►Valkyrien og Skjalden.
✂
Der gik et Sagn i 📌Norden,
Det kryber her ved Stav,
Det ⓘ
før løb rundt paa Jorden,
►Alt til det “📌Sorte Hav”,
Dog ►end i Dands det tripper
Imellem 📌Færøes Klipper,*Paa 📌Færø dandser man nemlig endnu efter “►Sigurds-Kvæde”.
Derfra maaskee i Spring
Paany det gaaer omkring.
✂
413Alt efter gammel Vane,
Det er om ►Kæmpe-Id,
Om ►Sigurd Fofnersbane,
Og om hans Drage-Strid,
Om ►Glarbjergs Mø i Dvale,
Om ►Runemaal i Sale,
Om Glemsels Drikkeskaal,
Om Heltelivets Baal!
✂
Om ►Sigurd og ►Brynhilde
Sig slynge høit paa Fjeld
Først Elskovs Luer milde,
Saa Flammerne fra ►Hel,
Men dog paa begge ►Bavne
Hinanden de omfavne,
103
(PS7)
Med Læben ►luerød,
Som eet i Liv og Død!*Drabet af Dragen, som rugede paa Guld, Vækkelsen paa ►Glarbjerget af den sovende ►Valkyrie, ►Runekløgten, som hun ►lærde fra sig, Glemsels-Drikken hos Hexen ►Grimhild, og endelig Baalet, som ►Brynhild besteg for at følge Helten; det er nemlig Omridset af det berømte ►Sigurds-Sagn.
✂
I Skjaldens unge Dage,
I Elskovs Morgenstund,
Ved Harpeslag af ►Brage,
I lifligt ►Valhals-Blund,
414Han drømde sig paa ►Grane,
*►Grane var en god Hest af ►Sleipners Afkom, som ►Sigurd Fofnersbane, efter Oldsagnet, fandt i 📌Danmark, og som gik lukt giennem Ilden!
Paa ►Sigurds ►Kæmpebane,
I ►Brynhilds Paradiis,
Paa alle Runer viis!
✂
Men ►der han kom til Maalet,
Med ►Valhals-Møen kæk,
Da sky han blev for Baalet
Og vaagned op i Skræk;
Til glad paa ►Luebølge
►Valkyrien at følge,
►For høit endnu ham stod
►Ænheriernes Mod!
✂
I Skjaldens ►Mellemalder,
Ved Elskovs Middagstid,
Tørøiet kun for ►Balder
Han græd med megen Flid,
Men mange Taarer kolde
For Nisser og for ►Trolde,
For Rov og Ran paa Jord,
For Skiærsilds Pine stor!
✂
104
(PS7)
Paa Skjaldens gamle Dage,
I Kiærlighedens Kveld,
Han saae med Suk tilbage
Til ►Urda-Søens ►Væld,
Til Bækkene af Taarer,
Som plumred Kildens Aarer,
Til ►Gudruns falske Graad,
Til Drøm ►foruden Daad!
✂
Da fik paany han Syner,
Da fik paany han Sang,
415Det lyste, som det lyner,
Som Klokker gaae, det klang,
Hans Drømme kom i Skare
Igien med ►Aasyn klare,
Og atter i sit Bryst
Han følde Livets Lyst!
✂
Han red igien paa ►Grane
Af ►Sleipners Æt, Halvblod,
Paa ►Sigurds ►Kæmpebane,
Tilfjelds med ►Løvemod!
Ham favned med ►Brynhilde
Igien de Luer milde,
Som lege Bølgemur
Om hendes ►Fruerbur!
✂
Han vakde kæk af Dvale
►Valkyrien saa prud,
Og favned i ►Høisale
Den ranke Heltebrud,
Blev klog, af hendes Luner
Og Kys, paa alle Runer,
Blev klog, før Soel gik ned,
Paa ►Valhals Kiærlighed!
✂
105
(PS7)
Han saae i hendes Speile,
At der ►for Sagn gik Syn,
Det farligt var at beile
Til Skiønheder af Lyn;
►Valkyrien til Baalet
Ham drog ved Giftermaalet,
At sammensmelte der
Med ham i ►Herrefærd!
✂
Men nu han blev ei bange,
Ei vaagned han i Skræk,
416Men spilled kækt i Sange
Med ►Brage-Luen ►Giæk!
Han kvad: mon Lue-Kilden
Vel brændte sig paa Ilden,
Om over Elskovs Soel
►Den røde Hane goel!
✂
Han sagde: ►Brynhild kiære!
Tag dristig ►Andvars Ring!
Vi to skal Verden lære,
At Død er ingen Ting,
Naar først os vederkvæger
Udødeligheds Bæger,
Med Kiærlighedens Kraft,
Med ►Valhals Druesaft!
✂
Det er en herlig Time,
Et saligt Øieblik,
Naar alle Klokker kime
For Hjertets Gudedrik!
Da gaae vi for Livskilden
Med Elskovssang i Ilden,
For os den gamle ►Thus
Maa bære ►Brudeblus!
✂
106
(PS7)
►End er der Vid i 📌Norden,
Der giættes Gaader bedst,
Og vidt han foer paa Jorden,
Den gamle ►Norne-Giæst;
Han selv bestiger Baalet,
Som Skjald med Modersmaalet,
Han lader, askegraa,
Sit Liv i Lyset gaae!