↩ Vende vi os nu til ►Granderne i 📌Sverrig og 📌Norge, fra hvem vi strax maatte seet, at ikke blot den nærmeste men den eneste ønskelige Hjelp maatte komme, da bør det kun undre os, at Hjelpen derfra er kommet os saa nær, som den er, thi hvor gierne jeg end vilde ønske, den ►alt havde naaet sit Maal, saa maa jeg dog tilstaae, at dens ►Kæmpeskridt til Maalet allerede langt har overtruffet mine dristigste Forventninger. Hverken havde vi nemlig hidindtil viist 📌Sverrig en Hjelp eller en Tillid, som kunde berettige os til det mindste Krav, thi at Rigernes Studenter i de seneste Aar, snarere mod end med Regieringernes Villie, pleiede et venligt ►Stalbroderskab, det kunde vel varsle godt for Fremtiden, men kunde umuelig love Hjelp for Øieblikket, og dog var det baade fra 📌Sverrig, Stødet efter Omstændighederne maatte komme og derfra det virkelig, som ved et Underværk, kom. I 📌Norge kunde Deltagelsen for 📌Danmark ►vist nok synes mere rimelig, da de nys i hele firehundrede Aar meget smukt døiede ondt og godt med hinanden, men vi maae vide, at det i flere Henseender gaaer med 📌Danmark og 📌Norge som med to gamle Handels-Venner, der har brudt med hinanden, og har en lang Mellem-Regning, der ikke lader sig opgiøre, saa de troer begge at have meget tilgode hos hinanden, og 346►Skinnet er imod den, der havde Kassen og førde Bøgerne, og det var jo 📌Danmark, saa at, uagtet der i det Enkelte maatte ventes og virkelig var megen Norsk Medfølelse, kunde vi i det Hele dog ingen Norsk Medvirkning vente, med mindre 📌Sverrig baade gik foran og drev paa.