↩ Uagtet ligeledes Ungdommen af alle Stænder ligefra Begyndelsen frivillig fløi til Fanerne og brændte af Begjærlighed efter at kæmpe, falde eller seire for Fædernelandet, og skiøndt ogsaa denne Flamme ►vidunderlig næredes af Norske og Svenske Frivillige, som strømmede hid for at blande Blod og staae Last og Brast med os, saa var Ministeriet dog ligesaa langt fra heri at see en Aabenbarelse af 📌Nordens Aand og 📌Danmarks ►Lykke, der sjungende uddrog til Seier, thi snart afviste man reentud de Frivillige, fordi de ikke havde Indfødsret (følgelig var alt for ædelmodige) eller man forlangde, at de ogsaa efter Krigen skulde bære Musketten, eller man lod dem dog mærke, de var slet ikke velkomne, og man blev under alt dette ei blot ved ►strængelig at indkalde de Værnepligtige, ►ligegodt, om det var de største Krystere, men man har ►alt truet os med en ligedan ►Udskrivning af ►Uværnepligtige. At Frivillige desuagtet har flokket sig og kæmpet som Løver under Dannebrog, og henrevet mangfoldige Ufrie med sig paa Heltebanen, at man tit har seet Ungersvende ►stille 334sig for► Værnepligtige til deres Kaar efter Krigen, og dog at indbetale Kiøbesummen for deres egen Krop som Gave til Krigs-Omkostninger, og at Værnepligtige, som Fædre kiøbde frie, ⓘ bagefter har ►stillet sig selv tillige, det er ►Høimodigheds-Træk, som i Verdens-Historien vil bevæge Tusinder blandt de kommende Slægter, men det synes ⓘ ikke paa mindste Maade at have rørt vort Ministerium, der tvertimod synes at betragte alt saadant som Virkning af en latterlig Ruus, man snarere maatte beklage, end, som de gamle Hververe, fryde sig ved eller, som de nye Fusentaster, ►regne og bygge paa.