Danskeren.
Et Ugeblad.
1848. Onsdagen den 13de September. Nr. 26.
Om de mørke Udsigter for ►Dansken i 📌Danmark.
✂ Jeg har nylig læst “👤Allens” lille Bog om ►Dansken i 📌Slesvig, hvordan den giennem Aarhundreder har været ikke blot bekæmpet, men mishandlet af Holstenerne, ikke blot forsømt og forsmaaet, men undertrykt og beskæmmet af den saakaldte “Danske Øvrighed,” og skiøndt det er en meget sørgelig Begivenhed, saa har det dog fornøiet mig, mellem det meget “Anti-Slesvigholsteenske” eller ►Utydske, *►“Antislesvigholsteenske Fragmenter” er ►iblandt andet en “Titel” hvori man kun paa tre Bogstaver (det ►bare “l”, det haarde “k” og det brede “t”) kan see, det skulde være Dansk. at finde lidt skikkeligt og læseligt Dansk, med taalelig godt Syn for hvad Modersmaalet har at betyde hos et Folk. Hvad jeg derimod i denne Bog, som i alle Klagemaal over ►Danskens Mishandling og Undertrykkelse i 📌Slesvig, aldeles maatte savne, var selv det mindste Kny om, at ►Dansken blev og bliver endnu, saavidt mueligt, 402betragtet med de samme Øine og behandlet paa den samme Maade midt i Kongeriget 📌Danmark, saa det er ogsaa kun Modersmaalets Seihed og Forsynets Gunst det maa tilskrives, at her endnu, om end mest kun maadelig, tales, synges og skrives Dansk. Det seer nemlig ogsaa i denne Bog ud, som om den Danske Regiering, mens den i 📌Danmark selv naturligviis sikkrede ►Dansken ►et 📌Kanaansland, der flød med Mælk og Honning►, kun af en ganske ►besynderlig Øineforblindelse, eller af den syndige Lyst at ville ►angle 📌Holsteen med 📌Slesvig, havde overseet og ringeagtet ►Danskens retmæssige Krav i Hertugdømmet, og dog er det os jo alle vitterligt, at fra Regieringens Side er ►Dansken i 📌Danmark blevet behandlet ligesom ►Dansken i 📌Slesvig, som et Bondesprog, man vel ⓘ stundom var nødt til at betjene sig af, men maatte ellers ønske Pokker i Vold, da det kun gjorde det vanskeligere at lære Tydsk, Fransk og Latin, som var Gudernes Tungemaal.
✂ Ja, det maa kaldes os alle vitterligt, som læse og skrive Bøger i 📌Danmark, at lige fra 👤Christian den Tredies Dage, da det blev udtrykkelig forbudt at tale Dansk i Skolen, har Modersmaalet midt iblandt os fristet en saadan Undertrykkelse og Forhaanelse, hvor det netop med Flid skulde dyrkes, pleies og opelskes, nemlig i Skolen, at det er et stort ►Vid403under►, man endnu finder Folk, der kan og vil skrive og læse Dansk, og er soleklart, at de maae snart uddøe, hvis ikke Skolen i 📌Danmark ⓘ faaer en splinterny Skikkelse, og bliver ligesaa afgjort Dansk, som den hidtil var det modsatte.
✂ Spørger vi imidlertid, om der for Øieblikket er Udsigter til en saadan Reengiøring i Skolen, hvorved det uden al Barmhjertighed feies ud, alt hvad der staaer ►Dansken, det Danske Folks Modersmaal og Udviklingen deraf og derpaa, iveien, da maae vi svare: nei, desværre! der er snarere Udsigt til at Modersmaalet reent bliver feiet ud af Skolen, selv af Almue-Skolen, hvor det hidtil fristede en kummerlig Tilværelse; thi skal ►Tydsken have sit Frisprog paa den Danske Rigsdag, da maa jo Almueskolen ogsaa fortydskes. Ja, det maa siges reent ud, at mens det hedder sig, at ►herinde skal den Danske Sag afgiørende have seiret, saa det giælder kun om i 📌Slesvig at faae ►Tydsken ydmyget og ►Dansken indsat i sine naturlige Rettigheder, da er Regierings-Sproget i alle Maader blevet mere udansk end det var før, saa man skulde tænke, det var Meningen, at Modersmaalet maatte udføres af Kongeriget, for ordenlig at indføres i Hertugdømmet.
✂ Jeg vil her ikke engang tale om, at ►Tydsken, midt under ►Danskens Dødskamp med den, beholder 404sit gruelige Skole-Privilegium at kaldes Dørren til al muelig Dannelse, hvorigiennem alle ►Dannemænd skal gaae under Aaget, for at faae et ►vist Levebrød selv af de allermindste, nei, jeg vil her slet ikke omtale Undladelsen af alt hvad der maa giøres for at skaffe Folkets Modersmaal Ret mod sine ►Avindsmænd, men kun om tre Kiendsgierninger, der aabne ►Dansken langt mørkere Udsigter, end den havde i 👤Christian den Ottendes Tid, og disse tre Kiendsgierninger er Nedlæggelsen af den Danske ►Høiskole i 📌Sorø, Indretningen af en ny statsvidenskabelig Examen og Udnævnelsen af den Latinske Professor 👤Madvig til Leder af hele det lærde Skolevæsen.
✂ Vel er af disse tre Kiendsgierninger kun den Første stor og kun den Sidste klar, medens den Mellemste egenlig kun er latterlig, men alle tre aabner dog meget mørke Udsigter for ►Dansken, mens disse Lys brænder, og bliver Nedlæggelsen af den Danske ►Høiskole i 📌Sorø en virkelig Ophævelse, da har der i hele sex Aarhundreder aldrig truffet ►Dansken et haardere Stød.
✂ Jeg vil ikke her gientage hvad jeg saa tit har sagt om Nødvendigheden af en Dansk ►Høiskole, naar vi nogensinde skal faae en folkelig Oplysning og Dannelse, men jeg vil blot giøre opmærksom paa, 405at saalænge vi ikke i 📌Danmark har en eneste Oplysnings-Anstalt, hvor ►Dansken holdes i Ære, men man i dem alle fortæller os, at vil vi have mindste Dannelse, da maae vi frem for Alt lære Tydsk, om vi end ikke kan naae til Latinen, saalænge fører hele Skolen en Undergangs-Krig med vort Modersmaal, ikke blot fordi dets Udvikling forsømmes, men især fordi man derved indprænter alle saakaldte Dannede en dyb Foragt for deres Modersmaal, som udueligt til al Dannelse, følgelig igrunden uforeneligt dermed. Det var derfor ordenlig en stor Begivenhed i ⓘ Modersmaalets Historie, da Kong 👤Christian den Ottende omsider oprettede en ►Høiskole i 📌Sorø, hvor der paa Modersmaalet skulde gives hele Folkets Ungdom Leilighed til at blive fortrolig bekiendt med Modersmaalet og med alt hvad der baade i Tid og Rum var ægte Dansk, thi derved reistes et ►Dannevirke mod alle ►Danskens og Danskhedens Fiender, som, naar det blev bemandet med Rigets Ungdom, aabnede det Danske Folk og Modersmaal de allerlyseste Udsigter. Vel ►syndes den Danske ►Høiskole i 📌Sorø endnu kun at staae paa Papiret, da Kongen døde, men den stod dog andensteds, med det levende ►Konge-Ord, som havde bestemt 📌Sorø Akademies store Midler til det Danske Folks og Modersmaals Oplysning, som havde kaldet mig, Modersmaalets og 406►Høiskolens gamle Talsmand, til deres Ordfører, og som havde tilsagt Danske Bønder, da de takkede Kongen derfor, at den Beslutning skulde være urokkelig. Ja, i ►Dannemænds Hjerte, i deres ►Tro og Haab og Kiærlighed, var den Danske ►Høiskole virkelig oprettet ved et uigienkaldeligt ►Konge-Ord, som Kongen ogsaa var saa langt fra at angre, at Han endnu paa sin Dødsseng ►øiensynlig glædede sig ved min ►Takkesang for Høiskolen. Aldrig saasnart havde imidlertid, som man sagde, den Danske Sag seiret, før den Danske ►Høiskoles Oprettelse blev stillet i Bero, med alle ►Mærker paa, at den skulde ophæves, før den endnu kiendelig traadte i Kraft, og da det nu er blevet Skik først at kundgiøre mange Ting længe efter at de er skedt, saa er maaskee ►Høiskolens Ophævelse allerede, saavidt mueligt, foregaaet. ►Vist nok skulde man tænke, at en virkelig Ophævelse af den Danske ►Høiskole i 📌Sorø var nu en Umuelighed, og jeg tænker det igrunden ogsaa, men skulde det være mueligt, da maatte man rigtig nok gribe dette sidste Øieblik, da paa den ene Side Krigen fængslede Opmærksomheden, og paa den anden Side den Danske Ungdom ei endnu havde lært, hvad det er kun i Løbet af en eneste Vinter at tiltales levende paa sit Modersmaal om alle Danske og alle menneskelige Ting, og hvorledes kunde da Nogen aabne 407mørkere Udsigter for ►Dansken end ved netop i dette Øieblik at arbeide paa Ophævelsen af den Danske ►Høiskole! Hvad var vel det, at vore Konger, omleirede og bespændte af Tydskhed og ►Latineri, saalænge tøvede med at oprette den Danske ►Høiskole, der ene kan frelse ►Dansken fra Undergang og skabe folkelig Oplysning, hvad var det i Sammenligning med Hastværket, midt under den Tydske Krig, for at faae den nysoprettede Danske ►Høiskole nedlagt, før den endnu kom ret til at hvile paa ⓘ sin evig urokkelige Tvilling-Grundvold: den med ►Konge-Ordet sammensmeltede ►Folke-Stemme!
✂ Som sagt, i Sammenligning med denne forfærdelige Kiendsgierning er det kun lidt, alt hvad andet der kan skee til midt i 📌Danmark at aabne ►Dansken mørke Udsigter, men Nedlæggelsen af den Danske ►Høiskole kunde naturligviis ikke staae ene, og er allerede fulgt af den statsvidenskabelige Examen og af den Latinske Professors Udnævnelse til at lede hele det lærde Skolevæsen.
✂ Hos os, som, næst Chineserne, stikker dybest i Examens-Uvæsenet, her vil een Examen meer eller mindre ►vist nok ikke sige stort, og da man derfor i 👤Christian den Ottendes Tid talde meget om en ny ►kameralistisk Examen, brød ingen sig videre derom, men nu, da alle Kamrene er lukkede, nu skulde 408man dog aldrig tænkt, at den dødfødte ►kameralistiske Examen, under Navn af statsvidenskabelig, skulde som et Gienfærd hjemsøge os. Naar man vilde ophæve den Danske ►Høiskole i 📌Sorø, hvor der, efter den sidste omfattende Plan, ogsaa vilde være givet 📌Danmarks tilkommende Statsmænd Leilighed til at kiende Folket og alt det Folkelige, og Frihed til at vælge den videnskabelige Dannelse, der kunde giøre dem dygtigst til deres Dont, da kunde det vel falde Bogorme ind at mane den ►kameralistiske Examen op; men man skulde dog have tænkt, de maatte selv have fundet det alt for latterligt, da Statsmænd jo herefter i 📌Danmark, saavelsom andensteds, maa vælges efter Indflydelsen, de har paa Folket, ►enten de saa har nogen Examen eller ikke, end sige da en saadan statsvidenskabelig Examen, der snarere synes beregnet paa Maanen end paa 📌Danmark, da den langt snarere maatte giøre En vildfremmed for det Danske Folk og Modersmaal, end ►igaaet med dem, som man dog vel maa være for at vinde og beholde Folkets Stemme! Den statsvidenskabelige Examen er da vel, under nærværende Omstændigheder, en høist ubetydelig Ting, men er ligefuldt en Uting paa Dansk, og lidt viser Villien.
✂ Endelig kommer vi da til den tredie, den klare Kiendsgierning, som er den Latinske Professors Ud409nævnelse til at lede hele det lærde Skolevæsen, og det er, saavidt jeg kan skiønne, reent ud en Krigs-Erklæring mod ►Dansken i de lærde Skoler, og da disse Skolers Ynglinger endnu har den ⓘ uhyre Forsørgelses-Ret, som ligger i ►udelukkende Krav paa de fleste visse Levebrød, og har tillige det endnu langt mere uhyre Privilegium paa (Eneret til) alle saakaldte geistlige og verdslige Embeder, saa seer man let, hvad det vil sige, naar ►Dansken planmæssig ►bestrides i den lærde Skole.
✂ At nu dette vil skee under den Latinske Professors Ledelse, maa jeg ⓘ forudsætte, som en afgjort Sag, thi i denne Henseende nytter det ikke, at Professor 👤Madvig ►vist er baade en lærd og fornuftig, agtværdig og veltænkende Mand, hos hvem endogsaa i Vinter ►Naturen gik over Optugtelsen, saa han kunde dog ikke taale den Tanke, at ►Dansken ►aabenbar skulde beskæmmes eller forgaae, det nytter altsammen ikke, da han, som saa mange andre, naar han træder ind i Latin-Skolen, glemmer sin Danskhed og hele Verden ►over hvad der synes ham Latinens ►Tarv.
✂ ►Vist nok har Professor 👤Madvig udtrykkelig fralagt sig den gamle Latinskole-Fordom, at de døde Sprog skulde være nødvendige til ►almindelig Dannelse, og ligeledes har han indrømmet, at Dansk og Latin er hinanden saa modsatte, at hvem der først 410er ret inde i det ene af disse Sprog, kommer seent eller aldrig ret ind i det andet, men desuagtet har han vedkiendt ⓘ sig den Grundsætning, at Latinsk Grammatik med tilsvarende Stil skal ►drives med Eftertryk i den lærde Skole, og begyndes itide, førend ►Dansken faaer Overhaand, da man ellers vanskelig kommer ind i det Latinske Sprogs og de romerske Skribenters Aand! Havde Professor 👤Madvig ikke selv betroet os alt dette, maatte ►vist nok Ingen tillægge ham en saa urimelig Tankegang, hvorefter det skulde være vigtigere for Danske Præster, Dommere og andre Danske Embedsmænd at trænge ind i det Latinske Sprogs og de Latinske Skribenters end i det Danske Sprogs og de Danske Skribenters Aand, men han har end ydermere været oprigtig nok til at betroe os, at han endogsaa foretrækker slet Latin for godt Dansk, thi han tilstaaer, at al Skolens Grammatik og Stileøvelse vil forfeile Hensigten, naar man ikke, som han, bliver ved med Flid at pløie de Latinske Skribenter, saa han finder tit selv sine ærede Collegers, de andre Professorers, Latin reent uforstaaelig. Da nu Professor 👤Madvig ogsaa godt veed, at vi i det lille 📌Danmark kun bruger en eneste Latinsk Professor ad Gangen, og da det derfor var ►daarekistegalt, om hundrede Danske Studenter aarlig vilde lægge an paa at blive Latinske Professorer, saa seer man let, 411det er ikke for Nyttens, men for deres egen Skyld, Professoren vil have den Latinske Grammatik og Stil drevet med Eftertryk paa ►Danskens Bekostning, og derfor vil ingen Betragtning af Unytten eller Skadeligheden hindre ham, som er en djærv og bestemt Mand, fra at giennemføre sin Grundsætning. Vi maae altsaa vente, at vore Præster, Dommere o. s. v. herefter vil blive, om ikke bedre Latinere saa dog endnu slettere Danskere end hidindtil, og ►hvorvidt det kan gaae, kan vi ikke engang see paa Prof. 👤Madvigs sædvanlige Danske Stil, som dog er meget maadelig, thi Prof. 👤Madvig var dog, saavidt jeg husker, confirmeret førend han kom i Latin-Skolen, medens baade sund Fornuft og Erfaring lærer, at det giør en ►mærkelig Forskiel til det værre, naar man gaaer i den sorte Skole fra Barnsbeen.
✂ Lægger vi nu hertil, at ved den Danske ►Høiskole i 📌Sorø skulde man ogsaa, naar man vilde, kunne blevet Student uden at giøre Latinsk Stil, saa vi havde den bedste Udsigt til snart at blive hele det Latinske Aag, og især det utaalelige, aandsfortærende Stile-Aag kvit, da seer man kun alt for klart, hvordan det sortner omkring ►Dansken og alle dens oplyste Venner, ved Nedlæggelsen af den Danske ►Høiskole i 📌Sorø og Udnævnelsen af Professor 👤Madvig til Leder af det lærde Skolevæsen i hele 📌Dan412mark! ►Nu, jeg fortvivler alligevel ikke, har aldrig været længere fra at fortvivle om ►Dansken, end nu, da Danskheden i alle Maader har skudt Livet op i sig, og beviser daglig, den fattes hverken Mod eller Kraft til at værge sig og alt Sit, selv mod hvad man kalder den mest afgjorte Overmagt; men det er nu engang min ►Krigsbrug, hverken for mig selv eller mine Medstridere at dølge hvormeget vi har imod os, thi jeg troer, at har vi først overvundet Frygten, da har vi egenlig overvundet Fienden, men at den Frygt, der kommer bag paa os, fordi vi ►skuffede os selv, den er næsten uovervindelig!
►Valkyrien og Skjalden.
✂
Der gik et Sagn i 📌Norden,
Det kryber her ved Stav,
Det ⓘ
før løb rundt paa Jorden,
►Alt til det “📌Sorte Hav”,
Dog ►end i Dands det tripper
Imellem 📌Færøes Klipper,*Paa 📌Færø dandser man nemlig endnu efter “►Sigurds-Kvæde”.
Derfra maaskee i Spring
Paany det gaaer omkring.
✂
413Alt efter gammel Vane,
Det er om ►Kæmpe-Id,
Om ►Sigurd Fofnersbane,
Og om hans Drage-Strid,
Om ►Glarbjergs Mø i Dvale,
Om ►Runemaal i Sale,
Om Glemsels Drikkeskaal,
Om Heltelivets Baal!
✂
Om ►Sigurd og ►Brynhilde
Sig slynge høit paa Fjeld
Først Elskovs Luer milde,
Saa Flammerne fra ►Hel,
Men dog paa begge ►Bavne
Hinanden de omfavne,
103
(PS7)
Med Læben ►luerød,
Som eet i Liv og Død!*Drabet af Dragen, som rugede paa Guld, Vækkelsen paa ►Glarbjerget af den sovende ►Valkyrie, ►Runekløgten, som hun ►lærde fra sig, Glemsels-Drikken hos Hexen ►Grimhild, og endelig Baalet, som ►Brynhild besteg for at følge Helten; det er nemlig Omridset af det berømte ►Sigurds-Sagn.
✂
I Skjaldens unge Dage,
I Elskovs Morgenstund,
Ved Harpeslag af ►Brage,
I lifligt ►Valhals-Blund,
414Han drømde sig paa ►Grane,
*►Grane var en god Hest af ►Sleipners Afkom, som ►Sigurd Fofnersbane, efter Oldsagnet, fandt i 📌Danmark, og som gik lukt giennem Ilden!
Paa ►Sigurds ►Kæmpebane,
I ►Brynhilds Paradiis,
Paa alle Runer viis!
✂
Men ►der han kom til Maalet,
Med ►Valhals-Møen kæk,
Da sky han blev for Baalet
Og vaagned op i Skræk;
Til glad paa ►Luebølge
►Valkyrien at følge,
►For høit endnu ham stod
►Ænheriernes Mod!
✂
I Skjaldens ►Mellemalder,
Ved Elskovs Middagstid,
Tørøiet kun for ►Balder
Han græd med megen Flid,
Men mange Taarer kolde
For Nisser og for ►Trolde,
For Rov og Ran paa Jord,
For Skiærsilds Pine stor!
✂
104
(PS7)
Paa Skjaldens gamle Dage,
I Kiærlighedens Kveld,
Han saae med Suk tilbage
Til ►Urda-Søens ►Væld,
Til Bækkene af Taarer,
Som plumred Kildens Aarer,
Til ►Gudruns falske Graad,
Til Drøm ►foruden Daad!
✂
Da fik paany han Syner,
Da fik paany han Sang,
415Det lyste, som det lyner,
Som Klokker gaae, det klang,
Hans Drømme kom i Skare
Igien med ►Aasyn klare,
Og atter i sit Bryst
Han følde Livets Lyst!
✂
Han red igien paa ►Grane
Af ►Sleipners Æt, Halvblod,
Paa ►Sigurds ►Kæmpebane,
Tilfjelds med ►Løvemod!
Ham favned med ►Brynhilde
Igien de Luer milde,
Som lege Bølgemur
Om hendes ►Fruerbur!
✂
Han vakde kæk af Dvale
►Valkyrien saa prud,
Og favned i ►Høisale
Den ranke Heltebrud,
Blev klog, af hendes Luner
Og Kys, paa alle Runer,
Blev klog, før Soel gik ned,
Paa ►Valhals Kiærlighed!
✂
105
(PS7)
Han saae i hendes Speile,
At der ►for Sagn gik Syn,
Det farligt var at beile
Til Skiønheder af Lyn;
►Valkyrien til Baalet
Ham drog ved Giftermaalet,
At sammensmelte der
Med ham i ►Herrefærd!
✂
Men nu han blev ei bange,
Ei vaagned han i Skræk,
416Men spilled kækt i Sange
Med ►Brage-Luen ►Giæk!
Han kvad: mon Lue-Kilden
Vel brændte sig paa Ilden,
Om over Elskovs Soel
►Den røde Hane goel!
✂
Han sagde: ►Brynhild kiære!
Tag dristig ►Andvars Ring!
Vi to skal Verden lære,
At Død er ingen Ting,
Naar først os vederkvæger
Udødeligheds Bæger,
Med Kiærlighedens Kraft,
Med ►Valhals Druesaft!
✂
Det er en herlig Time,
Et saligt Øieblik,
Naar alle Klokker kime
For Hjertets Gudedrik!
Da gaae vi for Livskilden
Med Elskovssang i Ilden,
For os den gamle ►Thus
Maa bære ►Brudeblus!
✂
106
(PS7)
►End er der Vid i 📌Norden,
Der giættes Gaader bedst,
Og vidt han foer paa Jorden,
Den gamle ►Norne-Giæst;
Han selv bestiger Baalet,
Som Skjald med Modersmaalet,
Han lader, askegraa,
Sit Liv i Lyset gaae!