Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Danskeren 1

Nei, det tør jeg ingenlunde, men maa meget mere tilstaae, at ogsaa her giælder Ordsproget: der gaaer ikke Røg af en Brand, uden der har været Ild i den, thi vi maae jo betænke, hvad kun er alt for sandt, at i alle 📌Danmarks Skoler, paa den allerlaveste nær, som vi kalder den Danske Skole, men skammer os hardtad ved at nævne, i dem alle, undtagen den foragtede “Almue-Skole”, der er det noget af det første, man fortæller os, at vil “vi være lykkelige paa Jorden og salige i Himlen,” ja, vil vi have den allermindste menneskelige Dannelse og Smag, blot saamegen, som der nødvendig udkræves selv til det allermindste “visse Levebrød” uden for Daarekisten eller Tugthuset, enten i Kirken og Skolen, eller i Byen, i Marken og i Skoven, da, om vi end ikke har Hoved eller Stunder til ordenlig at lære Latin, som er det Sprog hvormed Gudernes Sønner lokkede Menneskenes smukke Døttre, saa maae vi dog nødvendig lære Tydsk, som er Heltenes og Halvgudernes Tungemaal, 438Kæmpernes i Aanden, de største Lodseiere i den grundige Videnskabeligheds grændseløse Rige, endnu langt mere grændseløst end det synlige 📌Tydskland!