↩ Jeg veed det jo nok, at 📌Danmark har beraabt sig paa, at 📌Engeland for 128 Aar siden har lovet at sikkre os 📌Slesvigs Besiddelse, men man veed dog 343vel ogsaa, at den Fattige maa være meget forsigtig med at minde den Rige om gamle Løfter, naar han trænger til ny Hjelp, og at gamle Løfter nuomstunder hos de store Magter har selv langt mindre at betyde end hos rige ►Enkeltmænd, der dog tit bliver ►smækvrede, naar den Fattige pukker paa de gamle Løfter. Det var derfor, mildest talt, alt for troskyldigt af 📌Danmark at pukke og at stole paa det Engelske Løfte fra 1720, og det var alt for urimeligt tillige at minde 📌Engeland om 1807, da Det tog vor Flaade og Hundreder af vore Kiøbmandsskibe med ligesaamegen Uret og med endnu mindre ►Omstændigheder end Tydskerne vil tage 📌Slesvig, saa det var ►aabenbar som til Tydskernes Undskyldning vi mindede Engellænderne om, at de havde selv ikke været bedre ved os. Det vilde ►sagtens med Lord 👤Palmerston ingen Forskiel giort, om vi, istedenfor at pukke paa en gammel Lap Papir, beskrevet under ganske andre Omstændigheder, og istedenfor at røre 📌Engeland paa sit allerømmeste Sted, som er at berøre Overfaldet 1807, hvorved den Engelske ►Høimodighed altid har skammet sig, havde ►udviklet, at 📌Tydsklands Indgreb i vort 📌Norden ei alene truede 📌Engelands naturlige Allierede, 📌Danmark, med Undergang, men truede ogsaa 📌Engelands Handel og Søfart med stort Afbræk, da det baade var 📌Tydsklands Hensigt at udvide sit Told-Forbund til begge Hertugdømmer, 344og, især ved Hjelp af 📌Kieler-Havnen, at skaffe sig en Flaade i 📌Østersøen, medens det dog maatte være 📌Engelands Ønske, at 📌Tydskland ingen Flaade fik, og at begge 📌Hertugdømmerne, saavelsom 📌Hamborg og 📌Lybek, blev udenfor Told-Forbundet; men at, skiøndt det gamle Løfte fra 1720 gav os en Slags Ret til at anraabe 📌Engelands Bistand, vilde vi dog kun udbede os Dets gunstige Sindelag og Dets Opmuntring til vore Nordiske ►Grander om at staae os bi i en Kamp, der truede hele 📌Nordens Frihed og Selvstændighed.