Indhold
- Hvad end vi har skrevet, Hvad ...
- Indhold.
- Danskeren.
- Danskeren.
- Danskeren.
- Danskeren.
- Danskeren.
- Danskeren.
- Danskeren.
- Danskeren.
- Danskeren.
- Danskeren.
- Danskeren.
- Danskeren.
- Danskeren.
- Danskeren.
- Danskeren.
- Danskeren.
- Danskeren.
- Danskeren.
- Danskeren.
- Danskeren.
- Danskeren.
- Danskeren.
- Danskeren.
- Danskeren.
- Danskeren.
- Danskeren.
- Danskeren.
- Danskeren.
- 1848. Nr. 29.
- 1848. Nr. 30.
- 1848. Nr. 31.
- 1848. Nr. 32.
- 1848. Nr. 33.
- 1848. Nr. 34.
- 1848. Nr. 35.
- 1848. Nr. 36.
- 1848. Nr. 37.
- 1848. Nr. 38.
- 1848. Nr. 39.
- 1848. Nr. 40.
- 1848. Nr. 41.
Alle forekomster
↩ Spørger vi imidlertid, om der for Øieblikket er Udsigter til en saadan Reengiøring i Skolen, hvorved det uden al Barmhjertighed feies ud, alt hvad der staaer ►Dansken, det Danske Folks Modersmaal og Udviklingen deraf og derpaa, iveien, da maae vi svare: nei, desværre! der er snarere Udsigt til at Modersmaalet reent bliver feiet ud af Skolen, selv af Almue-Skolen, hvor det hidtil fristede en kummerlig Tilværelse; thi skal ►Tydsken have sit Frisprog paa den Danske Rigsdag, da maa jo Almueskolen ogsaa fortydskes. Ja, det maa siges reent ud, at mens det hedder sig, at ►herinde skal den Danske Sag afgiørende have seiret, saa det giælder kun om i 📌Slesvig at faae ►Tydsken ydmyget og ►Dansken indsat i sine naturlige Rettigheder, da er Regierings-Sproget i alle Maader blevet mere udansk end det var før, saa man skulde tænke, det var Meningen, at Modersmaalet maatte udføres af Kongeriget, for ordenlig at indføres i Hertugdømmet.