Grundtvig, N. F. S. Danskeren 1

Dansken i 📌Vartou og 📌Nyboder.

(Udtalt i Danske Samfund den 3die October.)

For endeel Aar siden, mens jeg boede ude paa 📌Christianshavn, gik jeg engang i Mørkningen under 📌Børsen bag efter et Par halvvoxne Skibsdrenge, der førde deres egen Snak med hinanden, uden at bryde sig om, hvem der hørde paa dem, og da jeg gierne altid har havt mine Øren med mig, saa mærkede jeg strax, at Talen var om en af Kameraderne, som ikke havde ført sig ganske ordenlig op, og havde maattet bøde lidt med Kroppen; thi den ene spurgde: hvordan gik det ham saa? og den anden svarede med høieste Rolighed: Ih, han maatte stryge Underseilene, du! Den Talemaade “at stryge Underseilene” havde jeg aldrig i mine Dage hørt førend dengang, og derfor husker jeg den lille Historie saalænge jeg lever, men jeg forstod dog Meningen lige paa Timen, fordi det var i den gammeldanske Stil, saa, hvor jeg var Barn, 482kaldte de den samme sørgelige Begivenhed “at stryge Seil for 📌Kronborg.

Paa saadanne Lignelser, som vort Danske Modersmaal vrim ler af, er det først ret, man seer, at vi Danskere er af Art allesammen hvad Tydskerne, de store Landkrabber, kalder Søhunde, men hvad vi, som kan bevise, vi hører ikke til de Umælende, kalder Søfolk, som, naar vi vil giøre vort Bedste, endnu “lægger alle Aarer ombord, og, naar vi vil rask afsted, “sætter alle Seil til,” og naar vi vil komme nogen i Forkiøbet, “tager Luven fra ham,” om vi kan, og naar vi endelig vil have vor Villie, bliver ved “at gaae omborde med” Vedkommende, men som dog, naar vi er kloge, “roer os ikke videre ud, end at vi kan komme iland.

See, derfor vil jeg nu heller ikke iaften brede mig videre ud om alle vore gode Danske Talemaader, som smager ad “Sø og salt Vand”, men kun giøre opmærksom paa, at fordi saadanne Talemaader falder os naturlige, derfor ikke alene forstaaer vi dem paa Timen, men derfor sætter de ogsaa Liv i Talen, og paa saadan Saltvands-Tale er det, vi ægte Danskere kiender hverandre, for Tydskerne og de stive Latinere hos os har meget ondt ved at forstaae vore Danske Talemaader, og kan ikke faae dem til at flyde for sig, om de saa stod paa deres Hals.

483Hvad derimod Tydskere og Latinere, desværre, har beviist, de kan giøre, det er at kyse ikke blot Kvinder og Børn, men selv ellers ganske dygtige Mænd, fra at tale naturlig og levende paa deres Danske Modersmaal, saa næsten alle de, der vil giælde enten for lærde eller dog for pæne og dannede Folk, vrider Munden efter Bøgerne og de fremmede Sprog, og skyer selv de allerfineste Danske Talemaader og de allerfyndigste Ordsprog, som bondagtige og platte.

Mig har imidlertid hverken de lærde eller de pæne Folk kunnet kyse fra Modersmaalet, fordi Skyhaarene blæste tidlig af mig, og det gik meget naturlig til.

Jeg er nemlig i forrige Aarhundrede voxet op imellem de Sællandske og Jydske Bønder, og havde min store Fornøielse af at høre dem snakke og fortælle, naar de var i deres Es, eller naar de blev vrede, saa de vidste ikke selv hvad deres Mund sagde, for saa, veed De nok, saa flyder det for Folk og staaer for dem, som det var præntet, og det skrev jeg altsammen bag Øret, og vel blev mit gode Dansk skammelig fordærvet og forkvaklet, mens jeg gik i den sorte Skole, maatte baade skrive og snakke Latin og jaske allehaande Sprog sammen; men gammel Kiærlighed ruster dog ikke, saa jeg kom snart til at fornemme, at det var dog kun Giøgleri med al den vildfremmede, 484døde og magtesløse Snak, og med al den stive Boglærdom, naar man ikke havde sit eget og hele Folkets Modersmaal i sin Magt, saa man kunde ordenlig kiøre og vende, og gaae over Stav, naar Vinden sprang, og tale, saa Folk gad hørt det og fik Lyst til at følge med.

See, saa ryddede jeg da op i min Hukommelse for at finde alle de ægte Danske Talemaader og rare Ordsprog igien, som jeg dunkelt kunde huske fra min Opvæxt, men som laae nu smidt hen i en Krog blandt andet gammelt Skramleri, og naar jævne Danske Folk talde sammen, begyndte jeg igien at bruge mine Øren, ikke for at rympe Næse og kimse ad hvad de sagde, men for at lære, hvordan det gamle Danske Tungemaal endnu levede i Folkemunde; og saa læste jeg alle de gamle Viser og Krøniker, som var gjort og opskrevet, førend Folk blev saa lærde og saa pæne, som de er nu, og skiøndt jeg, som sagt, i den “sorte Skole” var blevet til en Stamihak og en Penneslikker, saa kom jeg mig dog efterhaanden igien saa nogenlunde, at jeg fik baade Munden og Pennen til Tjeneste og kan sige Danske Folk omtrent alt hvad jeg vil, uden at de behøver at bryde deres Hoved istykker for at forstaae mig, og uden at kiede sig fordærvet over min Lærdom.

Men see, derfor har jeg ogsaa maattet høre meget ilde, som om jeg gjorde baade de lærde og de pæne 485Folk, der dog var ligesom mine kiødelige Fættere, en uslukkelig Skam med mit Bondesprog, min Borgestusnak og mine Matros-Vittigheder, og kan de lærde og de pæne Folk forhindre det, da kommer jeg vist ikke heller paa Rigsdagen, uden det netop skulde være for 📌Nyboder.

Ja, det er morsomt nok, som det kan træffe sig, for i min Ungdom, da jeg begyndte at præke, og gjorde jo ogsaa det, saagodt som jeg kunde, paa jævnt Dansk, lidt gammeldags i alle Maader, da sagde de lærde Folk: aah ja, til Vartous-Kiællinger kunde det jo være godt nok, og see, skiøndt de siden gjorde alt hvad de kunde for reent at stoppe Munden paa mig i Kirken, saa gik det dog tilsidst, som de spaaede, at jeg blev Præst for Vartous-Kiællingerne, og er dermed saa vel fornøiet, at jeg vilde ikke bytte med Stiftsprovsten. Ligesaadan har nu de pæne Folk tit sagt om mine Vittigheder, at de havde hjemme i 📌Nyboder, og bliver jeg nu, som jeg haaber, valgt paa Torsdag til Rigsdagsmand, saa gaaer ogsaa de pæne Folks Spaadom i Opfyldelse, og De kan troe, jeg skal sige de pæne Folk lige i Øinene, at det er mig en stor Fornøielse, saa jeg vilde ikke bytte med nogen af de Rigsdagsmænd, der blev valgt af alle Ministrene. Det er nemlig ogsaa et godt gammelt Ordsprog, at lige Børn leger bedst, og ligesom 📌Holmens Folk er Havet næst og er den kiendeligste 486Levning af det gammeldanske Søfolk, saaledes er jeg ogsaa en Levning af de gammeldanske Skjaldes eller Rimsmedes Samlag, som altid har været godt lidt hos de Danske Sømænd, for vel kunde de ikke gaae til Tops, naar det kulede, for de blev let svimle, men de kunde giøre kiønne Viser og fortælle morsomme Historier i Magsveir, og selv tit i Storm og Havsnød enten give dem et godt Raad, eller dog give dem et godt Ord til Trøst og Opmuntring.

Ja, det fornøier mig allerede, at siden Prøvevalget i Fredags, siger man i Byen, det kan være ret passende for 📌Vartous-Præsten at blive Rigsdagsmand for 📌Nyboder, og det skal være mig en dobbelt Fornøielse naar det er skedt, thi baade vil det fornøie mig, naar man synes, jeg taler alt for Dansk og drøit, da at kunne svare: ja, saadan siger vi altid i 📌Nyboder, og det skal ligeledes fornøie mig at blive bedre kiendt med “📌Holmens Folk,” da jeg er vis paa baade i deres Tænkemaade og i deres Talemaader at finde meget Gammeldansk, som jeg hidtil savnede.

Lærer vi nu saaledes efterhaanden bedre at kiende og forstaae hverandre, da kan og skal jeg ogsaa med Fornøielse give Dem meget klarere Besked om, hvad Rigsraadet og Rigsdagen i 📌Danmark, efter mine Tanker, skal være til, end jeg enten hidtil har kunnet eller kan iaften og paa Torsdag, men dog 487vil jeg ogsaa iaften prøve paa at sige Dem mine Tanker saa tydelig, som jeg kan.

Sæt nemlig engang, vil jeg sige, at den store Tydske Flaade, som vi loe ad forleden, fordi den endnu kun er til i Tydskernes Hjerne, hvor Flag og Vimpel tager sig meget pudsig ud, sæt, at den virkelig, som himmelfalden, lod sig see i 📌Østersøen og var sikkert nok sendt til at bore os i Grund eller sprænge os i Luften, da veed De nok, man fik travlt paa 📌Holmen, omtrent som 1801, da man med eet fik at vide, at den Engelske Flaade laae ved 📌Kronborg, men sæt nu tillige, at vi havde ingen Admiral, eller at han var syg, eller gammel og aflægs, eller at baade Store og Smaa var blevet balstyrige, saa alle vilde byde og ingen lyde, hvad var saa derved at giøre, naar den Tydske Flaade ikke skulde løbe lige ind og giøre reent Bord paa 📌Hol men, ligesom Engelskmanden 1807? Hvad var vel at giøre uden i en Hast at kalde hele Mandskabet sammen og see til, om mueligt, at enes om, hvem der skulde staae for Styret og hvad der skulde giøres? Vi veed jo nok, at saamange Hoveder, saamange Sind, saa det kunde meget let blive til hvad vi kalder en “Polsk Rigsdag,” som kun gjorde ondt værre, men man maatte dog vove paa det, førend den Tydske Flaade kom, og man turde haabe, at dog maaskee den gamle Kiærlighed til Dannebrog, som Tydskerne vilde giøre en Svabbert 488af, vilde blusse op igien, og ei alene bringe det gamle Løvemod med sig, men ogsaa lære Folk at finde sig i Billighed og høre paa dem, der gav de bedste Raad til strax at faae hele den Danske Flaade i Søen og faae den ført saa godt an, at det kunde knage i alle de Tydske Skuder, til de gik oven eller neden om hjem!

See, saadan er det nu i en Lignelse med hele Kongeriget 📌Danmark iaar, for De veed jo nok, at skiøndt Tydskerne ingen Flaade har endnu, saa har de dog gjort deres Bedste og vil fremdeles giøre det til at indtage eller ødelægge hele 📌Danmark, eller dog i det mindste tage 📌Slesvig fra os og slaae det til 📌Tydskland, hvad der omtrent er det samme, som om de sagde, at enten vilde de have hele vor Flaade eller dog have Lov til at hugge Forstavnen af alle vore Skibe. Nu mener vel Somme, at naar Tydskerne bare vilde nøies med Hertugdømmet 📌Slesvig, saa skulde vi lade dem tage det og have det, for at vi kunde faae Fred igien, men det er langt fra mine Tanker og vist ogsaa fra Deres, thi dels gaaer det med Tydskerne, som med alle gierrige Folk, at jo meer de faaer, des meer vil de have, og deels veed vi, at til saaledes at give Æren bort for at hytte sit Skind, dertil sidder ægte Dannemænds Hjerte meget for høit, især da Hertugdømmet 📌Slesvig er et Land, som vore Forfædre har stridt for og blødt for i totusind Aar, saa de ligger tykt begravede ved 📌Dannevirke, 489og der er endnu over tohundredetusinde Sjæle i Landet, som taler Dansk, og som Tungen maatte rives ud af Halsen paa, naar de skulde blive Tydskere!

See, det er den udvortes Fare, hvori hele 📌Danmarks Rige svæver, men der er en til, en indvortes Fare, fuldt saa stor, thi det seer ud herinde, som om man slet ikke mere kunde enes om det lidt, man har, og som om alle ikke blot vilde raade dem selv, men raade over hverandre, og manges gode Raad er dog ligesaa kloge, som det vilde være, naar den fiendtlige Flaade var i Farvandet, da at lade alle vore Krigsskibe kiølhale, for at faae dem rigtig pæne og glatte, istedenfor at bruge dem til Nytte, som de er.

See, under disse farlige og forvirrede Omstændigheder er der ikke andet for, end at kalde hele det Danske Folk sammen og lade dem selv sige, om de vil have gamle 📌Danmark til at bestaae eller til at forgaae, og lade dem selv pege de Mænd ud, som de har den Tillid til, at de baade kan og vil see paa 📌Danmarks og hele Folkets Bedste. Ogsaa dette kunde meget let blive til en Polsk Rigsdag, naar Danskerne var ligesom de balstyrige Polakker, men da de altid har været et hjerteligt, fredeligt og føieligt Folk, og da Vorherre altid har været meget god ved 📌Danmark, saa har i det mindste jeg det Haab, at ogsaa denne høie Sø lader sig seile, saa vi allesammen enes om, først og fremmerst at banke Tydskerne, til de driver af, og 490derpaa med en ægte Dansk Grundlov at faae Riget sat i Skik paany, saa hver kan beholde sit og Kongen beholde Magt til at giøre godt, men Ministrene komme til at staae til Ansvar og giøre Regnskab baade for Kongen og Folket, og at vi faaer alle den Frihed, som Mennesket, der ikke er skabt til at være en Maskine, har Ret til, og som vi alle behøver for at drive hver sin Syssel med Liv og Lyst.

Dette er hvad jeg vil stride for, hvis jeg kommer paa Rigsdagen, thi jeg hører ikke og vil ikke høre til noget andet Parti end hele det Danske Folk, og jeg har det Haab, at naar man kun virkelig kommer Folket i Tale, da vil alt gaae godt, og Tiden vise, at det var kun de Fremmede og deres Slæng, der gjorde Splid, og forhindrede Danskerne fra at faae det Hele indrettet efter deres eget Hoved og Hjerte, hvortil de dog nu har samme Ret og samme Trang som i Frode Fredegods Dage!