1848. Nr. 31.
Danskeren.
Et Ugeblad.
3. Kvartal. Onsdagen d. 18. October. Nr. 3.
►Dansken i 📌Vartou og 📌Nyboder.
✂ (►Udtalt i Danske Samfund den 3die October.)
✂ For endeel Aar siden, mens jeg boede ude paa 📌Christianshavn, gik jeg engang i Mørkningen under 📌Børsen bag efter et Par halvvoxne Skibsdrenge, der førde deres egen Snak med hinanden, uden at bryde sig om, hvem der hørde paa dem, og da jeg gierne altid har havt mine Øren med mig, saa ►mærkede jeg strax, at Talen var om en af Kameraderne, som ikke havde ►ført sig ganske ordenlig op, og havde maattet bøde lidt med Kroppen; thi den ene spurgde: hvordan gik det ham saa? og den anden svarede med høieste Rolighed: Ih, han maatte ►stryge Underseilene, du! Den Talemaade “at ►stryge Underseilene” havde jeg aldrig i mine Dage hørt førend dengang, og derfor husker jeg den lille Historie saalænge jeg lever, men jeg forstod dog Meningen lige ►paa Timen, fordi det var i den gammeldanske Stil, saa, hvor jeg var Barn, 482kaldte de den samme sørgelige Begivenhed “at ►stryge Seil for 📌Kronborg.”
✂ Paa saadanne ►Lignelser, som vort Danske Modersmaal vrim 291 (VU5) ler af, er det først ret, man seer, at vi Danskere er af Art allesammen hvad Tydskerne, de store Landkrabber, kalder ►Søhunde, men hvad vi, som kan bevise, vi hører ikke til de Umælende, kalder Søfolk, som, naar vi vil giøre vort Bedste, endnu “►lægger alle Aarer ombord”, og, naar vi vil rask afsted, “sætter alle Seil til,” og naar vi vil komme nogen i Forkiøbet, “►tager Luven fra ham,” om vi kan, og naar vi endelig vil have vor Villie, bliver ved “►at gaae omborde med” Vedkommende, men som dog, naar vi er kloge, “►roer os ikke videre ud, end at vi kan komme iland.”
✂ See, derfor vil jeg nu heller ikke iaften brede mig videre ud om alle vore gode Danske Talemaader, som smager ad “►Sø og salt Vand”, men kun giøre opmærksom paa, at fordi saadanne Talemaader falder os naturlige, derfor ikke alene forstaaer vi dem ►paa Timen, men derfor sætter de ogsaa Liv i Talen, og paa saadan ►Saltvands-Tale er det, vi ægte Danskere kiender hverandre, for Tydskerne og de stive Latinere hos os har meget ondt ved at forstaae vore Danske Talemaader, og kan ikke faae dem til at flyde for sig, ►om de saa stod paa deres Hals.
✂ 483Hvad derimod Tydskere og Latinere, desværre, har beviist, de kan giøre, det er at kyse ikke blot Kvinder og Børn, men selv ellers ganske dygtige Mænd, fra at tale naturlig og levende paa deres Danske Modersmaal, saa næsten alle de, der vil giælde enten for lærde eller dog for pæne og dannede Folk, vrider Munden efter Bøgerne og de fremmede Sprog, og skyer selv de allerfineste Danske Talemaader og de allerfyndigste Ordsprog, som ►bondagtige og platte.
✂ Mig har imidlertid hverken de lærde eller de pæne Folk kunnet kyse fra Modersmaalet, fordi ►Skyhaarene blæste tidlig af mig, og det gik meget naturlig til.
✂ Jeg er nemlig i forrige Aarhundrede voxet op imellem de Sællandske og Jydske Bønder, og havde min store Fornøielse af at høre dem snakke og fortælle, naar de var i deres Es, eller naar de blev vrede, saa de vidste ikke selv hvad deres Mund sagde, for saa, veed De nok, saa flyder det for Folk og staaer for dem, ►som det var præntet, og det skrev jeg altsammen bag Øret, og vel blev mit gode Dansk skammelig fordærvet og forkvaklet, mens jeg gik i ►den sorte Skole, maatte baade skrive og snakke Latin og jaske ►allehaande Sprog sammen; men ►gammel Kiærlighed ruster dog ikke, saa jeg kom snart til 292 (VU5) at fornemme, at det var dog kun ►Giøgleri med al den vildfremmede, 484døde og magtesløse Snak, og med al den stive ►Boglærdom, naar man ikke havde sit eget og hele Folkets Modersmaal i sin Magt, saa man kunde ordenlig kiøre og vende, og ►gaae over Stav, naar Vinden ►sprang, og tale, saa Folk gad hørt det og fik Lyst til at følge med.
✂ See, saa ryddede jeg da op i min Hukommelse for at finde alle de ægte Danske Talemaader og ►rare Ordsprog igien, som jeg dunkelt kunde huske fra min Opvæxt, men som laae nu smidt hen i en Krog blandt andet gammelt Skramleri, og naar jævne Danske Folk talde sammen, begyndte jeg igien at bruge mine Øren, ikke for at ►rympe Næse og kimse ad hvad de sagde, men for at lære, hvordan det gamle Danske Tungemaal endnu levede i Folkemunde; og saa læste jeg alle de gamle Viser og Krøniker, som var gjort og opskrevet, førend Folk blev saa lærde og saa pæne, som de er nu, og skiøndt jeg, som sagt, i den “►sorte Skole” var blevet til en ►Stamihak og en ►Penneslikker, saa kom jeg mig dog efterhaanden igien saa nogenlunde, at jeg fik baade Munden og Pennen til Tjeneste og kan sige Danske Folk omtrent alt hvad jeg vil, uden at de behøver at bryde deres Hoved istykker for at forstaae mig, og uden at kiede sig fordærvet over min Lærdom.
✂ Men see, derfor har jeg ogsaa maattet høre meget ilde, som om jeg gjorde baade de lærde og de pæne 485Folk, der dog var ligesom mine ►kiødelige Fættere, en ►uslukkelig Skam med mit Bondesprog, min ►Borgestusnak og mine Matros-Vittigheder, og kan de lærde og de pæne Folk forhindre det, da kommer jeg ►vist ikke heller paa Rigsdagen, ►uden det netop skulde være for 📌Nyboder.
✂ Ja, det er morsomt nok, som det kan træffe sig, for i min Ungdom, da jeg begyndte at præke, og gjorde jo ogsaa det, saagodt som jeg kunde, paa jævnt Dansk, lidt gammeldags i alle Maader, da sagde de lærde Folk: aah ja, til ►Vartous-Kiællinger kunde det jo være godt nok, og see, skiøndt de siden gjorde alt hvad de kunde for reent at stoppe Munden paa mig i Kirken, saa gik det dog tilsidst, som de spaaede, at jeg blev Præst for ►Vartous-Kiællingerne, og er dermed saa vel fornøiet, at jeg vilde ikke bytte med Stiftsprovsten. Ligesaadan har nu de pæne Folk tit sagt om mine Vittigheder, at de havde hjemme i 📌Nyboder, og bliver jeg nu, som jeg haaber, valgt paa Torsdag til Rigsdagsmand, saa gaaer ogsaa de pæne 293 (VU5) Folks Spaadom i Opfyldelse, og De kan troe, jeg skal sige de pæne Folk ►lige i Øinene, at det er mig en stor Fornøielse, saa jeg vilde ikke bytte med nogen af de Rigsdagsmænd, der blev valgt af alle Ministrene. Det er nemlig ogsaa et godt gammelt Ordsprog, at ►lige Børn leger bedst, og ligesom 📌Holmens Folk er Havet næst og er den ►kiendeligste 486Levning af det gammeldanske Søfolk, saaledes er jeg ogsaa en Levning af de gammeldanske Skjaldes eller Rimsmedes ►Samlag, som altid har været ►godt lidt hos de Danske Sømænd, for vel kunde de ikke gaae til Tops, naar det ►kulede, for de blev let svimle, men de kunde giøre kiønne Viser og fortælle morsomme Historier i Magsveir, og selv tit i Storm og Havsnød enten give dem et godt Raad, eller dog give dem et godt Ord til Trøst og Opmuntring.
✂ Ja, det fornøier mig allerede, at siden Prøvevalget i Fredags, siger ⓘ man i Byen, det kan være ret passende for ►📌Vartous-Præsten at blive Rigsdagsmand for 📌Nyboder, og det skal være mig en dobbelt Fornøielse naar det er skedt, thi baade vil det fornøie mig, naar man synes, jeg taler alt for Dansk og drøit, da at kunne svare: ja, saadan siger vi altid i 📌Nyboder, og det skal ligeledes fornøie mig at blive bedre kiendt med “📌Holmens Folk,” da jeg er vis paa baade i deres Tænkemaade og i deres Talemaader at finde meget Gammeldansk, som jeg hidtil savnede.
✂ Lærer vi nu saaledes efterhaanden bedre at kiende og forstaae hverandre, da kan og skal jeg ogsaa med Fornøielse give Dem meget klarere Besked om, hvad Rigsraadet og Rigsdagen i 📌Danmark, efter mine Tanker, skal være til, end jeg enten hidtil har kunnet eller kan iaften og paa Torsdag, men dog 487vil jeg ogsaa iaften prøve paa at sige Dem mine Tanker saa tydelig, som jeg kan.
✂ Sæt nemlig engang, vil jeg sige, at den store Tydske Flaade, som vi loe ad forleden, fordi den endnu kun er til i Tydskernes Hjerne, hvor Flag og Vimpel tager sig meget pudsig ud, sæt, at den virkelig, som ►himmelfalden, lod sig see i 📌Østersøen og var sikkert nok sendt til at bore os i Grund eller sprænge os i Luften, da veed De nok, man fik travlt paa 📌Holmen, omtrent som 1801, da man med eet fik at vide, at den Engelske Flaade laae ved 📌Kronborg, men sæt nu tillige, at vi havde ingen ⓘ Admiral, eller at han var syg, eller gammel og aflægs, eller at baade Store og Smaa var blevet balstyrige, saa ►alle vilde byde og ingen lyde, hvad var saa derved at giøre, naar den Tydske Flaade ikke skulde løbe lige ind og giøre reent Bord paa 📌Hol 294 (VU5) men, ligesom Engelskmanden 1807? Hvad var vel at giøre ►uden i en Hast at kalde hele Mandskabet sammen og see til, om mueligt, at enes om, hvem der skulde staae for Styret og hvad der skulde giøres? Vi veed jo nok, at saamange Hoveder, saamange Sind, saa det kunde meget let blive til hvad vi kalder en “Polsk Rigsdag,” som kun gjorde ondt værre, men man maatte dog vove paa det, førend den Tydske Flaade kom, og man turde haabe, at dog maaskee den gamle Kiærlighed til Dannebrog, som Tydskerne vilde giøre en ►Svabbert 488af, vilde blusse op igien, og ei alene bringe det gamle ►Løvemod med sig, men ogsaa lære Folk at finde sig i ►Billighed og høre paa dem, der gav de bedste Raad til strax at faae hele den Danske Flaade i Søen og faae den ført saa godt an, at det kunde knage i alle de Tydske Skuder, til de gik oven eller neden om hjem!
✂ See, saadan er det nu i en ►Lignelse med hele Kongeriget 📌Danmark iaar, for De veed jo nok, at skiøndt Tydskerne ingen Flaade har endnu, saa har de dog gjort deres Bedste og vil fremdeles giøre det til at indtage eller ødelægge hele 📌Danmark, eller dog i det mindste tage 📌Slesvig fra os og ►slaae det til 📌Tydskland, hvad der omtrent er det samme, som om de sagde, at enten vilde de have hele vor Flaade eller dog have Lov til at hugge Forstavnen af alle vore Skibe. Nu mener vel Somme, at naar Tydskerne bare vilde nøies med Hertugdømmet 📌Slesvig, saa skulde vi lade dem tage det og have det, for at vi kunde faae Fred igien, men det er langt fra mine Tanker og vist ogsaa fra Deres, thi dels gaaer det med Tydskerne, som med alle gierrige Folk, at jo meer de faaer, des meer vil de have, og deels veed vi, at til saaledes at give Æren bort for at hytte sit Skind, dertil sidder ægte ►Dannemænds Hjerte meget for høit, især da Hertugdømmet 📌Slesvig er et Land, som vore Forfædre har stridt for og blødt for i totusind Aar, saa de ligger tykt begravede ved 📌Dannevirke, 489og der er endnu over tohundredetusinde Sjæle i Landet, som taler Dansk, og som Tungen maatte rives ud af Halsen paa, naar de skulde blive Tydskere!
✂ See, det er den udvortes Fare, hvori hele 📌Danmarks Rige svæver, men der er en til, en indvortes Fare, fuldt saa stor, thi det seer ud ►herinde, som om man slet ikke mere kunde enes om det lidt, man har, og som om alle ikke blot vilde ►raade ►dem selv, men ►raade over hverandre, og manges gode Raad er dog ligesaa kloge, som det vilde være, naar den ⓘ fiendtlige Flaade var i Farvandet, da at lade alle 295 (VU5) vore Krigsskibe kiølhale, for at faae dem rigtig pæne og glatte, istedenfor at bruge dem til Nytte, som de er.
✂ See, under disse farlige og forvirrede Omstændigheder er der ikke andet for, end at kalde hele det Danske Folk sammen og lade dem selv sige, om de vil have gamle 📌Danmark til at bestaae eller til at forgaae, og lade dem selv pege de Mænd ud, som de har den Tillid til, at de baade kan og vil see paa 📌Danmarks og hele Folkets Bedste. Ogsaa dette kunde meget let blive til en Polsk Rigsdag, naar Danskerne var ligesom de balstyrige Polakker, men da de altid har været et hjerteligt, fredeligt og føieligt Folk, og da Vorherre altid har været meget god ved 📌Danmark, saa har i det mindste jeg det Haab, at ogsaa ►denne høie Sø lader sig seile, saa vi allesammen enes om, først og fremmerst at banke Tydskerne, til de driver af, og 490derpaa med en ægte Dansk Grundlov at faae Riget sat i Skik paany, saa hver kan beholde sit og Kongen beholde Magt til at giøre godt, men Ministrene komme til at staae til Ansvar og giøre Regnskab baade for Kongen og Folket, og at vi faaer alle den Frihed, som Mennesket, der ikke er skabt til at være en Maskine, har Ret til, og som vi alle behøver for at drive hver sin Syssel med Liv og Lyst.
✂ Dette er hvad jeg vil stride for, hvis jeg kommer paa Rigsdagen, thi jeg hører ikke og vil ikke høre til noget andet Parti end hele det Danske Folk, og jeg har det Haab, at naar man kun virkelig kommer Folket i Tale, da vil alt gaae godt, og Tiden vise, at det var kun de Fremmede og deres Slæng, der gjorde Splid, og forhindrede Danskerne fra at faae det Hele indrettet efter deres eget Hoved og Hjerte, hvortil de dog nu har samme Ret og samme Trang som i ►Frode Fredegods Dage!
Valg-Torsdagen.
✂ (►Udtalt i “Danske Samfund” den 10de October.)
✂ Hvordan gik det saa egenlig i Torsdags?
✂ Dette Spørgsmaal falder i denne Uge, i Ugen efter det ►almindelige Valg til den Danske Rigsdag, saa naturligt over hele 📌Danmark, at det ►sagtens ogsaa maatte høres her i Danske Samfund, om vi end ikke havde ►særdeles Grund til at giøre det Spørgsmaal for vort eget vedkommende; men nu var vel desuden de fleste af os, i det mindste i Tankerne, selv med i Torsdags, hvor jeg var med fra Taa til Top, herude ved 📌Østerport og ved 📌Grønningen, som de pæne Folk plat nok har gjort om til “📌Esplanaden”, og De har da ►vist intet imod iaften at høre mine Tanker om, hvordan det egenlig gik i Torsdags!
✂ 491Jeg vil da strax sige Dem, at efter mine Tanker gik det, hvor jeg var, egenlig ikke blot meget bedre end man kunde vente, men gik igrunden meget godt; men da jeg nok kan vide, at det fra min Mund maa klinge hvad de Lærde kalder paradox og vi jævne Danskere urimeligt, saa har jeg belavet mig paa at udvikle mine Tanker om den kildne Sag lidt nøiere.
✂ Det behøves nu vel neppe, men for en Sikkerheds Skyld vil jeg dog bekiende, at ogsaa i mine Øine gik det i Torsdags tilsyneladende meget skævt for mig, da ikke blot de fleste Stemmer tilskreves min tappre Medbeiler, men der endogsaa engang, da jeg vilde oplyse hans ►Krigspuds, hyssedes ad mig, saa jeg maatte have en anden til at skaffe mig Ørenlyd, hvad ►aabenbar saae ilde ud for en gammel Taler, hvem det aldrig er hændtes før, skiøndt han over i ►fyrretive Aar har talt høit baade mellem Høie og Lave, Lærde og Læge, Store og Smaa, Venner og Fiender, saa dermed gaaer det mig som mange andre, at jeg begriber ikke, hvordan det gik til!
✂ Mange vil ►vist nok svare mig: begriber du ikke det, saa er det klart du gaaer i Barndom, thi det var dog vel intet Under at en Søofficeer fik de fleste Stemmer i 📌Nyboder, og at den gamle Taler maatte vige for de Unge, især da den ene af dine Medbeilere var en meget lærd Mand og den anden en meget pæn Mand, og du ingen af Delene!
✂ Ja, det vilde ►vist mange sige, for jeg har mærket det længe før i Torsdags, at der er mange Folk i 📌Kiøbenhavn, der bryder sig kun lidt om hvad de siger, naar de blot kan ►faae Munden til at løbe, men jeg bryder mig derfor ogsaa kun lidt om hvad mange Folk siger, og allermindst naar de siger, at jeg blev en forældet Taler fra den ene Fredag til den næste Torsdag, og at jeg blev ►fordunklet af de store Talere: Baron 👤Dircking og Kaptain 👤Tuxen, men da jeg i Torsdags, som saa tit, var den eneste Taler, der talde nogenlunde godt Dansk og talde med 492Liv og Varme Danskhedens Sag, saa ►syndes det jo rigtig nok at gaae om ikke galt, saa dog sørgeligt til, hvor der blev hysset ad mig og hvor en af mine Medbeilere tilsidst fik de fleste Stemmer til den Danske Rigsdag!
✂ Var nemlig dette gaaet naturlig og ordenlig til, da maatte man deraf sluttet, at i det mindste i den Ende af 📌Danmarks Hovedstad taldes ►Dansken mest for døve Øren og sang Danskheden paa det sidste Vers, og det maatte ikke blot være meget sørgeligt for mig, som Danskhedens gamle Talsmand, der har anvendt hele sit Liv paa at lære Dansk og paa tilbunds at studere og tilgavns at ophøie Danskheden, det Danske Folk og gamle 📌Danmarks Skæbne og Lykke, men det maatte være sørgeligt for alle ►Dannemænd og ►Dannekvinder, da Ingen tvivler om, at jo den ellevte Valgkreds med 📌Holmens Folk maa regnes for den Danskeste i Hovedstaden og en af de Danskeste i hele Riget!
✂ Hvis det nemlig var gaaet naturlig til, at der i denne Valgkreds blev hysset ad Danskhedens eneste Talsmand, og at han blev vraget til at møde paa den Danske Rigsdag, og at der ovenikiøbet blev leet ad en simpel Mand, der ogsaa talde godt jævnt Dansk og talde vel dunkelt men hjertelig om hvad rette Vælgere skulde regne efter; var det gaaet naturlig til, da havde det ►aabenbar spaaet ilde ikke blot for 📌Holmens Folk, men for hele 📌Danmark!
✂ Men jeg siger ogsaa trøstig: det gik ingenlunde naturlig til, det gik endnu langt mere unaturlig end uordentlig til, og det vil sige meget, saa her giælder Ordsproget: ►ilde gik det og vel var det, thi derfor tør man haabe, at naar det engang kommer til at gaae naturlig og ordenlig til, da vil Danskhedens Talsmand baade faae deilig Ørenlyd og faae de fleste Stemmer hos 📌Holmens Folk!
✂ Ja, det er mit Alvor, at skiøndt jeg naturligviis ønskede, det i Torsdags var gaaet glattere for 493Danskheden og dens Talsmænd, saa kunde jeg dog aldrig ønske, det var gaaet dem bedre igrunden, thi hvad der skedte i Torsdags har mere end noget andet givet mig den glædelige Overbeviisning, at Danskheden er dybt rodfæstet hos 📌Holmens Folk, saa hos dem vil dens Talsmand aldrig finde døve Øren, men finde en Gienlyd, der runger i Sky, saa det nytter ikke engang Danskhedens Foragtere at stoppe deres Øren, de skal nødes til at høre, at Danskheden lever endnu ikke blot hos en gammel Taler og Sanger, men i en glødende Ungdoms Mund og i en kraftig Manddoms Bryst!
✂ Det er nemlig en Kiendsgierning, at trods alle Sedler og alle Konster, var der i det mindste Ligevægt i Stemningen for mig og min tappre Medbeiler, thi skiøndt Valgbestyrelsen ►syndes mere dristig end klarsynet, maatte den dog ved Haands-Oprækningen bekiende, den saae, at “Stemmerne var meget deelte” og at den turde knap nok tilregne min Medbeiler de fleste*Det var dog formodenlig kun en Misforstaaelse af Valgloven, naar Bestyrelsen troede sig forpligtet til at sige hvad den ikke vidste: hvem der havde de fleste Stemmer!!
✂ Og det er fremdeles en Kiendsgierning, at trods megen Besværlighed, mange gloende Øine og sure Miner, blev dog 313 Stemmer Danskheden og dens Talsmand saa urokkelig troe, som de maatte være for at blive ført til Bogs, ja, at mangfoldige af disse Stemmer end ikke nøiedes dermed, men selv da jeg var veiet paa ►Kryds og fundet for let, da kaldte de endnu høit paa mig, ►ledte mig op i den anden ►Byende, og ønskede mig af Hjertet, skiøndt jeg er gammel, endnu at leve længe og tale Danskhedens Sag!
✂ Om disse Kiendsgierninger er det kun lidt sagt, at jeg kan aldrig glemme dem, men kalder dem langt større Ære for mig end om jeg, uden al Modsigelse, var blevet valgt til Rigsdagsmand, ja, det er for lidt sagt, saa jeg maa lægge til, at denne urokkelige Troskab 494mod Danskhedens Sag og denne inderlige Varme for Danskhedens Talsmand, der netop voxde da han blev vraget, det er en Begivenhed i Danskhedens Historie, der i det mindste ikke skal glemmes, saalænge man synger mine Sange og læser mine Skrifter, og det siger jo selv mine politiske Modstandere vil vare længe!
✂ Ja, faaer jeg end ikke den Glæde paa mine gamle Dage, som jeg inderlig havde ønsket, og som jeg, trods alle de mange store og velbekiendte Hindringer, maatte haabe, at fremtræde paa den Danske Rigsdag som de Danske Sømænds udvalgte Sendebud og som en Tolk for deres Tanker og Følelser, ja, som deres og Danskhedens Talsmand i alle Maader, rustet til at sønderbryde Aaget, det fremmede og de Fremmedes Aag, som, under ►allehaande Skikkelser og Forklædninger, længe har hvilet og hviler endnu tungt paa gamle 📌Danmark og Dets fribaarne Sønner; faaer jeg end ikke den Glæde; ►nu, saa takker jeg Gud, at Han gav mig en Mund, der, ogsaa udenfor Rigsdagen, kan og tør tale frit, tale høit, tale Dansk, saa det kan baade høres og ►spørges, og at jeg ►lærde at føre en Pen, der ikke blot er skaaret efter Haanden, men først og sidst efter Munden!
✂ Ja, har denne Mund og denne Pen i de forbigangne ►fyrretive Aar stadig indsmeltet og indflettet de Danske Sømænds Roes i 📌Danmarks Priis og i mange Danske Sange givet dem min Skjalde-Stemme, hvad ikke da herefter, siden i det mindste ►Hælvten af 📌Holmens Folk med rørende Opoffrelse har givet mig sin ►Folke-Stemme, som Danskhedens Talsmand, ei en enkelt Gang ►til Stads eller for at hverve Stemmer, men Danskhedens Talsmand af Hjertensgrund og i sit hele Liv og Levnet! Vil Gud, jeg lever endnu nogle Aar, med Mund og Pen til Tjeneste, som hidindtil, da maa jeg jo ►nødvendig, baade lydelig og kiendelig, stræbe med dem begge at giengiælde ⓘ 📌Holmens faste ►Stok dens Danske Stemme og dens Danske Kiærlighed!
✂ 495Og nu til Slutning for iaften, et Skiemt, et andet Alvor, da paa Dansk ►Alvor og Gammen kan altid godt sammen!
✂ Det er mig fortalt, at efter Prøvevalget i 📌Sølvgaden, da hele Byen snakkede om at Præsten ved 📌Vartou ►vist blev valgt til Rigsdagsmand i 📌Nyboder, og da hvem der kunde, sagde Vittigheder i den Anledning, da var der en vis Mand, som ingen Vittigheder kunde sige, og som dog ikke blot regner sig baade til de lærde og til de pæne Folk, men vil meget gierne føre Ordet, og det skiøndt selv da han engang vilde forsvare Brændevinet, hans Tale var det bare Vand. Den samme Mand vilde da ogsaa ved denne Leilighed ►føre sin ⓘ Besyv► og sagde, det vilde være en Skandale (det vil sige paa Dansk: en Skam og Skændsel) hvis Grundtvig blev valgt til Rigsdagsmand, da han jo ikke kunde tale om andet end om “Dannebrog” og “📌Nordens Aand.” Der skal nu vel have staaet en ►hos, som meende det meget bedre baade med Dannebrog og dens Talsmand og som, til Vedkommendes ⓘ Forbauselse, anmærkede, at een Talsmand kunde man dog vel unde Dannebrog og 📌Nordens Aand paa den Danske Rigsdag; men skiøndt det var meget godt sagt, saa var det dog for lidt sagt; thi saasandt som Dannebrog har vaiet giennem Aarhundreder og vaier endnu med Æren paa alle Have og skal bære 📌Danmarks Navn og de Danske Sømænds Priis til Verdens Ende, og saasandt som 📌Nordens Aand er ►Kæmpeaanden, en ►Age-Thor fra Arildstid, ikke blot den ædleste, men ogsaa den stærkeste Aand, der kaldte Jorden sin Moder, ►saavist er den Dag ikke langt borte, da alle de Talere blandt os skal tie, som, kan de ►end tale mageløst om alle Tydske Griller og alle Franske Vindæg og om alle muelige Ting, som det Danske Folk hverken kiender eller attraaer, kan dog ikke tale et varmt og levende Ord om Dannebrog og 📌Nordens Aand, eller om hvad det Danske Folk seer helst og huer bedst; og den Dag er 496heller ikke langt borte, da de skal blegne, alle de, der midt iblandt os har foragtet Dannebrog og spottet 📌Nordens ►Kæmpeaand! Man kaldte mig ►alt længe for Spas Propheten, saa længe til det begyndte at dages, hvad der for mig, som Skjald i Folkets Aand, længe havde svævet dunkelt og tonet lifligt, og man skal nu ►vist faae det at see, at jeg var ingen falsk Spaamand, da jeg forudsagde og forudsang: at Danskheden skal endnu engang reise sig som en Skjoldmø, der tør kæmpe for alt Dansk som Løvinden for sine Unger, og skal have Lykken med sig, den ægte Lykke, som er Himlens Velsignelse, der altid ►kiendelig har hvilet over gamle 📌Danmark og skal ikke vige derfra, saalænge det Danske Hjerte slaaer og saalænge det Danske Tungemaal, vort dybe, deilige Modersmaal, gløder i vor Mund, henriver i vor Tale og fryder i vor ⓘ Sang!
✂ Denne min Danske Tro blev vidunderlig befæstet og bestyrket ved hvad der skedte hos os i Torsdags, og derfor haaber jeg ogsaa, at overalt i 📌Danmark, hvor Danskheden ikke i Torsdags har vundet nogen ►glimrende Seier, men tvertimod tilsyneladende lidt et stort Nederlag, der har den dog igrunden ligesom hos os, seiret bedst, ved i Mangfoldiges Bryst at overvinde alle Betænkeligheder og al Frygt, saa de, ligesom de 313 af 📌Holmens Folk, gav høit og lydelig Danskheden deres Stemme, og det ei blot for et Øieblik, men for alle deres Aar og Dage!