↩ Det er ingenlunde først iaar, at jeg har faaet Ord for at nære og anbefale et mageløst, grusomt Had til alt hvad der er Tydsk, thi det er snart en heel ►Menneske-Alder siden, at 👤Dahlmann offenlig krævede mig til Regnskab for den Udaad at ville aandelig bygge 📌Dannevirke op paa ny, skjøndt det var 📌Danmarks Perlevenner, jeg dermed vilde skille det fra og skille det ved*Det var i Anledning af Tidskriftet ►“Dannevirke” som jeg udgav i Aarene 1816 og 17.; men indtil iaar fandt jeg det ikke Umagen værd at forklare og forsvare mit Tydskerhad, da jeg vidste, de fleste Danske Læsere turde ikke tænke sig Mueligheden af at det lod sig forsvare, end sige da Mueligheden af at de kunde dele det, uden at døe paa Retterstedet. Iaar har derimod ►Piben faaet en 277 (VU5) anden Lyd►, saa mange ►herinde kappes om at lægge deres Had til Tydskerne for Dagen, Somme ved bogstavelig at slaae dem for Panden eller jage dem en Kugle giennem Livet, hvor de træffer dem, og Somme ved at skrive dem Hæder og Ære fra, eller ved at opmuntre til at lægge deres blomstrende ►Søstæder i Aske og ved Spærring (stræng Blokade) pine Sjælen ud af Livet paa dem, de Hunde; medens jeg kun ideligere og mere paatrængende gjentager mit gamle Raad, baade med Haand og Mund at slaae fra os og værge baade vort Fæderneland og vort 351Modersmaal, baade vort Hoved og Hjerte mod ►Tydsken, da vi ellers uden Redning gaaer tilgrunde. ►Vist nok opmuntrer jeg ogsaa vore unge Karle til uden al Barmhjertighed at slaae alle de Tydskere ned for Fode, som de møder med Vaaben paa de Danske Enemærker, men det er kun af Kiærlighed til 📌Danmark, og see, deri er mit Tydskerhad kiendelig forskielligt fra somme andres, at det udspringer ene og alene af min Fædernelands-Kiærlighed, og lader sig ⓘ derfor godt forlige med den Menneske-Kiærlighed, hvoraf sand Fædernelands-Kiærlighed kun er en folkelig bestemt og farvet Skikkelse. Mit Had ⓘ forfølger nemlig aldrig Tydskerne over 📌Eideren, saa jeg er oprigtig eiderdansk, og mit Tydskerhad strækker sig kun til ►Tydsken forsaavidt den eller han er til Skade for ►Dansken, thi naar jeg, som historisk Folke-Betragter, sætter Tydskeren langt lavere end han selv og hans andre Beundrere finder ►billigt, da er det ingenlunde af Had eller Misundelse, men af videnskabelige Grunde, hvormed min Anskuelse maa staae eller falde. Somme andre derimod, som bøie sig ►ydmygelig, naar de ►sees over Hovedet af ►Høitydskerne, og ønske inderlig, de var som en af dem, og finde det lige saa grueligt som latterligt, at jeg vilde have ►Tydsken gjort ►maalløs paa den Danske Rigsdag, fredløs i alle 📌Danmarks Skoler og skurrende i alle Danske Øren, de raader imidlertid stærkt til paa alle muelige Maader at 352pine og plage Tydskerne i deres Hjem, ødelægge deres Handel og Søfart og derved alle deres Næringsveje, jo meer, jo bedre, uden at 📌Danmark derved ►enten vandt det mindste, som var værdt at nævne, eller kom et eneste Skridt længere fra den truende Undergang, men tabde tvertimod ►uberegnelig, fordi Handelen hænger sammen over hele 📌Europa. Dette Tydskerhad har altsaa ikke det mindste med Kiærligheden at giøre, men strider mod al Menneske-Kiærlighed, derfor ogsaa mod den menneskelige Fædernelands-Kiær 278 (VU5) lighed, da en saadan barbarisk Krigsførelse baade vilde beskæmme og fordærve det Danske Folk.