↩ Jeg har nylig læst “👤Allens” lille Bog om ►Dansken i 📌Slesvig, hvordan den giennem Aarhundreder har været ikke blot bekæmpet, men mishandlet af Holstenerne, ikke blot forsømt og forsmaaet, men undertrykt og beskæmmet af den saakaldte “Danske Øvrighed,” og skiøndt det er en meget sørgelig Begivenhed, saa har det dog fornøiet mig, mellem det meget “Anti-Slesvigholsteenske” eller ►Utydske, *►“Antislesvigholsteenske Fragmenter” er ►iblandt andet en “Titel” hvori man kun paa tre Bogstaver (det ►bare “l”, det haarde “k” og det brede “t”) kan see, det skulde være Dansk. at finde lidt skikkeligt og læseligt Dansk, med taalelig godt Syn for hvad Modersmaalet har at betyde hos et Folk. Hvad jeg derimod i denne Bog, som i alle Klagemaal over ►Danskens Mishandling og Undertrykkelse i 📌Slesvig, aldeles maatte savne, var selv det mindste Kny om, at ►Dansken blev og bliver endnu, saavidt mueligt, 402betragtet med de samme Øine og behandlet paa den samme Maade midt i Kongeriget 📌Danmark, saa det er ogsaa kun Modersmaalets Seihed og Forsynets Gunst det maa tilskrives, at her endnu, om end mest kun maadelig, tales, synges og skrives Dansk. Det seer nemlig ogsaa i denne Bog ud, som om den Danske Regiering, mens den i 📌Danmark selv naturligviis sikkrede ►Dansken ►et 📌Kanaansland, der flød med Mælk og Honning►, kun af en ganske ►besynderlig Øineforblindelse, eller af den syndige Lyst at ville ►angle 📌Holsteen med 📌Slesvig, havde overseet og ringeagtet ►Danskens retmæssige Krav i Hertugdømmet, og dog er det os jo alle vitterligt, at fra Regieringens Side er ►Dansken i 📌Danmark blevet behandlet ligesom ►Dansken i 📌Slesvig, som et Bondesprog, man vel ⓘ stundom var nødt til at betjene sig af, men maatte ellers ønske Pokker i Vold, da det kun gjorde det vanskeligere at lære Tydsk, Fransk og Latin, som var Gudernes Tungemaal.