Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Danskeren 1

Hvad vi nu har gjort for at opnaae og paaskynde 📌Sverrigs virkelige Deltagelse i Kampen med 📌Tydskland, det veed jeg rigtig nok ikke, da vort ny Statsraad er meget hemmelighedsfuldt baade før og efter sine Underhandlinger, men hvad vi har gjort, som vi ikke skulde, naar vi vilde have 📌Sverrigs levende og kraftige Bistand, det er aabenbar vor Anraabelse af 📌Ruslands Hjelp, som noget, der vilde giøre 📌Sverrigs Hjelp meer end overflødig, og hvad vi ikke har gjort, som vi dog med Flid skulde gjort, det er at vise 📌Sverrig, hvilken Ulykke det Tydske Sprog og den Tydske Tankegang har gjort i 📌Danmark, og vil giøre i hele 📌Norden, hvis der ikke i 📌Slesvig, som 📌Tydskland vil erobre, sættes en kraftig Dæmning, et nyt 📌Dannevirke mod dem begge. Vi skulde nemlig forstaaet, at hvad der kunde skaffe os klækkelig Nordisk Hjelp var paa den ene Side Frygt for 📌Ruslands Overmagt, der ved 📌Danmarks Fald vilde blive langt frygteligere, og paa den anden Side Følelsen af en Nordisk Eiendommelighed, som Tydskheden stræber med al sin Styrke at knuse i Svøbet, og som 347kun kan reddes ved at hele 📌Norden giør fælles Sag, dæmper 📌Tydsklands Overmod og fatter selv Mod til at gaae sit Skud, og lade Tydsken bygge Kasteller i Luften.