↩ Nu, at jeg for mig og mit Huus ►alt for en ►Menneske-Alder siden har truffet mit Valg og er med hvert Aar kommet længer fra at angre det, at jeg har ►skjaldret og tænkt, talt og skrevet saa Dansk, som det var mig mueligt, og dermed beviist i det mindste Mueligheden af endnu med Aand og Ord at kunne forsvare 📌Nordens ►kæmpeskridende Tankegang og 📌Danmarks bølgerullende Modersmaal, det veed mine Læsere vel, og en Lands-Forræder og ►Folke-Niding maatte jeg jo være, om jeg raadte dem til det modsatte af hvad jeg selv giør og hvad jeg veed, jeg, netop, hvis 📌Norden nu folkelig forgik, som den sidste ►Kæmpe for ►Fædrenes Aand og ►Mødrenes Hjerte, havde gjort mig verdenshistorisk udødelig ved! Men om jeg ⓘ endnu i den sidste Time af mit Levnetsløb og i det sidste 430Øieblik af 📌Danmarks Frist kan vise mine Landsmænd, at det er ikke blot Nordboen, men det er ogsaa Mennesket, det ægte Menneske, ►skabt i Guds Billede, med Ordet, det uhaandgribelige, det usynlige, det over al Maade ►vidunderlige, guddommelige Ord i sin Mund og i sit Hjerte, som “►gaaer fra sig selv” ►indslutter sig i Aande-Verdnens gruelige Daarekiste, som er den klare Selv-Modsigelse, ved at fornægte og bespotte Hjertet, som unægtelig er Livets Kilde hos hvert Modersbarn, hele Menneske-Livets Kilde, fra den dybeste Grund til det høieste Trin; om jeg kan det, kan jeg vel ikke forud vide, men jeg troer det ikke. Kan derfor den dybe men dunkle Folke-Følelse i 📌Danmark, den naturlige Tro baade paa Kald og Evne til en ►eiendommelig og fri Udvikling og ►Forklaring, kan den ►Tro ikke selv flytte de Bjerge, som de fremmede, især Latinske og Tydske Skolemestere har optaarnet paa den eneste muelige Vei til folkelig Oplysning og Dannelse, da er udentvivl 📌Danmark ►forloren, og jeg frygter meget for, at det øvrige Norden, uden 📌Danmark, trods sine store Kræfter ikke vil kunne værdig fuldende den store Løbebane, der kun i ►Asamaalet har sit rette Forbillede, eller fuldføre det Nordiske Storværk, som er ►Forklaringen af hele Menneske-Livet i Tidernes Løb!