1848. Nr. 30.
Danskeren.
Et Ugeblad.
3. Kvartal. Onsdagen d. 11. October. Nr. 2.
Det constitutionelle Monarchi med Demokratisk Grundlag.
✂ (Talt ►herinde i Danske Samfund.)
✂ Vi veed alle, at Søndagen førend Høiesteret aabnes om Foraaret, da rider de saakaldte Herolder omkring i Byen og støder i Trompeter, og at det kalder Folk “►at ride Herredag ind,” men De veed neppe alle, hvad den sære Talemaade skal betyde; for dels veed de fleste saakaldte dannede og oplyste Folk det ikke heller, og dels har de ►Høilærde hidtil ►sædvanlig ►ruget over hvad de vidste, ligesom Drager over Skatte, saa at selv naar de lovede at oplyse jævne Folk om noget, talde de gierne saa fremmed, saa høitravende og forblommet, at man maatte være lige saa kloge som de, eller lidt til, for at vide, hvad de vilde sige, hvis de kunde snakke Dansk og turde røbe den store Hemmelighed, at deres Viisdom havde igrunden kun lidt at betyde. ►Nu, jeg siger det ikke derfor, jeg har jo selv gaaet i ►den sorte 466Skole► og været omtrent som de andre, og skiøndt jeg nu i 30-40 Aar har arbeidet paa at komme ud af det forhexede Latinske og Tydske Uvæsen, og blive nogenlunde folkelig og menneskelig igien, saa har jeg dog naturligviis selv en Rem af Huden endnu; men jeg siger det, fordi det kan vi alle forstaae, at lærer ►Dannemænd ikke igien med Liv og Lyst at tale deres eget Tungemaal, som vi alle veed er Dansk, om alle Danske Ting, da lærer de heller aldrig meer at forstaae hinanden ret, og at lærer ►Dannemænd ikke snart at forstaae hinanden, og at forstaae ►Dannekvinderne med det samme, da gaaer det ►nødvendig splittergalt ►herinde, ligesom ude i 📌Tydskland, hvor de rives og slaaes om, hvem der skal føre Ordet; for det er en ►følgelig Sag allevegne, at naar man ikke med Munden kan tale sig tilrette, da bruger man Næverne, for at giøre sig tydelig, om ikke for Næstens Hoved, saa dog for hans Sidebeen.
✂ See, derfor er det, at jeg, som De vel har hørt tale om, altid raaber paa det Danske, og har i mange Aar stridt for, at vi skulde have os ligesom en ny ►Studigaard, slet ikke Latinsk eller Tydsk, men Pæredansk, og at det skulde være herude i 📌Sorø, hvor der er Penge Nok til det, og at paa saadan en Dansk ►Høiskole, der skulde hele Landets Ungdom og voxne Mandskab have frit Rykind, og finde veloplyste ►Dannemænd for sig, som var selv hjemme i Mo467dersmaalet og i Fædernelandet, og gjorde sig en Fornøielse af at tale muntert og venlig til de Unge, og at underrette dem om alt hvad de havde Lyst til at vide, og da især om gamle 📌Danmark og alt hvad der er smukt og godt og gavnligt for Danske Folk, saa Ungdommen ogsaa selv kunde lære at tale baade kiønt og tydelig, og, naar det behøvedes, med Fynd og Klem paa reent Dansk om alle Danske og igrunden om alle menneskelige Ting.
✂ Dog, jeg maa bede Dem om Forladelse, jeg kunde snart bredt mig for vidt ud, og De kunde snart tænke, at jeg enten ikke selv vidste, hvad det er at “►ride Herredag ind,” eller at jeg var bange for, De skulde blive ligesaa kloge som jeg. Sagen er imidlertid ►kortelig den, at for et Par hundrede Aar siden, førend det Danske Folk gav sin Konge ►Enevolds-Magten, da havde vi mange Herrer, og De veed nok, at ►Ingen kan tjene to Herrer, end sige mange Herrer tilpas og til Takke, og at ►sædvanlig, ►jo flere Kokke, desværre Suppe, og naar nu alle disse mange Herrer, som kaldte sig “Rigsraadet” skulde samles og holde Raad om fælles Bedste, der tit blev Menigmands Værste, saa kaldtes det en ►Herredag, som det jo ogsaa var for de Herremænd, der sad i Raadet og fandt, at det var ►en smal Sag at skiære en bred Rem af andres Ryg, men nu har vi, Gudskelov, ikke mere tilbage af al den ►Herrestads end Talemaaden ►at ride Herredag 468ind►. Da der imidlertid nu tales saameget om et nyt Rigsraad, der skal komme istedenfor ►Enevoldsmagten, og om en Rigsdag, der skal staae langt over Høiesteret, saa formoder jeg, De vilde gierne vide, hvad det egenlig har at betyde, og om vi nu skal have mange Herrer igien, saa Forskiellen mellem den gamle ►Herredag og den ny Rigsdag kun blev den, at vi fik mange Huusmænd istedenfor mange Herremænd til at ►raade over os?
✂ Jeg vilde nu ogsaa med stor Fornøielse sige Dem vis og klar Besked om det ny Rigsraad, og om den store Rigsdag i 📌Kiøbenhavn, der vel ikke rides ind med flyvende Faner og klingende Spil, men trippes dog ind i Gaderne af alle dem, der tripper om fra Dør til Dør, for at udbede sig de ærede Vælgeres Stemme, og maae da ►sagtens støde lidt i Trompet for ►dem selv, som Folkets bedste Venner og modige ►Kæmper for “det constitutionelle Monarchi med demokratisk Grundlag,” og jeg vilde saameget hellere sige Dem reen Besked om den tilstundende Rigsdag, som De vel veed, jeg kunde selv have Lyst til at ►give mit Ord i Laget med paa den samme store Rigsdag, der, som man siger, skal slaae Hoved paa Sømmet, og dog er jeg for gammel til at trippe om fra Dør til Dør, og jeg har ingen Tænder i Munden, saa Trompeten, om jeg gav mig til at blæse i den, vilde ►sagtens skratte stygt.
✂ 469Ja, jeg vilde meget gierne give Dem et klart Begreb om den forestaaende Rigsdag og hvad der skal forhandles, naar jeg bare havde det selv, men det er Sagen, det har jeg ikke, skiøndt det soleklart nok surrer om mig fra alle Kanter at alting herefter skal dreie sig om “det constitutionelle Monarchi med demokratisk Grundlag” og De hører selv, jeg kan sige Ordene efter, skiøndt det holder lidt haardt, hvad enten jeg nu helst skal ligne denne storartede Talemaade ved et Orlogsskib, der stikker for dybt til at gaae flydende over min Tunge, eller ved et Kastel, der gaaer saa høit i Luften, at jeg, som er lidt stakaandet, maa snappe efter Veiret, for nogenlunde at følge med. Jeg tænker ogsaa nok, at naar jeg faaer øvet mig paa det nogle Gange, skal det kunne gaae ganske flydende med “det constitutionelle Monarchi med demokratisk Grundlag”, men da jeg, ved at høre det mangfoldige Gange, slet ikke er blevet klogere paa, hvad det skal være, saa formoder jeg, det vilde gaae Dem ligesaa, om jeg end sagde det tusinde Gange lige saa flydende, som jeg sagde i min Barndom: ►tolv tamme Traner med tolv tomme Tønder.” Ulykken er nemlig den, at i hele ►Ramsen “det constitutionelle Monarchi med demokratisk Grundlag” er der kun to smaa fattige Danske Ord, for Grundlag er paa Tydsk omtrent hvad vi kalder Grundvold paa Dansk, saa der er kun de to fattige Danske Ord “det” og “med” som ikke selv kan sige, hvad “det” er, og om det er ondt eller 470godt, der følger “med”, og det var jo dog egenlig, hvad man skulde vide, og hvad man tydelig skulde udtrykke i sin saakaldte “politiske Troesbekiendelse.”
✂ See, naar man nu ikke kan andet end Dansk, og hører af alle lærde og alle pæne Folk, at meer kan og maa man ikke forlange af nogen Beiler til ►Folke-Stemmen, eller Spire til en Rigsdagsmand, end at han baade Dag og Nat vil arbeide paa det constitutionelle Monarchi med demokratisk Grundlag, da tænker man jo ►sædvanlig, at det maa ligge i ens egen Tungnemhed eller Vankundighed, at man af disse gyldne, dyrebare Ord faaer slet ikke Nys om, hvad det dog egenlig er, man gaaer frugtsommelig med, og hvorvidt en selv og hele det Danske Folk kan være tjent med det, ja, mangen en fristes vel til i sin Troskyldighed at give et dybt Suk, fordi han i sin Barndom ikke har lært andet end fattig Dansk, hvormed man nu snart ligesaalidt kan komme nogen Vei midt i 📌Kiøbenhavn, som i 📌Slesvig-Holsteen og det store 📌Tydskland; men jeg pleier gierne at trøste Danske Folk med, at de skal ikke sukke saa dybt, men heller lee lidt ad de lærde og de pæne Folk, som igrunden slet ikke er klogere paa det constitutionelle Monarchi med demokratisk Grundlag, end De eller jeg; men har kun lært af Franskmændene at ►holde gode Miner med slet Spil. Det har jeg nemlig ►mærket de Godtfolk af for længe siden, thi om man end hverken pleier at regne mig til 471de lærde eller til de pæne Folk, saa har jeg dog alle mine Dage levet imellem dem, og da jeg hverken har været meget tungnem, eller været bange for at føle Folk paa Tænderne, saa tør jeg nok sige, at hvad de lærde og de pæne Folk veed om det constitutionelle Monarchi med demokratisk Grundlag, det veed jeg ogsaa, skiøndt jeg strax bekiendte, at hvad jeg veed om det, er saagodt som ingen Ting.
✂ Da jeg imidlertid dog kan lidt Latin og Græsk, ligesom de lærde Folk, og kan lidt Tydsk og Fransk, ligesom de pæne Folk, og kan lidt Engelsk og Islandsk ovenikjøbet, saa vil jeg dog sige Dem hvad jeg veed om det constitutionelle Monarchi med demokratisk Grundlag, skiøndt naturligviis med det Forord, at De maae ikke vente, deraf at blive stort klogere paa Tingen, end De er, for naar man skal forklare andre hvad man igrunden ikke selv forstaaer, da veed De nok, det gaaer enten slet ikke, eller det gaaer dog skævt.
✂ Først maa jeg da bemærke, at “Monarchi” er et gammelt Græsk Ord, som paa Dansk betyder ►Enevolds-Magt, og vilde derfor selv hos Grækerne kun bruges rettelig, hvor der var Een, som alene havde at byde og befale over alle Folk i Riget, saadan, som det har været med Kongen af 📌Danmark, siden det Danske Folk blev kied ad de mange Herrer, og overlod 1660 Kong 👤Frederik den Tredie ►Ene472volds-Magten,► for at alle gode ►Dannemænd kunde, som ligegode Brødre, nyde ligegod Ret.
✂ Heraf følger da klarlig, at til at faae et Monarchi i 📌Danmark, behøves hverken Rigsraad eller Rigsdag, thi det har vi længe havt, og det har vi, saalænge al Magt og Myndighed i Riget udgaaer fra Kongen alene, saa Hemmeligheden med det Ny, der skal arbeides paa, maa da stikke enten i “demokratisk” eller i “constitutionel”. Spørger vi nu først, hvad “demokratisk” er, da er det et selvgjort Ord, men kommer af det græske Ord Demokrati, som netop betyder det Modsatte af Monarchi, betyder ►Mangfoldigheds-Magten ligesom Monarchi ►Enevolds-Magten, saa det er klart, at hvor der er et Demokrati, der er slet intet Monarchi, for hvor Mængden ►raader for alt, der ►raader hver Enkelt for intet!
✂ See, hvordan nu alle de Herrer, der vil arbeide paa et Monarchi med demokratisk Grundlag, vil bære sig ad, for ikke bestandig ►at rive ned med den ene Haand, hvad de bygger op med den anden, det overgaaer min Forstand, og jeg tør nok sige, ogsaa alle de lærde og pæne Folks Forstand, thi hvad Hexeri der end for Resten maatte ligge i Ordet “constitutionel”, saa kan det jo dog ikke være noget, der giør det umuelige mueligt, og det hørde dog til, naar Monarchi og Demokrati, ►Enevolds-Magten og ►Mangfoldigheds-Magten, skulde blive til eet i Grunden.
✂ Naar man imidlertid veed, hvad Ordet “constitutionel” er lavet af og lavet til, da seer man strax, at det er hvad man kalder et meget uskyldigt Ord, der giør, som ►Per Tot, hverken ondt eller godt, for det er et Ord, Engelskmændene og Franskmændene har lavet af lidt Kloster-Latin, til at betegne, hvad der stemmede overeens med en vis Grundlov som de kaldte Constitution, der ligesaa snart kunde være slet, som den kunde være god, og gal som klog, saa det Ord er hos os, selv naar man forstaaer det bedst, et tomt Rum, hvori man kan lægge hvad det skal være, 473et godt Ord til at skjule sin Mening i, men aldeles udueligt til at udtrykke den.
✂ Naar det derfor endelig skulde være Skolemester-Stil, da vilde jeg dog aldrig sige “det constitutionelle Monarchi med demokratisk Grundlag” der er ligesaa urimeligt som udansk, men “den lovfæstede ►Enevolds-Magt paa ►Folke-Rettens Grundvold, men dermed kom vi saa ikke videre end vi har været saalænge, da den Danske Konges ►Enevolds-Magt, som en Gave af Folket, lovfast har hvilet paa ►Folke-Rettens Grundvold, og desuden, saa naar man vil have Danske Folk til at høre efter med Lyst, da maa man aldrig tale dem til i Skolemester-Stil, thi den er de ►saa kiære ad, som Kat ad Sennep.
✂ Derfor siger jeg her og allevegne, at kommer jeg paa den Danske Rigsdag, da vil jeg stræbe at tale Dansk i alle Maader, saa baade Ordene og Tankerne er Danske, saa Tankerne løber ret om i det Danske Hoved og Ordene falder godt i Danske Øren, og jeg vil stride for, at vi kan faae en ægte Dansk Grundlov, som baade Kongen og Folket kan lyde med Fornøielse, fordi den er til fælles Bedste, og jeg vil stride for, baade at vi kan faae en ægte Dansk ►Høiskole i 📌Sorø, som Kong 👤Christian den Ottende har lovet os, og at vi efterhaanden kan blive alt det Vildfremmede og især alt det ►Vildtydske kvit, som kun alt for længe har ►forkuet og forkvaklet det Danske baade i Mund og Bog, og i alle Maader og i alle Ender, som Ordsproget lyder: ►al vor Fortræd er Tydsk!
✂ Ja, kommer jeg paa Rigsdagen, da vil jeg naturligviis især med Munden arbeide paa, hvad jeg især med Pennen, skiøndt det ►klodsede kun lidt, har arbeidet paa i ►fyrretive Aar, at Alting ►herinde kan blive saa Dansk, saa folkeligt, saa frit og fredeligt, saa dygtigt, saa gavnligt og glædeligt for os alle, ligegode Danske Brødre med ligegod Ret, som det i denne Verden er mueligt, og skiøndt Livet er kiært, saa holder jeg 474dog saameget ad gamle 📌Danmark og ad det elskelige Danske Folk, at naar de ikke kunde blive lykkelige uden jeg skulde lade mig slaae ihjel, saa tænker jeg dog, jeg paa mine gamle Dage vilde sige: i Guds Navn, lad gaae! og saa meget tør jeg sige, at førend jeg skulde give min Stemme til enten at ►Dansken paa nogen Maade kom i ►Tydskens Vold, eller at noget blev Lov, som jeg saae, var til 📌Danmarks og det Danske Folks Skade, før vilde jeg miste mit Liv!
Danskhed som Hovedsagen paa den Danske Rigsdag.
✂ (Talt til 📌Holmens Folk den 28de September.)
✂ Mine Herrer! Det skal være mit første Ord, hvormed jeg iaften byder mine ærede Tilhørere velkommen, og det er, fordi jeg, som en gammel Mand, har lært, at Tilhørerne er altid Talerens Herrer, da det ►aabenbar kommer an paa dem, om han skal faae Ørenlyd, og kommer atter an paa dem, om ►et godt Ord skal finde et godt Sted.
✂ Altsaa, velkommen mine Herrer! og da især de gode ►Dannemænd af Hovedstadens 11te Valgkreds, som i Danskhedens Navn har forlangt, at jeg vilde stille mig i denne Valgkreds og udbede mig alles Stemmer til den forestaaende Danske Rigsdag, som er den første snart i hele tohundrede Aar, og vil kanskee komme til at afgiøre gamle ⓘ 📌Danmarks Skæbne for meer end tohundrede Aar, ja, til Verdens Ende, saa ►enten vi vælger eller vi lader os vælge til denne Rigsdag, da har vi paa begge Sider et stort Ansvar for hele 📌Dan475 286 (VU5) marks Folk og Rige, ligefra vore gamle Forfædres Dage til den sildigste Efterslægt.
✂ ►Nu, jeg er en gammel Bogorm og en ►Bogmager paa mit Haandværk, og det Slags Folk vil der ►sagtens komme Nok af foruden mig paa den næste Rigsdag, thi de snakker ►sædvanlig som en Bog, og det kommer let til at svie baade til Flaaden og til Mandskabet, baade til Riget og Folket, som hverken er Bøger, eller kan være tjent med blot at staae paa Papiret, saa at, var jeg ikke andet end en Bogorm og en ►Bogmager, om jeg saa var en Bogorm saa stor som 📌Rundetaarn, og var den allerflittigste og ►allerkonstigste ►Bogmager i hele Verden, saa vilde den Valgkreds dog være slemt narret, der gav mig sin Stemme paa Rigsdagen; men see, mine Herrer! nu er jeg desforuden en 144 (US9) Dansker ligesom De, og har, som De hører, dog, Gudskeelov! ikke glemt mit Danske Modersmaal ►over Tydsk og Latin, ►Ebraisk og Mesopotamisk, og har, som jeg haaber, De skal høre, heller ikke glemt mit Fæderneland, det gamle 📌Danmark, over alle de nye constitutionelle Monarchier med demokratisk Grundlag i Luften, eller glemt det hjertelige, trofaste Danske Folk ►over ►Manden i Maanen med samt hans Kaalhoved, men har alle mine Dage, og vil alle mine Dage stride til det yderste for det Danske Tungemaals Liv og Ære, for 📌Danmarks ►Lykke og for det Danske Folks Bedste. Ja ►m. H. jeg har kun to Sønner i alt og de er ►groet op imellem mine mange Bøger, og hvad man seer, det lærer man, saa de har ogsaa vænt ►dem til at gnave paa Bøger og slikke Penne, ligesom deres Fader, men saa snart de hørde, at gamle 📌Danmark, det Danske Folk og det Danske Tungemaal stod i Fare for at beskæmmes og ødelægges af ►Tydsken, da smed de baade Bog og Pen og foer afsted at vove Liv og Blod for Danskheden, og jeg tænker i det Stykke ligesom mine Sønner, saa jeg smider ogsaa baade Pennen og Bøgerne, for at værge om Fæderneland og Modersmaal, vel ikke just med Sværdet i Haanden, men dog ogsaa 476med et Sværd, med Sværdet i Munden, som de, der kiender mig, veed er slebet skarp mod Tydskeriet og mod Alt hvad der vil beskæmme eller ødelægge hvad der er det Danske Hjerte kiært og dyrebart.
✂ Turde jeg nemlig troe, at det ægte Danske i alle Maader vilde, ogsaa foruden mig, finde Talsmænd Nok paa Rigsdagen og altid faae de fleste Stemmer, see, da vilde jeg allerhelst blive siddende hjemme i mit ►Lukaf og skrive paa ►“Danskeren” som De kanskee 287 (VU5) nok veed, er et pæredansk Ugeblad, jeg ►giver ud, thi vel ►klodser det ikke at sidde og prikke med en Pen, og man veed ikke engang, om nogen Anden vil læse hvad man skriver; men det er dog meget morsommere at sidde og sige ved sig selv alt hvad der falder en ind, uden at der er en Hund, der giøer ad det, meget morsommere end paa Rigsdagen at ►staae til Munds med Folk, der godt kan være saa glubske, at de er nær ved at sluge en.
✂ Naar derfor jeg paa mine gamle Dage ønsker at være Rigsdagsmand, da kan De være vis paa, det er ikke for min egen Skyld, men ene og alene for 📌Danmarks Skyld, thi jeg kan jo tale frit og tale høit og tale Dansk baade her og hvor jeg vil, ligesaa godt som paa Rigsdagen, og hvordan jeg kan tale, det har Folk i 📌Kiøbenhavn hørt nu snart i ►fyrretive Aar, saa det er 145 (US9) ikke noget Nyt, jeg kan vente nogen Ære af, og jeg hører ikke til noget Parti, hverken ►Peders eller Povels, saa jeg kunde vente at blive Bisp, naar jeg snakkede dem efter Munden, men jeg har alle mine Dage harmedes over, at alt det Fremmede og frem for alt det Tydske blev sat til Høibords og løftet til Skyerne i 📌Danmark, saa en jævn Dansker kunde ingen Vei komme med sit Modersmaal og med sit eget Hoved, som dog var meget bedre, end de fremmede, ►forlorne Hoveder, man gaaer og ►stadser med under Armen, og see nu, paa den næste Rigsdag, der, seer jeg, ►maa det bære eller briste med det Danske i alle Maader og afgiøres, om det igien skal faae Lov at ►raade paa sine egne Enemærker, eller det skal trædes paa Nakken af 477alt det Vildfremmede, især det Tydske, og derfor maa jeg giøre mit til, at jeg kan komme med og slaae et Slag for gamle 📌Danmark, saa de gamle ►Kæmper skal ikke have alt for megen Skam af deres Børn.
✂ Sagen er nemlig den, at paa den Rigsdag, som nu staaer for Dørren, skal 📌Danmark, om det vil lykkes, have en ny Grundlov, det vil sige, en Lov, som baade Kongen og Folket skal enes om at holde, og som alle andre Love, alle Ministre og Rigsdagsmænd, skal rette sig efter, og det kan vi alle forstaae, at det er en Hovedsag, hvordan den Grundlov bliver, og skal den blive god, det vil her sige, skal den blive ægte Dansk, baade saa jævn og tydelig, at alle ►Dannemænd kan forstaae den, og saa mild, saa ►billig og læmpelig, at den er baade efter ►Dannemænds Hoved og Hjerte, da vil det koste en haard Strid baade med Mund og Pen, fordi Mange ►herinde og mest de sproglærde Folk er tit saa forgabede i Tydsk og 288 (VU5) Latin og andet fremmed Gods, eller dog i deres egne Bøger og Griller, at de reent har glemt, hvordan det seer ud i Danske Folks Hoved og Hjerte, og hvad der i det virkelige Liv og Levnet lader sig udføre og kan være Danske Folk tjenligt.
✂ Nu har jeg sagt reentud, hvorfor jeg vil være med paa Rigsdagen, om jeg kan komme der, nemlig for i alle Ting og i alle Maader, af al min Kraft og Styrke, at staae paa den Danske Side og stride mod alt det ►Vildtydske og Vildfremmede, som enten vil trænge eller liste sig ind, hvor det ikke kan giøre andet end ondt, saa de Fremmede, vi har ►herinde, kan lære at stikke Fingeren i Jorden og lugte hvor de er, lugte at de er i 📌Danmark, og at Danskeren, skiøndt vi kun er et lille Folk, Danskeren lader sig endnu ikke ►lumpe, men er, som ►Hunden, djærv for sin egen Dør, og som ►Hanen, kry paa sin egen Mød 146 (US9) ding►, trods nogen Tydsker eller andre ►udlændiske Folk, som naar de ikke er nøiet med at have det ligesom vi, jo kan reise og see, hvor de faaer det bedre.
✂ 478Og see, om det nu just blev den 11te Valgkreds i 📌Danmarks Hovedstad, og især de Danske Sømænd, der valgde og sendte mig til Rigsdagen at slaae et Slag for Danskheden i alle Maader, saa var det heller intet Under, men kunde, synes mig, være baade rimeligt og morsomt paa begge Sider.
✂ For allerførst saa veed vi jo nok, at ►Tydsken har kaldt alle os Danskere ►Søhunde og har selv i denne Sommer jamret sig ynkelig over, at vi giøede saa høit ovre ►under 📌Pommern, at de blev forstyrrede i deres søde Søvn, og det var noget, vore Forfædre pleiede at lee ret hjertelig ad, saa at ligesom vi synge: 📌Danmark, lukt med Bølgen blaa, saaledes kan man ogsaa frit sige, at kom den Dag, da ikke engang vore Sømænd var Danske med Liv og Sjæl, saa var det forbi med 📌Danmark og Danskheden, men saalænge vore Sømænd er Danskheden troe, da har jeg altid tænkt og sagt, at saalænge stod vi os nok, for ligesom der staaer i Visen: De Danskes Vei til Roes og Magt, sortladne Hav! saaledes glemmer jeg aldrig hvad jeg saae i min Ungdom, da vore ►Søhunde beed sig saa fast i de Engelske ude paa 📌Kongedybet, at selv Admiral 👤Nelson, skiøndt han var en ægte ►Bulbider, dog var glad, han slap, om ikke med heelt saa dog med revet Skind.
✂ See, det var nu for det Første, at skal nogen staae bi paa den Danske Side, da maa det fremfor alt være de Danske Sømænd, 289 (VU5) og han, som de vælger til Rigsdagen, og saa for det andet tør jeg nok sige, at det vilde ligesaavel svide til de Danske Sømænd, som til mig, hvis ►Tydsken fik Overhaand i 📌Danmark.
✂ Ja, De har vel nok hørt tale om den Tydske Flaade, der en af Dagene skal falde ned fra Skyerne her lige udenfor 📌Trekroner, og som gaaer ligesaa godt til Lands som til Vands, saa den vil ikke blot seile 📌Trekroner og 📌Nyholm og 📌Nyboder, men hele 📌Kiøbenhavn og hele 📌Danmark i Sænk, og jeg 479behøver ikke at sige Dem, at saa var det forbi med os allesammen, for saadanne ►Søhunde er vi dog ikke, at vi ►jo helst til Hverdagsbrug vil have vores paa det Tørre. Vel gaaer det nu mig, som det gaaer Dem, at jeg er ikke meget bange for den Tydske Flaade, og jeg haaber, den bliver i alt Fald ikke færdig i vore Dage, ►aldenstund det er en splinterny Bygningsmaade Tydskerne bruger med den, den samme, som de har brugt til alle deres 147 (US9) videnskabelige og philosophiske ►Lærebygninger paa Papiret, for de har ogsaa med deres Flaade begyndt ovenfra, høit oppe i Luften, begyndt med hvad de kalder Ideen, som vi paa Dansk kalder Hjernespind, og er endnu ikke kommet længere end til Flaget, det sort og rød-gule, der flyver som en Drage i Luften for at sluge Dannebrog, saa nu skal de, efter den ny Bygningskonst, først til at arbeide paa Mærset, og det kan da vare længe inden de kommer til Dækket, end sige til Kiølen, og før behøver vi dog ikke at være bange for den Flaade.
✂ Men der er, desværre! en anden Tydsk Flaade, som man ogsaa nok kan lee ad, og det har jeg gjort saa tit, men som man dog ogsaa ganske alvorlig maa slaaes med, naar man skal blive den kvit, og den er saameget farligere, som den er usynlig, ligesom de gamle Hexemestere, det er med andre Ord det Tydske Sprog og hvad dermed følger, høitravende Talemaader, propfulde af Vind og Veir, utallige Hjernespind, Griller og Luftkasteller, og dette vederstyggelige ►Tydskeri har allerede taget saadan Overhaand hos os, at faaer det ikke snart en Ende og ►Kortvending, da er de Danske Sømænd og alle Danskere og hele 📌Danmark ►om en Hals.
✂ Der kan jo allerede ingen blive Søofficeer i 📌Danmark uden han kan Tydsk, og skulde det gaae saaledes frem, da vilde 📌Nyboder snart komme til at hedde ►die neuen Buden, og alle de faae Kat, der talde Dansk, end sige da hvem der turde ►sige Kis til Tydsken, og naar De da skulde til at vælge en Rigsdagsmand, maatte det 290 (VU5) første Spørgsmaal være: om han kunde 480Tydsk, ja, da maatte han vel endogsaa tilsidst sværge paa, at han hverken kunde Dansk eller vilde nogensinde lære det afskyelige Tungemaal!
✂ See, nu har jeg sagt Dem, hvad jeg anseer for Hovedsagen ved en Dansk Rigsdagsmand, især for Hovedstadens 11te Valgkreds med de Danske Sømænd, og er der ellers noget, De vil spørge mig om, da skal jeg see til at svare dem derpaa lige saa aabent og ærlig paa ordenlig bredt Dansk, for ►reent Regnskab giør længst Venskab, og jeg siger først som sidst: maa jeg stole paa, at de vil blive ved at tale Dansk og være Danskere med Liv og Sjæl, saa kan de fast stole paa mig, at jeg lader ikke den Danske Sag falde, saalænge der er Liv og Blod i mig, og De kan troe, at det Danske tjener os alle bedst, for ►man triller aldrig Æblet saa langt, det smager jo ad Roden, og ►hvem der gaaer ud af sit eget gode Skind, faaer aldrig noget, der passer ham!