↩ Med Ordet “Constitution” fristes man nu let til at fatte sig meget kort og blot skiære Hovedet af, saa man kan see, der er hverken Strube eller ►Vrangstrube, thi dels er jo, som man kan høre, “Constitution” et vildfremmed Ord, og dels betyder det i sit latinske ►ⓘ Grundsprog► slet ikke andet end en Indretning eller Forordning, ligemeget hvilken og hvordan, god eller slet, klog eller dum, gavnlig eller skadelig, saa at netop, naar man veed hvad man siger, giør man sig allerlatterligst ved at sige, enten at man ingen Constitution har i 📌Danmark, eller at man vilde give sine tre Fingre, eller at man vilde slaae ihjel hvem det skulde være, bare for at faae en Constitution. Det er imidlertid en stor Feil, naar vi er saa korte for Hovedet, at vi ikke vil rette Folk, der kommer for Skade at sige en Dumhed, ►uden ved at giøre Nar ad dem, thi deraf bliver de kun sjelden klogere, men tit haardnakkede, og det sidste er immer Tilfældet, naar de føler, at hvor galt end Ordet kan være, saa mener de dog noget meget Godt med det, som de ikke veed noget andet Ord for. I saadanne Tilfælde skal vi derfor, om vi end ⓘ ikke kan bare os for Latter, dog lee med Maade og hjælpe ⓘ Godtfolk paa Ordet, som er blevet borte for dem, stjaalet bort af Troldhexen, der har lagt 371sin Skifting isteden, og naar nu adstadige ►Dannemænd indskærper Herligheden og Nødvendigheden af en “Constitution,” da mener de ►aabenbar en “Grundlov,” det vil sige: en Lov, som ikke blot Undersaatterne, men især Øvrigheden smukt skal rette sig og alle sine Love efter, og jeg er vis paa, at faaer ►Dannemænd først rigtig Øiet op for det, da snakker de aldrig meer om “Constitution” og sætter da langt mindre ►enten Liv og Blod eller Land og Rige paa Spil for at faae noget, der kaldes “Constitution” som man kan kalde hvad det skal være.