Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Danskeren 1

↩ Jeg paastaaer altsaa dristig, at hvis det Danske Folk skulde være ►gaaet fra sig selv af Kiærlighed, da maatte det været, Pokker ikke af Kiærlighed til Tydskeren og hans Luftkasteller, men af den ældgamle Kiærlighed til Fædernelandet, der aldrig har flammet høiere eller skinnet klarere end under den ►nærværende 436Tydske Krig, som det er baade de Gamles og de Unges Sorg at tænke sig afbrudt ved en Vaaben-Stilstand, der gav Tydskerne Lov til at trampe paa Heltegravene ved 📌Flensborg og ved 📌Dannevirke, og gav Tydskeren den ønskeligste Leilighed til at træde vore Meddanske Brødre i 📌Slesvig paa Nakken, medens det er baade de Gamles og de Unges Lyst, at Krigen, trods alle de Offere, den kræver, maa fortsættes med en ►Raskhed og Dristighed, som er det Danske ►Løvemod og 📌Danmarks ►Lykke værdig, til den kan endes med en Fred, som det Danske Folk, heelt og holdent, i ►Fædrenes uformindskede Land, kan fryde sig ved, og paa vort yndige Modersmaal lægge nye liflige Mindesange til de mange gamle om ►Dannemænds og ►Dannekvinders heltemodige Kiærlighed!