↩ Naar derfor jeg paa mine gamle Dage ønsker at være Rigsdagsmand, da kan De være vis paa, det er ikke for min egen Skyld, men ene og alene for 📌Danmarks Skyld, thi jeg kan jo tale frit og tale høit og tale Dansk baade her og hvor jeg vil, ligesaa godt som paa Rigsdagen, og hvordan jeg kan tale, det har Folk i 📌Kiøbenhavn hørt nu snart i ►fyrretive Aar, saa det er 145 (US9) ikke noget Nyt, jeg kan vente nogen Ære af, og jeg hører ikke til noget Parti, hverken ►Peders eller Povels, saa jeg kunde vente at blive Bisp, naar jeg snakkede dem efter Munden, men jeg har alle mine Dage harmedes over, at alt det Fremmede og frem for alt det Tydske blev sat til Høibords og løftet til Skyerne i 📌Danmark, saa en jævn Dansker kunde ingen Vei komme med sit Modersmaal og med sit eget Hoved, som dog var meget bedre, end de fremmede, ►forlorne Hoveder, man gaaer og ►stadser med under Armen, og see nu, paa den næste Rigsdag, der, seer jeg, ►maa det bære eller briste med det Danske i alle Maader og afgiøres, om det igien skal faae Lov at ►raade paa sine egne Enemærker, eller det skal trædes paa Nakken af 477alt det Vildfremmede, især det Tydske, og derfor maa jeg giøre mit til, at jeg kan komme med og slaae et Slag for gamle 📌Danmark, saa de gamle ►Kæmper skal ikke have alt for megen Skam af deres Børn.