Valg-Torsdagen.
✂ (►Udtalt i “Danske Samfund” den 10de October.)
✂ Hvordan gik det saa egenlig i Torsdags?
✂ Dette Spørgsmaal falder i denne Uge, i Ugen efter det ►almindelige Valg til den Danske Rigsdag, saa naturligt over hele 📌Danmark, at det ►sagtens ogsaa maatte høres her i Danske Samfund, om vi end ikke havde ►særdeles Grund til at giøre det Spørgsmaal for vort eget vedkommende; men nu var vel desuden de fleste af os, i det mindste i Tankerne, selv med i Torsdags, hvor jeg var med fra Taa til Top, herude ved 📌Østerport og ved 📌Grønningen, som de pæne Folk plat nok har gjort om til “📌Esplanaden”, og De har da ►vist intet imod iaften at høre mine Tanker om, hvordan det egenlig gik i Torsdags!
✂ 491Jeg vil da strax sige Dem, at efter mine Tanker gik det, hvor jeg var, egenlig ikke blot meget bedre end man kunde vente, men gik igrunden meget godt; men da jeg nok kan vide, at det fra min Mund maa klinge hvad de Lærde kalder paradox og vi jævne Danskere urimeligt, saa har jeg belavet mig paa at udvikle mine Tanker om den kildne Sag lidt nøiere.
✂ Det behøves nu vel neppe, men for en Sikkerheds Skyld vil jeg dog bekiende, at ogsaa i mine Øine gik det i Torsdags tilsyneladende meget skævt for mig, da ikke blot de fleste Stemmer tilskreves min tappre Medbeiler, men der endogsaa engang, da jeg vilde oplyse hans ►Krigspuds, hyssedes ad mig, saa jeg maatte have en anden til at skaffe mig Ørenlyd, hvad ►aabenbar saae ilde ud for en gammel Taler, hvem det aldrig er hændtes før, skiøndt han over i ►fyrretive Aar har talt høit baade mellem Høie og Lave, Lærde og Læge, Store og Smaa, Venner og Fiender, saa dermed gaaer det mig som mange andre, at jeg begriber ikke, hvordan det gik til!
✂ Mange vil ►vist nok svare mig: begriber du ikke det, saa er det klart du gaaer i Barndom, thi det var dog vel intet Under at en Søofficeer fik de fleste Stemmer i 📌Nyboder, og at den gamle Taler maatte vige for de Unge, især da den ene af dine Medbeilere var en meget lærd Mand og den anden en meget pæn Mand, og du ingen af Delene!
✂ Ja, det vilde ►vist mange sige, for jeg har mærket det længe før i Torsdags, at der er mange Folk i 📌Kiøbenhavn, der bryder sig kun lidt om hvad de siger, naar de blot kan ►faae Munden til at løbe, men jeg bryder mig derfor ogsaa kun lidt om hvad mange Folk siger, og allermindst naar de siger, at jeg blev en forældet Taler fra den ene Fredag til den næste Torsdag, og at jeg blev ►fordunklet af de store Talere: Baron 👤Dircking og Kaptain 👤Tuxen, men da jeg i Torsdags, som saa tit, var den eneste Taler, der talde nogenlunde godt Dansk og talde med 492Liv og Varme Danskhedens Sag, saa ►syndes det jo rigtig nok at gaae om ikke galt, saa dog sørgeligt til, hvor der blev hysset ad mig og hvor en af mine Medbeilere tilsidst fik de fleste Stemmer til den Danske Rigsdag!
✂ Var nemlig dette gaaet naturlig og ordenlig til, da maatte man deraf sluttet, at i det mindste i den Ende af 📌Danmarks Hovedstad taldes ►Dansken mest for døve Øren og sang Danskheden paa det sidste Vers, og det maatte ikke blot være meget sørgeligt for mig, som Danskhedens gamle Talsmand, der har anvendt hele sit Liv paa at lære Dansk og paa tilbunds at studere og tilgavns at ophøie Danskheden, det Danske Folk og gamle 📌Danmarks Skæbne og Lykke, men det maatte være sørgeligt for alle ►Dannemænd og ►Dannekvinder, da Ingen tvivler om, at jo den ellevte Valgkreds med 📌Holmens Folk maa regnes for den Danskeste i Hovedstaden og en af de Danskeste i hele Riget!
✂ Hvis det nemlig var gaaet naturlig til, at der i denne Valgkreds blev hysset ad Danskhedens eneste Talsmand, og at han blev vraget til at møde paa den Danske Rigsdag, og at der ovenikiøbet blev leet ad en simpel Mand, der ogsaa talde godt jævnt Dansk og talde vel dunkelt men hjertelig om hvad rette Vælgere skulde regne efter; var det gaaet naturlig til, da havde det ►aabenbar spaaet ilde ikke blot for 📌Holmens Folk, men for hele 📌Danmark!
✂ Men jeg siger ogsaa trøstig: det gik ingenlunde naturlig til, det gik endnu langt mere unaturlig end uordentlig til, og det vil sige meget, saa her giælder Ordsproget: ►ilde gik det og vel var det, thi derfor tør man haabe, at naar det engang kommer til at gaae naturlig og ordenlig til, da vil Danskhedens Talsmand baade faae deilig Ørenlyd og faae de fleste Stemmer hos 📌Holmens Folk!
✂ Ja, det er mit Alvor, at skiøndt jeg naturligviis ønskede, det i Torsdags var gaaet glattere for 493Danskheden og dens Talsmænd, saa kunde jeg dog aldrig ønske, det var gaaet dem bedre igrunden, thi hvad der skedte i Torsdags har mere end noget andet givet mig den glædelige Overbeviisning, at Danskheden er dybt rodfæstet hos 📌Holmens Folk, saa hos dem vil dens Talsmand aldrig finde døve Øren, men finde en Gienlyd, der runger i Sky, saa det nytter ikke engang Danskhedens Foragtere at stoppe deres Øren, de skal nødes til at høre, at Danskheden lever endnu ikke blot hos en gammel Taler og Sanger, men i en glødende Ungdoms Mund og i en kraftig Manddoms Bryst!
✂ Det er nemlig en Kiendsgierning, at trods alle Sedler og alle Konster, var der i det mindste Ligevægt i Stemningen for mig og min tappre Medbeiler, thi skiøndt Valgbestyrelsen ►syndes mere dristig end klarsynet, maatte den dog ved Haands-Oprækningen bekiende, den saae, at “Stemmerne var meget deelte” og at den turde knap nok tilregne min Medbeiler de fleste*Det var dog formodenlig kun en Misforstaaelse af Valgloven, naar Bestyrelsen troede sig forpligtet til at sige hvad den ikke vidste: hvem der havde de fleste Stemmer!!
✂ Og det er fremdeles en Kiendsgierning, at trods megen Besværlighed, mange gloende Øine og sure Miner, blev dog 313 Stemmer Danskheden og dens Talsmand saa urokkelig troe, som de maatte være for at blive ført til Bogs, ja, at mangfoldige af disse Stemmer end ikke nøiedes dermed, men selv da jeg var veiet paa ►Kryds og fundet for let, da kaldte de endnu høit paa mig, ►ledte mig op i den anden ►Byende, og ønskede mig af Hjertet, skiøndt jeg er gammel, endnu at leve længe og tale Danskhedens Sag!
✂ Om disse Kiendsgierninger er det kun lidt sagt, at jeg kan aldrig glemme dem, men kalder dem langt større Ære for mig end om jeg, uden al Modsigelse, var blevet valgt til Rigsdagsmand, ja, det er for lidt sagt, saa jeg maa lægge til, at denne urokkelige Troskab 494mod Danskhedens Sag og denne inderlige Varme for Danskhedens Talsmand, der netop voxde da han blev vraget, det er en Begivenhed i Danskhedens Historie, der i det mindste ikke skal glemmes, saalænge man synger mine Sange og læser mine Skrifter, og det siger jo selv mine politiske Modstandere vil vare længe!
✂ Ja, faaer jeg end ikke den Glæde paa mine gamle Dage, som jeg inderlig havde ønsket, og som jeg, trods alle de mange store og velbekiendte Hindringer, maatte haabe, at fremtræde paa den Danske Rigsdag som de Danske Sømænds udvalgte Sendebud og som en Tolk for deres Tanker og Følelser, ja, som deres og Danskhedens Talsmand i alle Maader, rustet til at sønderbryde Aaget, det fremmede og de Fremmedes Aag, som, under ►allehaande Skikkelser og Forklædninger, længe har hvilet og hviler endnu tungt paa gamle 📌Danmark og Dets fribaarne Sønner; faaer jeg end ikke den Glæde; ►nu, saa takker jeg Gud, at Han gav mig en Mund, der, ogsaa udenfor Rigsdagen, kan og tør tale frit, tale høit, tale Dansk, saa det kan baade høres og ►spørges, og at jeg ►lærde at føre en Pen, der ikke blot er skaaret efter Haanden, men først og sidst efter Munden!
✂ Ja, har denne Mund og denne Pen i de forbigangne ►fyrretive Aar stadig indsmeltet og indflettet de Danske Sømænds Roes i 📌Danmarks Priis og i mange Danske Sange givet dem min Skjalde-Stemme, hvad ikke da herefter, siden i det mindste ►Hælvten af 📌Holmens Folk med rørende Opoffrelse har givet mig sin ►Folke-Stemme, som Danskhedens Talsmand, ei en enkelt Gang ►til Stads eller for at hverve Stemmer, men Danskhedens Talsmand af Hjertensgrund og i sit hele Liv og Levnet! Vil Gud, jeg lever endnu nogle Aar, med Mund og Pen til Tjeneste, som hidindtil, da maa jeg jo ►nødvendig, baade lydelig og kiendelig, stræbe med dem begge at giengiælde ⓘ 📌Holmens faste ►Stok dens Danske Stemme og dens Danske Kiærlighed!
✂ 495Og nu til Slutning for iaften, et Skiemt, et andet Alvor, da paa Dansk ►Alvor og Gammen kan altid godt sammen!
✂ Det er mig fortalt, at efter Prøvevalget i 📌Sølvgaden, da hele Byen snakkede om at Præsten ved 📌Vartou ►vist blev valgt til Rigsdagsmand i 📌Nyboder, og da hvem der kunde, sagde Vittigheder i den Anledning, da var der en vis Mand, som ingen Vittigheder kunde sige, og som dog ikke blot regner sig baade til de lærde og til de pæne Folk, men vil meget gierne føre Ordet, og det skiøndt selv da han engang vilde forsvare Brændevinet, hans Tale var det bare Vand. Den samme Mand vilde da ogsaa ved denne Leilighed ►føre sin ⓘ Besyv► og sagde, det vilde være en Skandale (det vil sige paa Dansk: en Skam og Skændsel) hvis Grundtvig blev valgt til Rigsdagsmand, da han jo ikke kunde tale om andet end om “Dannebrog” og “📌Nordens Aand.” Der skal nu vel have staaet en ►hos, som meende det meget bedre baade med Dannebrog og dens Talsmand og som, til Vedkommendes ⓘ Forbauselse, anmærkede, at een Talsmand kunde man dog vel unde Dannebrog og 📌Nordens Aand paa den Danske Rigsdag; men skiøndt det var meget godt sagt, saa var det dog for lidt sagt; thi saasandt som Dannebrog har vaiet giennem Aarhundreder og vaier endnu med Æren paa alle Have og skal bære 📌Danmarks Navn og de Danske Sømænds Priis til Verdens Ende, og saasandt som 📌Nordens Aand er ►Kæmpeaanden, en ►Age-Thor fra Arildstid, ikke blot den ædleste, men ogsaa den stærkeste Aand, der kaldte Jorden sin Moder, ►saavist er den Dag ikke langt borte, da alle de Talere blandt os skal tie, som, kan de ►end tale mageløst om alle Tydske Griller og alle Franske Vindæg og om alle muelige Ting, som det Danske Folk hverken kiender eller attraaer, kan dog ikke tale et varmt og levende Ord om Dannebrog og 📌Nordens Aand, eller om hvad det Danske Folk seer helst og huer bedst; og den Dag er 496heller ikke langt borte, da de skal blegne, alle de, der midt iblandt os har foragtet Dannebrog og spottet 📌Nordens ►Kæmpeaand! Man kaldte mig ►alt længe for Spas Propheten, saa længe til det begyndte at dages, hvad der for mig, som Skjald i Folkets Aand, længe havde svævet dunkelt og tonet lifligt, og man skal nu ►vist faae det at see, at jeg var ingen falsk Spaamand, da jeg forudsagde og forudsang: at Danskheden skal endnu engang reise sig som en Skjoldmø, der tør kæmpe for alt Dansk som Løvinden for sine Unger, og skal have Lykken med sig, den ægte Lykke, som er Himlens Velsignelse, der altid ►kiendelig har hvilet over gamle 📌Danmark og skal ikke vige derfra, saalænge det Danske Hjerte slaaer og saalænge det Danske Tungemaal, vort dybe, deilige Modersmaal, gløder i vor Mund, henriver i vor Tale og fryder i vor ⓘ Sang!
✂ Denne min Danske Tro blev vidunderlig befæstet og bestyrket ved hvad der skedte hos os i Torsdags, og derfor haaber jeg ogsaa, at overalt i 📌Danmark, hvor Danskheden ikke i Torsdags har vundet nogen ►glimrende Seier, men tvertimod tilsyneladende lidt et stort Nederlag, der har den dog igrunden ligesom hos os, seiret bedst, ved i Mangfoldiges Bryst at overvinde alle Betænkeligheder og al Frygt, saa de, ligesom de 313 af 📌Holmens Folk, gav høit og lydelig Danskheden deres Stemme, og det ei blot for et Øieblik, men for alle deres Aar og Dage!