↩ 114 (US9) Det Sidste troer ►vist de fleste Kiøbenhavnere, og det er intet Under, da det jo netop var ved Slesvig-Holstenernes aabne ►Feidebrev mod 📌Danmark og alt Dansk, at Kiøbenhavnerne mærkede, der virkelig var en Dansk Sag, som ogsaa de paa en Maade hørde til og blev nødt til at tage sig lidt af. Svævede derfor den Danske Sag ei i mere ►øiensynlig Fare end Krigen med Slesvig-Holstenerne, da vilde jeg 24allermindst i dette Øieblik, da vi alle maa gjøre fælles Sag mod fælles Fiende, gaae irette med Kiøbenhavnerne om deres Opfattelse af den Danske Sag, men vi maa dog endelig huske, hvad vi daglig læser om i Aviserne, at Tydskerne er nu allesammen paa Benene, og at 📌Danmark er mod 📌Tydskland, som, efter 👤Holberg, “Tid mod Evighed” og “liden Landsby mod en stor og mægtig Stad,” saa nu giælder det at holde Ørene stive og Tungen lige i Munden, naar vi i en Ruf vil have det Slesvigske Spørgsmaal afgjort, og blot for at komme i en saadan ordenlig ►Kæmpe-Stilling midt i det Slesvigske Spørgsmaal, maae vi ►nødvendig vide, hvor vi staaer og føle, vi har Noget i Ryggen. Derfor maa dog Kiøbenhavnerne endelig besinde sig paa, at ligesom den Tydske Sag ►aabenbar er hele 📌Tydskland og Tydskheden, og den Franske Sag hele 📌Frankrig og Franskheden, saaledes er den Danske Sag hele 📌Danmark og Danskheden, saa naar vi nu vil giøre vor ►Paastand paa 📌Slesvig giældende, ikke blot mod det Slesvig-Holsteenske Ridderskab og de Slesvig-Holsteenske Advokater, men mod hele 📌Tydskland, med eller uden det 📌Tydske Forbund, der nu giør lidet eller intet til Sagen, da maae vi baade have den Tro, at 📌Danmark og Danskheden er Noget i sig selv, og have fattet den Beslutning, at det ►være nu saa lidt og synes i Tydskernes Øine saa usselt og foragteligt som det kan, saa vil vi dog være det bekiendt og kæmpe for det til sidste 25Blodsdraabe. 📌Slesvig har ikke blot, ligesom 📌Holsteen, en Tidlang tilhørt Kongen af 📌Danmark, og 📌Slesvig har ikke blot engang været indlemmet i 📌Danmark, ligesom 📌Elsaß i 📌Tydskland og 📌Belgien i 📌Frankrig, og 📌Slesvig har ikke blot endnu halvveis en Dansk, ligesom 📌Elsaß en Tydsk og 📌Belgien en Fransk Befolkning; men de Slesvigske Danskere har begyndt at vaagne op i den Følelse, at Dansk er deres Modersmaal, og at Modersmaalet er noget langt dybere, stærkere og elskeligere end Tydskerne troer, og vi, som i Kongeriget er vaagnede i den samme Følelse, vi føle os derved uopløselig knyttede til de Slesvigske Danskere, og jeg, for 115 (US9) min Part, er, som Historiker, overbeviist om, at ligesaalidt som de Slesvigske Danskere uden vor Hjælp kan “blive ved at tale Dansk” og have Gavn og Glæde deraf, ligesaalidt kan vi uden de Slesvigske Danskeres Hjælp fortsætte og fuldende den Danske Udvikling, som skal bevise, at der ikke blot haandgribelig og politisk, men ogsaa aandelig og folkelig, har været og er et 📌Danmarks Rige til. Det er da ►nødvendig min Mening, at netop nu, i Nødens Tid, da man kiender Venner, skal vi staae Last og Brast med de Slesvigske Danskere, som vil staae Last og Brast med os; men for at det skal have noget at betyde, maae vi dog baade troe, at hvad der vil hjelpe de Slesvigske Danskere, er noget i sig selv, og føle, at 📌Danmark og 26Danskheden er værd at stride og at lide for. Naar vi altsaa skal kæmpe i og om 📌Slesvig, da maae vi huske, vi kæmper paa og om 📌Danmarks Grændser, men kæmper for 📌Danmarks Rige, som dog vel maa være til, for at have Grændser, og maa aldrig sætte saa høi Priis selv paa den naturligste og hardtad uundværlige Grændse, som paa sig selv, som paa det 📌Danmarks Rige, der ogsaa med lidt snevrere Grændser ikke blot har hutlet sig igjennem, men beholdt Kraft og faaet Lykke til at udvide sine alt for snevre Grændser. 📌Slesvig er nemlig, hvad vi end siger og gjør, blevet et ►Tvistens Æble mellem 📌Tydskland og 📌Danmark, og om vi skal vinde Seier, maa Tiden vise, men var 📌Danmarks Rige, uden 📌Slesvig, slet ingen Ting, da var den Danske Sag ►aabenbar allerede afgjort og allerede tabt, thi hvad der ikke engang til Nød kan staae paa sine egne Been, lader nok være enten at skyde Andre omkuld eller at tage enten lidt eller meget med en Trumf, og var desuden 📌Danmark og Danskhed, uden 📌Slesvig, aandelig og folkelig talt, slet ingen Ting, da blev jo 📌Slesvig, ved at indlemmes deri, enten til ingen Ting, eller det maatte være Tydskheden i 📌Slesvig, der gjorde baade det og 📌Danmark til Noget, altsaa være Tydskheden, der, ved en fortvivlet Selv-Modsigelse i eet Aandedræt, gjorde Danskheden, aandelig og folkelig talt, til noget Ikketydsk.