens Hjerte, men røre den Allerhøieste!
✂ Derfor, ►Dannemænd og ►Dannekvinder! I af begge Kiøn, som føle, I er ►Sydskende, er Børn af den samme kiærlige Moder, af den levende Danskhed, der, ligesom den levende Gud, seer paa Hjertet! alle I, som har det inderlige ⓘ Ønske, at det Danske Folk og Modersmaal, som fra umindelige Tider med Æren har forplantet sig til os, ogsaa med Æren maa forplante sig fra os til Verdens Ende, og I, som har det Haab, at vi endnu, som vore ►Fædre saa tit og saa længe, med enige Kræfter, med fælles ►Løvemod og med 📌Danmarks gode Lykke, kan trodse den saakaldte Overmagt og dæmpe det kun alt for store Overmod, der nu truer os fra det saakaldte enige, men dog gruelig 505splidagtige 📌Tydskland, ligesom de truede vore ►Fædre fra det saakaldte 📌hellige Romerske Rige! ►Træder I alle hinanden nærmere i 📌Danmarks Navn! ►Sammentræder til og i et Dansk Selskab, hvis Øiemed skal ene være 📌Danmarks Bedste og hvis første ►Idræt skal være en forenet Bøn til Majestæten om et Statsraad, der baade vil svare Folket paa alle Dets rimelige Spørgsmaal om Rigets Stilling og Udsigter, og vil ►svare Folket til, at saalænge det Danske Folk har Sind og Mod og Midler til at forsvare sig, vore Grændser da aldrig skal findes blottede, vore Danske Brødre i 📌Slesvig ei gives til Priis for deres ►arrige Fiender, og den Danske Krigshær ei standses, men af al Magt opmuntres til at træde i de utallige Danske ►Kæmpers Fodspor, som giennem de forbigangne Tider har kastet Glands paa 📌Danmarks Navn og paa 📌Danmarks ►Vaaben, har mandig stridt og kiærlig blødt, seiret eller segnet for Fædernelandet!
✂ Dette er, hvad man saa end vil sige derom, intet Parti-Raab eller Parti-Raad, og ei engang en ubetinget Modsætning til det ►nærværende Statsraad, thi skiøndt jeg ikke troer det, saa var det jo dog tænkeligt, og der er ►vist Endeel, som troer det endnu, at det kun havde været ►besynderlig indviklede Omstændigheder, der havde tvunget det ►nærværende Statsraad til, imod sin Villie, baade at lamme Krigsførelsen og at slutte den ene 506Vaabenstilstand værre end den anden, og at det nu baade havde Udsigt til en hæderlig og varig Fred og havde fast besluttet, hvis Fredshaabet glipper, at fornye Krigen med Dansk ►Løvemod og med hele Rigets Styrke. Dette var, skiøndt jeg finder det utroligt, dog immer tænkeligt og synes endnu at falde Endeel ganske troværdigt, og hvis da vort ►nærværende Statsraad vilde bryde sin haardnakkede Taushed, og kunde overbevise det Danske Folk om, at de hverken havde tabt Modet til at ►byde Tydskerne Spidsen paa ►Danskens Enemærker, eller havde opgivet Haabet om den Danske Sags Seier, men havde blot ved en Kiæde af de sælsomste Omstændigheder faaet ►Skin af begge Dele, da skulde jeg selv være den Første, der bad Majestæten om at beholde sit ►nærværende Statsraad, og bad Dets Medlemmer, for 📌Danmarks Skyld, at forsvare deres vanskelige Post til Riget var reddet; thi jeg er ingen Ven ad mange Skifter, og det er kun som Historiker jeg bryder mig om Navnene paa dem, der styrer godt i Havsnød og bringer det ►grundskudte Orlogsskib lykkelig i Havn. Kun for Ærlighedens og Aabenhjertighedens Skyld, som er gammeldansk, siger jeg det reent ud, at jeg i denne Henseende ei har mindste Tillid til vort ►nærværende Statsraad, fordi det, i mine Tanker, var umueligt at Samme uden aldeles at have tabt Modet og opgivet Haabet, kunde gjort, hvad det har gjort ved 507at undertegne Vaabenstilstanden af 26de August. Herved gik nemlig vore Ministre, for mine Øine, ►aabenbar ►Krebsgang, sig selv forbi, tilbage til den 17de Marts og til 👤Carl Moltke, altsaa til den Stilling og til den Mand, som det Danske Folk fandt utaalelige, og som vi alle troede, ved de nye Ministre skulde afløses, for aldrig meer at vende tilbage, saa at selv naar Ministrene af 22de Marts, 👤Carl Moltkes politiske Banemænd, nu havde faaet den Tro, at 📌Danmarks Forhold til 📌Slesvig-Holsteen ei kunde blive bedre end det var den syttende Marts, eller lægges i bedre Hænder end 👤Carl Moltkes, da maatte de dog, i mine Tanker, opgivet deres Sæde i Statsraadet, som en Feiltagelse, og sparet ikke blot sig selv, men det Danske Folk for den Ydmygelse at ►søbe den Kaal, de havde spyttet i!
✂ Men, vil endnu vel Somme sige, vore Ministre vilde ►upaatvivlelig ogsaa langt heller trukket sig tilbage end undertegnet den ydmygende, dem selv politisk tilintetgiørende, Vaabenstilstand, men de ►nænde det ►vist ikke, for 📌Danmarks Skyld, som da enten maatte faldet tilbage i Absolutismens Vold eller styrtet i Revolutionens Afgrund!
✂ Jeg kunde svare: har da ikke de samme Ministre selv baade begyndt Revolutionen og øvet Absolutismen? men jeg vil ikke trættes om de ►pluddervælske Ord, men sige: et stort og farligt Omsving var i 📌Dan508mark som andensteds uundgaaeligt, og at det ikke bliver til en Omvæltning, haaber jeg af Danskheden og 📌Danmarks ►gode Lykke, og hvad ►Enevoldsmagten angaaer, da føler det Danske Folk, at ligesaa uindskrænket som den i Marken maa være hos Anføreren, ligesaa uindskrænket maa den i en farlig Krigstid være hos Regieringen, hvad Navn, den saa fører, saa hvem der vil Rigets og Folkets Vel, og har mindste Øie for hvad dertil hører, vil i dette Øieblik ei trættes med nogen Minister eller med noget Statsraad i 📌Danmark om deres politiske Anskuelser, eller om deres Berettigelse til at byde og iværksætte hvad de troer, det ►almindelige Bedste kræver. Under saadanne for et Folk og Rige livsfarlige Omstændigheder maa ►Folkevennen ►nødvendig betragte Forfatningen ligesom Forfatningen ombord paa et Skib i Havsnød, hvor man, indtil videre, maa lade det gaae med Rangen og Retten og selv med ►Redskab og ►Ladning, som det kan, naar kun Hovedsagen naaes, saa Skib og Mandskab bjerges. Det er derfor, ved Dannelsen af et nyt Statsraad eller Ministerium ligesaa lidt som det var ved Dannelsen af det ►nærværende, Folkets og ►Folkevennens Spørgsmaal, om man i en Hast kan finde og faae et Statsraad, der besidder alle ønskelige Dyder og Fuldkommenheder, og som i eet og alt har Folkets Tillid, nei, det er kun Spørgsmaalet, om man i en 509Hast kan finde og faae et Statsraad, der kiender og deler den Danske Folke-Villie, fremfor alt, det ►koste hvad ►koste vil, at redde gamle 📌Danmarks Rige fra Skændsel og Undergang, og som dertil baade kan og tør benytte alle tjenlige Midler. Et saadant Statsraad, der vel maa være baade Kongen og Folket ansvarligt for al sin ►Idræt, men som dog hverken Kongen eller Folket vil gaae strængt irette med uden om det ene nødvendige: om Dristigheden og Dygtigheden til at benytte og anvende hele Folke-Kraften og alle Rigets Forsvars-Midler til det Heles Redning, et saadant Statsraad troede vi at have fundet i det ►Nærværende, og indtil Slaget ved 📌Dannevirke bestyrkedes vi daglig deri, og det første Skridt var her saa vanskeligt, at vi er dem, som gjorde det, megen Tak skyldige, og skulde derfor tilgive dem mangfoldige Misgreb; men da Slaget ved 📌Dannevirke langtfra at redde andet end 📌Danmarks Ære, satte alt andet Dansk og ►øiensynlig ►det Danske 📌Slesvig i yderste Fare, og da vort ►nærværende Statsraad fra det Øieblik af, de saae Faren, ►aabenbar tabde Modet til at møde og Haabet om at kunne overstaae den, saa burde de traadt tilbage, om ikke i samme Øieblik, saa dog, da det klarlig viiste sig, at ⓘ kun en urokkelig Tro paa 📌Danmarks ►gode Lykke, med Seiershaabet og ►Løvemodet, som deraf udspringer, kunde redde Folket og Riget!
✂ 510Her staaer vi, og saavel ved at slutte Vaabenstilstanden af 26de August, som ved at lade Fienden, trods den, ustraffet drive sit Spil, haane alt Dansk og i 📌Slesvig stræbe at udrydde det, derved har vort ►nærværende Statsraad ►aabenbar, istedenfor kun at opgive sig selv, opgivet den Danske Sag som fortvivlet, saa, naar 📌Danmark, naar det Danske Folk ikke vil opgive sig selv, da maa Dets Hu staae til et nyt Statsraad, der deler Folkets Danske Haab og Mod, og vi maatte jo dog ►aabenbar heller skifte Statsraad hundrede Gange end en eneste Gang ►uopreiselig forgaae!
✂ Spørgsmaalet er da for Øieblikket kun om et Dansk Statsraad, der tør lade den Danske Krigshær besætte ►det Danske 📌Slesvig og mandig møde hvad deraf flyder, thi det er for Øieblikket den Danske Folkevillie og det første Skridt til Rigets Redning, saa hvis et saadant Statsraad ikke var at finde, da var Riget ►vist nok ►forlorent, men kunde jo allermindst reddes ved det Statsraad, der ikke tør giøre det første dertil nødvendige Skridt. Skal altsaa 📌Danmarks Rige reddes, da maa det prøves, og, om det end mislykkedes ni Gange, atter prøves den tiende, om der dog ikke mellem de mere eller mindre fremtrædende offenlige Personer skulde findes fire, fem Stykker med saamegen Danskhed i alle Maader, saameget Mod i Brystet og saamegen Forstand i Panden, som der hører 511til at drive hvad der, naar det kun faaer Lov, gaaer af sig selv, til af al det Danske Folks Magt og Styrke at forsvare det Danske 📌Slesvig, 📌Danmark og Danskheden mod Slesvig-Holstenerne og alle deres Hjelpere, hvad Navn de saa end give sig, og under hvilket Paaskud de end blande sig i Striden mod den Danske Konge af hans oprørske Undersaatter.
✂ Først naar Riget virkelig er reddet, det ►være sig blot ved Magt eller tillige ved Mægling, ved 📌Danmarks egen eller ved 📌Nordens forenede Styrke, først da er det Tid, først da er det klogt at ombygge ►det Borgerlige Selskab, thi derved opkommer ►nødvendig mange kildne Spørgsmaal om “mit og dit,” som, naar vi vil redde Fædernelandet, nu maa glemmes ►over hvad der er “alles vores,” over det store, ældgamle Fællesskab, hvori vi besidder 📌Danmark og det Danske Folks Modersmaal, berømmelige Navn, ældgamle men igien oplivede Ære, og hidtil mageløse Lykke og Held. Det var jo ►aabenbar Daarskab, mens Rigets hele ⓘ ►Tilværelse, Frihed og Ære staaer paa Spil, da at trættes og kives om ►Enkeltmandens Deel i ►Styrelsen og Lovgivningen, der jo begge ►nødvendig falder i Fiendens Haand, hvis Riget opløses og forgaaer, og da det i saa Fald blev Tydskerne, vi fik til vore strænge Herrer og fiendtlige Lovgivere, saa trættes de politiske Partier ►herinde nu bogstavelig om “►Keiserens Skiæg!” Kap512pes vi derimod om at frelse 📌Danmarks Rige, og lykkes det, som det sikkert vil, naar vi kappes med forenede Kræfter, da, naar der virkelig igien er noget Dansk at trættes om, da tør vi haabe, at det Danske Folk finder det baade rettere, fornøieligere og klogere smukt at forliges om det Hele, og hvis da Krigs-Ministeriet enten ikke kan eller ikke vil mægle et mindeligt Forlig mellem Høie og Lave, Lærde og Læge, Rige og Fattige, da maa det afløses af et Freds-Ministerium, der baade kan og vil hvad Folket ønsker og fælles Bedste kræver!
✂ Altsaa, det er, efter min fulde Overbeviisning, den Danske ►Folke-Stemme, ►kiendelig hos den Danske Krigshær: først og fremmerst, da Riget staaer i Fare, en god Krig med forenede Kræfter, og da, saasnart som mueligt, en god Fred med et godt ►Forligelsemaal, hvorunder det Danske Folk kan frit med Liv og Lyst udvikle sine Evner, benytte sine Hjelpekilder, ►klare sin Bevidsthed og hævde sin beskedne men dog baade ►eiendommelige og hæderlige Plads mellem 📌Nordens ►Stammer og Jordens Folkefærd!